Solopgang ved Møns Klint

Vækkeuret ringede kl. 02:30 og jeg var spændt men også stadig lidt træt. Vi kørte fra Næstved mod Møn (en tur på lidt over en time) og nåede frem ved halv fem tiden. Undervejs var det så småt begyndt at lysne i øst, og vi så mange harer langs vejene. Omkring kl. 04:50 begyndte solen at titte op over horisonten i et væld af lyserøde og orange pastel farver der blev opblandet med det blå vand ved Møns klint, alt i alt et meget smukt syn.

Efter at solen var blevet for kraftigt til at fotografere op mod, gik vi sydpå langs klinten. Den var meget smukt i det bløde morgenlys. Der var ikke andre mennesker, det hele er stille og der høres kun bølgernes svage brusen og fuglenes sang.

Ud over klinten er Møn også kendt for at være det eneste sted i Danmark hvor verdens hurtigste fugl, vandrefalken, yngler. Desuden kan man finde 18 forskellige vilde orkidéer på Møn, bl.a. den store gøgeurt som ses på billedet. Dette billede er taget på Jydelejet som er et overdrev der ligger ved den nordlige del af Møns klint.

Advertisement

Aurora Sommerfugl

Aurora (Anthocharis cardamines) er en dagsommerfugl fra hvidvingefamilien. Jeg fandt dette eksemplar siddende på en blomst en tidlig morgen hvor den var ved at varme op til dagens flyvning. Den var model for mig i en halv times tid hvorefter den lettede og føj væk. Jeg fandt denne i Haderslev området, men den er vidt udbredt over hele landet og resten af Europa. Hannen er let at genkende da den er orange på vingespidserne, mens hunnen mangler dette kendetegn.

Begge disse billeder er taget med et 100mm macro objektiv og blitz. For at komme rigtig tæt på i nærbilledet har jeg desuden brugt et sæt mellemringe. Begge billeder er taget på manuelt program med indstillingerne 1/250 sek, f/10, iso 500. Disse indstillinger betyder at jeg har kontrol med alt lys i billedet via min eksterne blitz. Da jeg ikke bruger det tilgængelige dagslys men i stedet min kraftige blitz, kan jeg også bruge en mindre blænde for at opnå større dybdeskarphed og dermed se mange flere detaljer i sommerfuglen.

Forår i Brobæk Mose

Jeg færdes meget ved Gentofte Sø og Brobæk mose. I løbet af de sidste to måneder er der virkelig sket store ændringer. Anemonerne sprang ud og dækkede store dele af skovbunden og langsomt begyndte alt andet og springe ud. Nu er alt ting grønt og mange andre blomster blomstre, mens dette års tid for anemoner er slut.

Inkluderet med dette indlæg er to billeder taget i Brobæk mose. Det første billede er af en hvid anemone (Anemone nemorosa). Billedet er taget med et 100 mm macro objektiv med 68 mm extension tubes. Dette gør man kan fokusere meget tættere på, men dybdeskarpheden bliver også mindre. (1/200 sek, f/5, iso 400).

Det andet billede er af en engnellikerod (Geum rivale). Dette er også taget med et 100 mm macro objectiv, men denne gang har fokus været hele planten og at få adskilt denne fra omgivelserne så der ikke er nogen forstyrrende elementer i billedet. (1/100 sek, f/3.5, iso 250).

En tur til Lofoten

Min kæreste og jeg tog på en uges tur til Lofoten i starten af marts 2011. Målet var at se og fotografere noget flot fjeldlandskab og forhåbentlig nordlys.

Indflyvningen over Lofoten fra Bodø til Svolvær var rigtig flot, der var mest overskyet men en gang imellem brød lyset igennem skydækket og ramte kysten, hvor vandet blev oplyst i smukke farver. I lufthavnen fik vi udleveret vores lejebil og det skulle vise sig at vi blev meget glade for pigdækkene da temperaturen skiftevis lå over og under frysepunktet og vejbanerne var ren is. Efter en kort tur køretur var vi inde i Svolvær hvor vi skulle overnatte første nat. Planen var så at køre ned til byen Å, enden på E10 og det sydligste man kan køre på Lofoten. Det var en meget smuk tur og undervejs stoppede vi et par steder for at fotografere. Dvs. vi stoppede de steder det kunne lade sig gøre, for der var desværre ikke mange P-pladser langs vejen, og høje snedriver på begge sider af vejen gjorde samtidig at det var ikke ligetil at svinge bilen ud i vejkanten. Det første billede er taget ved sådan et stop tidligt på dagen. Det var mest overskyet, men en gang imellem kom der enkelte solstrejf igennem skydækket og der kom lidt farver på landskabet. Jeg er meget glad for vi stoppede undervejs, for de næste par dage nede omkring Å og Reine var totalt overskyede og med en masse snevejr.

Vi bevægede os langsomt nordpå igen og på en ekstremt blæsende og nu regnfuld dag ankom vi til Ballstad. Vi fik ikke set meget at området den dag. Vi forsøgte dog at bevæge os op ad vejen mod havne indsejlingen, men måtte opgive omkring 20m henne af vejen, regnen og blæsten slog simpelthen for hårdt i ansigtet. Det var hård storm og rorbuen vi overnattede i gyngede og jeg var nærmest bange for at den skulle blæse væk. Dagen efter blæste der stadig en stiv kuling, men det regnede nu ikke længere og det meste af sneen var væk. Vi forsøgte at komme til tops på Skottinden, men måtte opgive et stykke oppe da vi næsten blæste af bjerget.

Vi bevægede os videre rundt på Lofoten, og der faldt nu sne igen. Pludselig så vi et par sangsvaner i et lille isfrit vandhul. Vi stoppede bilen, der var ikke rigtig noget parkeringsplads så vi kørte bare lidt ud i siden af vejen. Vi fik teleobjektiverne frem og nærmede os langsomt svanerne. Det var de ikke glade for, men vi fik da et par skud af svanerne inden de fløj væk. Da vi kom tilbage til bilen kunne vi godt se vi var kørt en anelse langt ud i siden af vejen. Vi forsøgte at køre op igen, men det gik ikke særlig godt og vi havnede endnu længere nede i sneen. Efter et par minutter. kom der en dame forbi, hun stoppede og hjalp med at skubbe lidt, men vi kom ingen vegne. Kort efter kom der endnu en mand og han havde en stor sneskovl med. Han begyndte at skovle sne væk fra inden under bilen, men lige meget hjalp det. Men heldigvis for os, ville mandens kollega i en traktor komme forbi lige om lidt, og det gjorde han. Traktoren stoppede og hev os op, der var nok gået et kvarter siden vi fandt ud af at vi sad fast, så det var hurtigt hjælp fra nogle meget flinke nordmænd 🙂

Indtil nu var det overskyet det meste af tiden, bortset fra et par enkelte solstrejf engang imellem (mest om morgenen og formiddagen). Alle nætter havde været helt overskyede, så vi havde ingen nordlys set. Men de sidste 2 aftener tilbragte vi i byen Laukvik, der ligger på den nordlige side af øen Austvågøy. Dette er et idealt sted for nordlys (frit udsyn over vandet til at nyde nordlyset, og ingen skyggende fjelde i vejen) og vi var da også meget forhåbningsfulde da der faktisk var sol hele dagen. Det blev mørkt fra omkring ved 17-tiden, og kl 19 så vi det første nordlys danse hen over himlen. Vi stod ude helt til midnat og jeg var meget glad for min nyindkøbte dunjakke, for sådan en klar nat var også meget kold. Og næste aften/nat gentog showet sig, en helt forrygende oplevelse.

Ugen var gået og vi havde haft en meget indholdsrig tur på Lofoten, vi havde fået hvad vi kom efter og lidt til. Lugten af tørfisk er ikke noget jeg vil savne herhjemme, men jeg vil meget gerne tilbage til Lofoten, måske på en midnats-soltur næste gang.