En efterårs eftermiddag gik jeg en tur i skoven. Bladene på træerne var efterhånden mest gule, orange og brune, mens enkelte grønlige var at ane. Skovbunden flammede i orange nuancer fra nedfaldne efterårsblade, og jeg gik mellem træerne og nød en stille efterårsdag. En lille bevægelse i skovbunden akkompagneret af en svag puslen i de nedfaldende blade fangede min opmærksomhed. En lille frø hoppede, ”hop hop”. Den var godt kamufleret, helt rødbrun i farven, og hvis ikke den havde bevæget sig, var den gået ubemærket hen.
Jeg lagde mig fladt ned på maven og begyndte langsomt at mave mig, og vigtigere kameraet med påmonteret makroobjektiv tættere på frøen. Til mit held valgte frøen netop at sidde stille i skovbunden en stykke tid, så det lykkedes mig at komme helt tæt på. Jeg udnyttede de visne blade i skovbunden til at skabe en spændende komposition, hvor frøens ryg samt det visne blad skaber to parallelle linjer. Igen holdt jeg mig til blænde f/2.8 + diopter, og brugte manuel fokus for at være sikker på, at frøens øje var i skarphedsplanet.