Frigatfugle

Der findes to arter af frigatfugle på Galapagos (Fregata magnificens og Fregata minor). De er svære at skælne fra hinanden, men hannens fjer har enten svagt lilla (F. magnificens) eller svagt grønt (F. minor) genskind. Disse fugle har nogle helt fantastiske flyveegenskaber, de har den højeste forhold mellem vingespand og vægt, og kan holde sig svævende i luften i over en uge. Frigatfugle  bliver også kaldt piratfugle, fordi de ofte stjæler en del af deres føde fra andre fugle når de uvidende kommer flyvende tilbage med mad til deres yngleplads. I en sådan situation kan der opstå nogle imponerende opvisninger i luftakrobatik, oftest indledes de ved at frigatfuglen napper ofret i halefjerdene og dernæst irriterer den indtil byttet tabes, og frigatfuglen griber byttet i luften inden det rammer vandet eller jorden.

Et andet kendetegn er hannens store oppustelige røde balonsæk. Den oppustes i ynglesæsonen for at tiltrække hunner.  Det bedste sted og se dette fænomen er på den lille ø North Seymor, her yngler F. magnificens hele året.

Jeg faldt pladask for denne frigatfugleunge der sad i en toppen af en busk med vingerne i en lidt sjov positur, hvilket fik mig til at tænke på yoga, så den blev af mig døbt yogafuglen. Alle frigatfugleungerne sidder i buske eller træer og venter på deres forældre bringer dem mad. Det kan være katastrofalt for ungerne at falde ned, da de ikke selv kan komme op igen, og de voksne fugle kan ikke rigtig komme ned til dem mellem buske og grene. De voksne fugle går meget dårligt og er i det hele meget dårlige til at manøvre rundt på jorden, da de store vinger kommer i vejen. Ungerne er afhængige af forældrene i op til to år, før de selv har mestret de nødvendige flyveegenskaber til at stjæle mad fra andre fugle, men også for den almindelig fangst over vand, hvor frigatfuglene er i luften mens de fanger fisk i vandoverfladen.

Den største udfordring ved at fotografere flyvende frigatfugle er lyset. Disse fugle er mørke og himlen er ofte meget lys, så i de fleste tilfælde ender man med en sort silhuet uden detaljer mod en lys baggrund. For at undgå dette er det bedst at tage billeder om morgenen eller aftenen hvor lyset er ikke er helt så hårdt, og himlen knapt så lys.

Advertisement

Sally lightfoot crabs

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal kalde disse meget farverige Sally lightfoot krabber (Grapsus grapsus) på dansk. De voksne individer er orange eller rødlige på oversiden og hvidlige eller turkise på undersiden og øjnene kan være pink eller lidt blålige. Navnet Sally lightfoot’s hat de fået, fordi de tit hopper fra sten til sten og ofte undgår at gå ned i vandet hvor der findes rovdyr som f.eks. blæksprutter.

Sally lightfoot krabber findes ved nærmest alle stenrige kyststrækninger på Galapagosøerne. De lever i og omkring sprækker i lavasten lige ved tidevandszonen også i områder med megen bølge aktivitet. I modsætningen til nærmest alle andre dyr på Galapagosøerne er de ikke lette at komme tæt på. Det er nærmest umuligt at snige sig op på,  og derfor kan de være lidt svære at fotografere.

Jeg fandt det mest effektivt at snige mig det første stykke hen mod dem og så skynde mig og tage et par billeder, men der var mange gange hvor de nåede at smutte helt væk inden jeg fik taget et eneste billede. En gang var jeg lidt heldig, da den sprække som krabben havde udset sig ikke var særlig dyb, så der kunne jeg få et nærbilleder af den, da den ikke rigtig kunne komme længere baglæns.

Swallow-tailed gull

Swallow-tailed gull (Creagrus furcatus) eller svalehale mågen som den må hedde på dansk er en fantastisk flot fugl. Ud over en lille koloni i Columbia, findes den kun på Galapagosøerne. Den er let genkendelig med det sorte hoved og de store øjne med den karakteristiske røde kant rundt om.

Det er den eneste mågeart som søger føde om natten. Dens føde består hovedsageligt af blæksprutterne som findes nær  vandoverfladen om natten hvor de selv spiser plankton.

Svalehale måger er at finde på en del af øerne, heriblandt South Plaza og Tower (Genovesa), hvor disse billeder er fra. De er meget villige til at posere for fotografer og lader sig overhovedet ikke genere af menneskers tilstedeværelse.

De yngler året rundt. Reder findes på klippekanter og består oftest af en samling små lava og koralstykker samt nåle fra søpindsvin. Som noget helt specielt bland måger er ungen hvid, måske fordi de er lettere at se om natten når de voksne fugle vender tilbage fra nattens fodring.

Det sidste billede her viser en unge. Den havde ligget ned blandt nogle sten og lava stykker men rejste sig og gik lidt rundt. Pludselig foldede den vingerne som for at teste om de kunne bruges til at flyve med. Den viftede rundt med dem godt et minuts tid hvorefter den lagde sig ned igen.

Galapagos 2

I løbet af de 14  dage jeg tilbragte på Galapagosøerne, så og oplevede jeg rigtig mange spændende ting. Jeg vil i løbet af det næste stykke tid beskrive nogle af disse oplevelser og vise billeder derfra. Der kan bl.a. være nogle utrolig flotte men også meget hurtige solnedgange (øerne ligger nærmest på ækvator) som her fra Bucccaneer Cove ved øen Santiago.

Det mest fantastiske ved Galapagos er dog dyrelivet og dyrenes totale mangel på frygt for mennesker. Selvom jeg vidste det, inden jeg tog af sted , blev jeg alligevel fuldstændig overrumplet, da jeg stod der, og dyrene var helt  ligeglade. Dette billede, fra den lille ø Sombrero Chino (den kinesiske hat), illustrerer dette ret godt. Denne marine iguana (havleguan) lod mig komme helt tæt på så jeg kunne tage dette billede på 22 mm.