Møns Klint

Det pusler i den mørke skovbund, men jeg har ingen chance for at se hvad der fremmaner lyden. Klokken er 3:30 og skoven er stadig meget mørk, selvom det så småt begynder at lysne. Træernes blade risler i det begyndende morgengry mens vinden suser gennem skoven. Jeg går fra Shelterplads Møns Klint, hvor jeg har overnattet, og igennem Klinteskoven ned mod klinten. Forude venter næsten 500 trin nedad før solen endnu engang viser sig over horisonten og spejler sig i det mælkede vand ved Møns Klint.

Møns Klint solopgang

Nede på stranden begynder horisonten at gløde inden solen vågner og de højere liggende skyer får lidt farve. Solen, i form af en orange skrive stiger hurtigt over det mælkede vand, og horisonten lyser nu intenst rødt. Jeg udnytter det korte tidsrum med den lave sol og røde horisont til at tage det andet billede. Efter denne dejlige fotomorgen på Møns klint venter de mange trapper og derefter noget velfortjent morgenmad.

Møns Klint solopgang

Advertisements