Vinter i Orsa

I uge 5 var jeg en tur i Orsa i Dalarne i Sverige. Det er et sted min familie er kommet igennem de sidste næsten 20 år. Første gang jeg var der, ville jeg så gerne have slalomski. Langrandsstøvler var slet ikke ligeså seje og jeg gad ikke gå op ad bakke, når man kunne nøjes med at køre ned i fuld fart. Men de første par år blev på langrandski med mine forældre og et par år senere fik jeg så endelig lov til at stå på slalomski og senere snowboard.

Orsa winter landscape

Men i løbet af de sidste år har jeg dog følt mig mere og mere draget af langrandsturene igen. I år, da jeg primært tog af sted for at fotografere det smukke vinterlandskab var langrandskiene ideelle. Jeg tog fototasken på ryggen på nærmest alle skiture.

Orsa winter landscape

De første par dage var det skyet fra morgen til aften. Disse dage brugte jeg på lidt eksperimenter med alternative motiver. Et af resultaterne kan ses her, hvor jeg med et fisheye objektiv har peget kameraet op mod trætoppene og fanget et noget anderledes mønster af grene. Senere på ugen kom der lidt hul i skyerne og de flotte farver begyndte at være mere fremtrædende.

Tree branches

Det har før været koldt i Dalarne om vinteren, men i år har for mit vedkommende overgået alle tidligere år. Det var omkring -10°C da jeg ankom, men så faldt temperaturen ellers støt i løbet af ugen. Den sidste morgen stod termometeret på -27°C da jeg tog ud ved solopgang. Det var bidende koldt i kinderne da jeg bevægede mig ud over den frosne sø i morgenlyset. Jeg mødte ingen andre mennesker (måske klogt nok at holde sig inde når det er så koldt), men til gengæld var jeg også ene om at nyde denne meget smukke morgen.

Orsa winter landscape

Da jeg kom tilbage til hytten havde jeg tomatrøde kinder, som jeg også altid fik som barn, så måske er der slet ikke så meget der har ændret sig siden de første år på langrandski (lige bortset fra kamera udstyret).

2 thoughts on “Vinter i Orsa

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s