Sommertur til Diskobugten i vest Grønland

Jeg havde set billeder af isbjerge i Diskobugten, men jeg blev alligevel totalt lamslået over det første helt utrolige syn fra flyet. Det skete fra et lille propelfly der flyver fra den internationale lufthavn i Kangerlussuaq (Søndrestrømfjord) til Ilulissat i Diskobugten. Flyet flyver ikke så højt, så det giver en smuk flyvetur og udsigt til isbjerge under indflyvning. Og der er virkelig fantastisk mange isbjerge i Diskobugten i alle mulige tænkelige størrelser, former og til en vis grad farver. Men er den en ting Diskobugten har endnu flere af en isbjerge, så er det myg. Ud over mit fotoudstyr var en af de mest brugte genstande mit myggenet.

Ilulissat (Jacobshavn) er Grønlands tredje største by med godt 6000 indbyggere. Den ligger meget smukt lige hvor Jacobshavn isfjorden udmunder, og vandet rundt om Ilulissat og resten af Diskobugten er fuld af store isbjerge. I bunden af Jacobshavn isfjord, ligger Jacobshavn isbræ, som er en af de mest aktive bræer i verden. Den bevæger sig ca. 50 meter hvert døgn.  Det er desværre ikke muligt at sejle ind i Jacobshavn isfjord og ind til selve bræen, da de kæmpe isbjerge ligger for tæt.

Der er en række meget smukke og vel markerede vandreruter i Ilulissat området. En del af turene går over langs isfjorden, og udsigten er fantastisk. Specielt blev jeg meget betaget af den blå rute, som leder én forbi en lille bugt, hvor noget smeltevand løber ned og rammer fjorden. I dette område ligger der en masse mindre isstykker med helt spektakulære former. Jeg kaldte dette sted islagunen, men jeg må hellere skynde mig at sige, at det var et navn jeg selv fandt på. Jeg brugte mange timer i dette område, både på at nyde udsigten og fotografere isformationerne.

Advertisement

Gopler

Lige siden jeg startede med at læse biologi har jeg altid været meget fascineret af gopler. Eller snarere hele rækken hvor de indgår i, nemlig polypdyr (Cnidaria). Denne række indeholder vandmænd og brandmænd, men også koraller og søanemoner. Det er nogle af de mest primitive dyr, de består i realiteten kun af to cellelag med et cellefrit støttelag imellem. Det helt specielle ved polypdyr er deres nældeceller (cnidocyten) som given rækken sit navn. Det er små harpun-lignende celler som affyres når de f.eks. berøres. Nældecellerne kan indeholde gifte, og det er disse små harpuner der brænder når man røre ved en brandmand.

Der var rigtig mange brandmænd og andre gopler i Gullmarsfjorden den weekend jeg dykkede der. Ved 10 meters dybde og derunder var det okay, der kunne man nogenlunde frit svømme rundt, men på 5-10 m vand var der rigtig mange. Det gav lidt problemer på sikkerhedsstop og ved opstigning, da det var nærmest umuligt at undgå de 3-5 meter lange tentakler. Selv iført tørdragt, neoprenhætte og dykkermaske med kun meget små områder i ansigtet blottet, blev jeg brændt et par gange omkring munden.

Rent fotomæssigt var det dog rigtig fedt med alle goplerne, da jeg virkelig fik en chance for at fotografere dem og det er noget jeg har drømt om længe.

Dykning i Gullmarsfjorden

Jeg var en  tur ved Gullmarsfjorden tæt på Lysekil i Sverige for at dykke. Jeg havde hørt og læst meget om området som dykkersted og det skuffede bestemt ikke. Jeg har endnu ikke dykket så meget i norden, men dette er uden konkurrence det bedste sted jeg har været indtil videre. Sigten var 5-7 meter, hvilket er okay for en sommermåned.

Dykningen foregik for det meste ved lodrette klippevægge fulde af søanemoner, blødkoraller, havsvampe, søpunge og søstjerner. Det var et helt fantastisk syn. Inde i sprækker og revner i stenvæggen gemmer sig alt fra hummere og krabber til diverse fisk.  Vandet er grønt som det typisk er i tempererede områder pga. algevækst.

Da sigten ikke var den allerbedste og der var en del synligt materiale i vandsøjlen brugte jeg makro setup med en 60 mm på langt de fleste dyk. Men den sidste dag valgte jeg at prøve med en fisheye for at se om jeg kunne få nogle brugbare billeder af klippevæggene med vækster. På første billede ses bl.a. søanemoner og søpunge. Billede nummer to er et closeup af en søanemone, de er rigtig gode motiver for lidt abstrakte billeder.

Dugvåde sommerfugle

Under opholdet på Molslaboratoriet var der par gode fototimer tidligt lørdag morgen.  Jeg fandt bl.a. nogle dugvåde sommerfugle der sad og ventede på morgensolens varme. Første billede er af en sortåret hvidvinge (Aporia crataegi). Billedet er taget i noget der minder om modlys, og lyset skinnede smukt igennem de våde vinger.

Det andet billede er af en okkergul pletvinge (Melitaea cinxia). I dette tilfælde var jeg ikke så heldig at de tidlige lysstråler fra solen ramte sommerfuglen. Derfor fandt jeg min lille reflektor frem og fik rettet noget lys på sommerfuglen, og med ét, lyste sommerfuglen billedet op. Sådan en lille reflektor er rigtig smart at have med og i modsætning til det meste andet fotogrej fylder og vejer den nærmest ingenting (den kan pakkes ned i en lomme). Jeg bruger selv en lasolite sunfire/silver 30 cm.