Som jeg tidligere har nævnt er jeg meget fascineret af gopler, og af netop denne grund er Palau et meget interessant rejsemål. I Palau findes adskillige saltvandssøer som via klippesprækker og spalter er forbundet med havet rundt om Palau. I 5 af disse søer findes nogle helt specielle endemiske gopler, og hver gopleart findes kun i én sø. I Jellyfish Lake svømmer eller vandrer ca. 5 millioner gopler dagligt fra den ene ende af søen og tilbage igen for at følge sollyset. Iført maske og snorkel oplevede jeg at svømme rundt blandt goplerne.
De specielle gopler i Jellyfish Lake, golden jellyfish eller Mastigias papua etpisoni (navngivet efter en af Palaus præsidenter) er en underart af Mastigias papua eller Spotted jellyfish som findes i lagunerne omring Rock Islands. For ca. 20.000 år siden steg vandstanden globalt og hvad der tidligere havde været en fast landmasse med fordybninger og dale blev til Palaus Rock Islands med saltvandssøer (Palau har i alt 57 saltvandssøer). Da dette skete blev nogle gopler isoleret i søerne og de har siden udviklet sig til forskellige underarter med anderledes udseende og fysiologi. Desværre er der ikke adgang for offentligheden til de andre saltvandssøer med gopler, jeg ville ellers meget gerne have set alle 5 underarter.
Jeg var meget spændt da jeg stod på badebroen og kiggede ud over Jellyfish Lake. Efter en 10 minutters gåtur op og ned af en del trapper iførte jeg mig maske, snorkel og finner. Vandet i søen er omkring 30 grader men det føltes dejlig køligt i forhold til den svedige gåtur forinden. Efter blot et par meters svømmen så jeg den første gyldne gople der langsomt svømmede forbi samtidig med den roterede i en akse rundt om sig selv. Goplerne har zooxanthellae, det vil sige de har symbiotiske alger som laver alt energien som gople lever af. Goplernes job er at følge sollyset og give alle algerne lige meget lys så de kan lave fotosyntese. Kort efter dukkede de næste gopler op og der kom bare flere og flere til syne som jeg svømmede videre ud i søen. En del gopler svømmede i og omkring overfladen og i de første 1-2 meters dybde, men nede ved omkring 4-5 meter lå der et nærmest massivt tæppe af dem.
Det var en spændende og udfordrerne at fotografere goplerne. Med snorkel og maske er der ilt fra én vejrtrækning når man lader sig synke ned i det blå-grønne goplefyldte vand. Den fysiske aktivitet gør at man bruger mere ilt, så jeg havde måske 15-20 sekunder før jeg igen måtte op til overfladen, tømme snorklen og suge frisk luft ned i lungerne. Derefter gentog seancen sig igen og igen. Desværre havde vi kun omkring 1 time i søen, men jeg er overbevist om jeg kunne være blevet ved hele dagen i forsøget på at få det perfekte goplebillede.
Øverst ses to billeder af Mastigias papua etpisoni fra Jellyfish Lake, mens de to nederste billeder er Mastigias papua taget i lagunerne omkring Rock Islands.
fotofabler.wordpress.com 
Fascinerende organismer – og vakre bilder!
Jeg kan kun være enig mht til goplerne, og mange tak 🙂