Myrer og bladlus

Myrer og bladlus lever i et mutualistisk forhold, det vil sige at begge parter har udbytte af forholdet. Bladlus lever af at suge sukkerrig væske fra planter, men for at undgå at få for meget sukker og problemer med væskebalancen skal bladlusene af med noget af sukkeret igen. Dette sker gennem en sukkerig afføringsvæske kaldet honningdug, og det er netop hvad myrerne spiser. Myrerne malker nærmest bladlusene for honningdug ved at stryge bladlusene med deres antenner, hvilket stimulerer afgivelsen af honningdug. Til gengæld for mad beskytter myrerne bladlusene fra rovdyr og parasitter, og hvis bladlusenes værtsplanten visner, bærer myrerne dem hen til en ny plante. Om vinteren når alle værtsplanter er visnet, opbevarer nogle myrearter bladlusenes æg i myretuen, og bærer dem derefter tilbage til nye planter når laverne klækkes om foråret. I nogle tilfælde har symbiosen mellem myrer og bladlus udviklet sig til et   nærmest slave lignende forhold, hvor myrerne blandt andet kan finde på at bide vinger af bladlusene for at forhindre, at de flyver væk.

Myrer og bladlus 1

Alle billederne er taget håndholdt med Canons special-objektiv, MP-E 65mm 1-5x. Dette objektiv er til ”extreme macro” og kan forstørre motivet op til 5 gange, men til gengæld har det ingen auto fokus. Man kan manuelt indstille hvor stor forstørrelse man ønsker, men derefter må man sidde og roligt vippe frem og tilbage indtil man finder det sted hvor motivet er i fokus. Normale makroobjektiver går op til 1x, så man kan sige at dette objektiv starter der hvor de andre makro objektiver slutter. Objektivet var indstillet på mellem 2-2.5x forstørrelse til alle billederne.

Myrer og bladlus 2

Jeg har anvendt en makro blitz for at lyse myrerne i forgrunden op, mens resten af billedet er eksponeret efter baggrunden. Indstillingerne jeg har brugt (1/125 sek, f/13, ISO 1000) er valgt som et kompromis mellem dybdeskarphed og mængden af lys til resten af billedet. Det gode ved at anvende blitz er, at forgrunden bliver frosset i det øjeblik blitzen fyrer af, så den reelle ”lukkertid” hvor myrernes bevægelser (og mine rystende hænder) bliver frosset er meget kortere end 1/125 sekund.

Myrer og bladlus 3

Advertisements

2 thoughts on “Myrer og bladlus

  1. Sikke et fantastisk objektiv du har til makro. Fantastiske fotos. Men det er også dyrt! Jeg ønsker mig et makro-objektiv – er det pengene værd, synes du?

  2. Et almindeligt makro objektiv er helt sikkert alle pengene værd. Jeg bruger mest mit 100 mm. Dette 1-5x speciel objektiv er nok ikke det jeg ville vælge at starte med, da det mangler autofokus og ikke kan fokusere til uenedeligt. Desuden er det nærmest nødvendigt at have en makroblitz sammen med det, ellers bliver lukkertiderne alt for langsomme. Men objektivet er rigtig sjovt at lege med når det er nogle meget små ting man fotograferer.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s