Brobæk mose pinsemorgen. Solen var stået op ca. to timer tidligere, men skydækket var tykt og der kom ikke meget lys ned gennem de ny udsprungne træer. Jeg gik og kiggede på diverse forårsblomster med dug, da jeg pludselig fik øje på en snegl der sad ude for enden af en lille kvist. Sneglen sad ikke stille men lavede derimod nærmest akrobatiske numre ude på grenspidsen. Den blev dog ikke ved længe, men begyndte i hurtig sneglefart at bevæge sig tilbage langs grenen.
Jeg kunne godt have ønsket mig noget mere dybdeskarphed i billederne, men der var ikke meget lys, iso’en stod allerede på 1000, og med en lukkerhastighed på omkring 1/50-1/100 sekund var der ikke meget at give af, så jeg brugte kun f/5.6. I mangel på dybdeskarphed, er makrofotografs bedste trick er at holde øjnene på motivet skarpe, så jeg håber I som beskuer ved første øjekast er blevet snydt af mit optiske bedrag.