Blå-fodede suler

På Galapagos kalder man dem boobies, det kommer af det spanske ord ”bobo” som betyder klovn eller fjollet. De blå-fodede suler (Sula nebouxii) er udelukkende marine og behøver kun land til at yngle.  Som mange andre marine fugle er de ikke de mest graciøse fugle på land og derfor navnet.

De blå-fodede suler lever hovedsageligt af fisk, bl.a. sardiner, ansjoser og flyvefisk.  De fisker tæt ved kysten og det gør dem til gode fotomotiver i modsætning til de andre arter af suler som fanger deres føde meget længere fra land. Et typisk suleangreb består af en flok fugle der skiftevis skyder sig selv ned mod vandet med høj fart. Først er vingerne spredt ud og accelererer på vej nedad, men når de nærmer sig vand overfladen trækker er de vingerne helt inde langs kroppen så de ligner små misiler. De rammer vandet med omkring 90-100 km/t og kan dykke ned til 25 meters dybde.

En anden helt fabelagtig oplevelse er de blå-fodede sulers parringsdans. Hannen lokker hunnen bl.a. med fløjten/piften, viften med vinger og de store blå fødder samt ved at peger næbbet op mod himlen. Hunnen deltager også i dansen hvor de sammen vifter klovneagtigt med fødderne og kærtegner hinandens næb.  Dette er et fantastisk komisk syn, og man står og klukker samtidig med man forøger at tage billeder.

Man kan finde blå-fodede suler spredt rundt på mange af øerne. Jeg havde selv de bedste oplevelser på Santa Cruz, Española, Floreana og North Seymor. De er lette at komme tæt på, de ligger ofte lige omkring eller på stierne og en hakkede sågar efter min sko fordi jeg forsøgte at komme forbi.

Advertisement

Lava gull

Lava gull (Leucophaeus fuliginosus) eller lavamågen er den mest sjældne måge i verden. Man mener der er omkring 400 par og de findes kun på Galapagosøerne. Den er grålig i farverne og er perfekt kamufleret blandt lavaen.  Den er hovedsageligt ådselæder, men tager også æg fra andre fuglekolonier og krabber eller lignende på stranden.

Jeg så 3 lavamåger i løbet af mine 14 dage på Galapagosøerne. Den er ikke unormal at se, men jeg følte mig alligevel lidt heldig de gange jeg mødte dem.

Vulkaner og lava

Galapagos er et af de mest aktive vulkanområder i verden. Det rå vulkanske landskab er meget smukt men også goldt. De forskellige typer af størknet lavastrømme er meget smukke og kan indeholde nogle meget interessante og anderledes fotomotiver. Dette er et eksempel på pahoehoe lava. Denne type lava har en relativt glat overflade med reb-agtige strukturer. Den specielle overflade dannes når den underliggende lava er varmere og dermed mere flydende end overflade-strukturerne.

I 1897 var der et stort vulkanudbrud på øen Santiago, hvor de meget smukke lavastrømme ved Sullivan Bay blev skabt. Dette billeder viser det noget golde lavalandskab hvor ikke mange planter kan gro. Vulkanen på Santiago er ikke aktiv længere, men Fernandinas vulkan og 5 ud af 6 vulkanerne på Isabela er stadig aktive, med seneste udbrud på Fernandina i april 2009.

Det er i øjeblikket kun muligt at besøge én af Galapagos’s aktive vulkaner, nemlig Sierra Negra på Isabela. Den ligger i godt 1000 m højde over havet og havde seneste udbrud i 2005. Denne vulkan har en stor caldera på godt 7×9 km, den største af Galapagos’ vulkaner. Lige da jeg kom derop var det klart og der var en smukt udsigt over den størknede lavasø. Men efter 5 minutters tid begyndte skyerne først langsomt og dernæst ret hurtigt at drive ind. Mindre end 10 minutter efter var det ikke muligt at se ret meget andet end skyer og det blev ret koldt som gurúaen (fugtig tåge/støvregn) indhyllede mig. Men skyerne gav mulighed for nogle anderles stemningsfulde billeder.