Det er desværre ikke blevet til mange billeder denne vinter. Men en enkelt tur i Rudeskov med kameraet for øjet er det dog lykkedes at presse ind. Frosten holdt en kold hånd om Danmark, og havde gjort det i omkring to uger inden denne tur. Skovbunden var pletvis dækket af sne og rimfrost og de små vandløb der strømmer gennem skoven var delvist frosne. Dette resulterede i nogle lidt anderledes foto muligheder.
Her har jeg brugt et 100 mm makro objektiv får at komme tæt på isformationerne. Desuden har kameraet været anbragt på stativ for at undgå rystelser ved den 2.5 sekund lange lukketid. Billedet illustrerer kontrasten mellem isens definerede kanter og det bløde, rindende vand i baggrunden.
Fantastisk flot foto! Jeg savner virkelig en makro til mit kamera, når jeg ser dit lille mesterværk her 🙂
Tak Truels,
Jeg kan helt sikkert anbefale et makro objektiv. 100mm er min favorit, men 60mm er også kanske glimrende og kan fås for omkring det halve.
Ja, min økonomi er desværre ikke lige til disse lige nu, forhåbentlig snart 🙂 Ved du forresten noget om disse ringe, man kan købe (til en noget mindre pris) – der er vist både nogle til at sætte imellem obj. og kamerahus – og andre til at sætte udenpå objektivet?
Ja, jeg bruger nogle Kenko extension tubes engang imellem. De fungere glimrende og du kan få et sæt med 3 rimelig billigt. Jeg bruger også af og til en diopter (Canon 500D) til at skrue foran objektivet.
Jeg kan se, at disse Kenko extensions kan fås for ca 200 USD, dem tror jeg jeg vil prøve at investere i. Tak for hjælpen 🙂
Dette er bare vakkert!
God päske til deg og dine, Julie!
Hilsen Dina
Tak Dina, og god påske til dig.