En af mine første oplevelser med naturfoto var på en hvaltur. Jeg var omkring 14 år og stedet var Canada, omkring Vancouver Island. Jeg så masser af spækhuggere og kom hjem med en hel film fuld af billeder af vand og måske enkelte bittesmå hvalfinner. Dengang havde jeg et gammelt filmkamera med hvad der nok svarer til et 50 mm objektiv uden zoom, og så skal hvalerne virkelig tæt på for at se ud af noget på et billede. Lige siden har jeg glædet mig til at opleve hvaler igen.
I Grønland fik jeg chancen, flere gange faktisk. Jeg havde booket en plads på en hvalsafari, hvor båden først fandt, og derefter gennem 3-4 timer fulgte en pukkelhval. Det var helt fantastisk. Pukkelhvaler kan blive op til 19 meter, og da den kom tæt på båden kunne man virkelig se hvor stort det faktisk er.
Jeg oplevede også pukkelhvaler på en midnatssejlads omkring isbjergene. Solen stod lavt på himlen og farverne var meget smukke. Pludselig dukkede blåst op forude og blev efterfuldt af en smuk hvid hale inden hvalen forsvandt i dybet, for et par minutter senere igen at komme til overfladen. Det er meget spændende at komme tæt på disse kæmper, jeg glæder mig allerede til næste gang, forhåbentlig ikke alt for langt ude i fremtiden.
Det Grønlandske naturinstitut indsamler information om pukkelhvaler i Diskobugten. De skal bruge fotos af undersiden af halen, som er helt unik for hver enkelt pukkelhval. Jeg indsendte billeder af de to hvaler jeg så på tæt hold, og som tak for hjælpen modtog jeg info om de to hvaler, og om de var set i området før. Jeg kan kun anbefale andre at gøre det samme. Man kan læse mere om projektet her.
fotofabler.wordpress.com 