Jökulsarlon islagune var et af de steder jeg havde glædet mig mest til at besøge på Island. Lagunen består af en ca. 18 km2 sø, hvor isstykker bliver frigivet fra Breiðamerkurjökull gletscheren og langsomt bevæger sig mod havet. Søen er gennem de sidste 40 år blevet fire gange større på grund af gletscherens tilbagetrækning, og nu er den også Islands dybeste sø (ca. 250 meter). Søen indsnævres til en flod ved udløbet i Atlanterhavet, og det er specielt i dette område, at tætheden af isbjerge er stor. Flodområdet er ikke så dybt som andre steder i søen, så de store isbjerge går på grund her. På grund af den massive tidevandspåvirkning bliver isbjergene skubbet frem og tilbage over lagunens bund, og de bliver langsomt slebet mindre, mens søens ”varme” vand er med til at smelte dem. Til sidst opnår de en størrelse, hvor de kan komme ud gennem flodudmundingen, og mens tidevandet er lavt, og der er en kraftig udadgående strøm, bliver de ført til havs.
Jeg havde planlagt at bruge tre dage ved Jökulsarlon, da man aldrig helt ved hvordan vejret opfører sig på Island. Det var et klogt valg, da jeg oplevede en hel dag med silende regn som nærmest gjorde det umuligt at fotografere. Men ellers udnyttede jeg timerne med det gode lys (21-24 og 2-5), og nød isbjerges smukke former og farver.
fotofabler.wordpress.com 