Frigatfugle

Der findes to arter af frigatfugle på Galapagos (Fregata magnificens og Fregata minor). De er svære at skælne fra hinanden, men hannens fjer har enten svagt lilla (F. magnificens) eller svagt grønt (F. minor) genskind. Disse fugle har nogle helt fantastiske flyveegenskaber, de har den højeste forhold mellem vingespand og vægt, og kan holde sig svævende i luften i over en uge. Frigatfugle  bliver også kaldt piratfugle, fordi de ofte stjæler en del af deres føde fra andre fugle når de uvidende kommer flyvende tilbage med mad til deres yngleplads. I en sådan situation kan der opstå nogle imponerende opvisninger i luftakrobatik, oftest indledes de ved at frigatfuglen napper ofret i halefjerdene og dernæst irriterer den indtil byttet tabes, og frigatfuglen griber byttet i luften inden det rammer vandet eller jorden.

flying frigatebird

Et andet kendetegn er hannens store oppustelige røde balonsæk. Den oppustes i ynglesæsonen for at tiltrække hunner.  Det bedste sted og se dette fænomen er på den lille ø North Seymor, her yngler F. magnificens hele året.

male frigatebird

Jeg faldt pladask for denne frigatfugleunge der sad i en toppen af en busk med vingerne i en lidt sjov positur, hvilket fik mig til at tænke på yoga, så den blev af mig døbt yogafuglen. Alle frigatfugleungerne sidder i buske eller træer og venter på deres forældre bringer dem mad. Det kan være katastrofalt for ungerne at falde ned, da de ikke selv kan komme op igen, og de voksne fugle kan ikke rigtig komme ned til dem mellem buske og grene. De voksne fugle går meget dårligt og er i det hele meget dårlige til at manøvre rundt på jorden, da de store vinger kommer i vejen. Ungerne er afhængige af forældrene i op til to år, før de selv har mestret de nødvendige flyveegenskaber til at stjæle mad fra andre fugle, men også for den almindelig fangst over vand, hvor frigatfuglene er i luften mens de fanger fisk i vandoverfladen.

frigatebird chick

Den største udfordring ved at fotografere flyvende frigatfugle er lyset. Disse fugle er mørke og himlen er ofte meget lys, så i de fleste tilfælde ender man med en sort silhuet uden detaljer mod en lys baggrund. For at undgå dette er det bedst at tage billeder om morgenen eller aftenen hvor lyset er ikke er helt så hårdt, og himlen knapt så lys.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s