En morgentur ved Tisvildeleje strand

Vinden susede og bølgerne kom brusene ind mod kysten. Solen var lige stået op, og farvelagde de små skyer der var på himlen. Hundeluftere gik spredt på stranden, og nød ligesom jeg denne flotte morgen på Tisvildeleje strand.

Jeg stod i vandkanten og fotograferede, mens bølgerne skyllede kontinuerligt ind over mine gummistøvler. Vandet kom heldigvis ikke op over kanten, men tæt på. Efter mere end en halv time havde jeg dog fået rigtig kolde fødder, selvom jeg havde to par uldsokker på inden i gummistøvlerne.

Kameraet havde jeg på stativ, så lukketiden kunne holdes relativt lang. Alle billederne er er taget med omkring ½ sekund lukketid. Denne hastighed giver fornemmelsen af blødt vand, men holder stadig en del struktur i vandet. Desuden brugte jeg et 3 stops hårdt grad ND filter på billederne med horisont, så himmeleksponeringen passede med resten af billedet.

Advertisement

Vinter snorkling i Furesøen

Jeg står oppe på parkeringspladsen ved furesøbad, og ifører mig lag efter lag af uldundertøj, uldtrøjer og fleecetrøjer. Uden på alt tøjet tager jeg tørdragten, og får en forbipasserende til at lukke det sidste af lynlåsen for mig. Blybæltet med 8 kg bly bliver spændt om maven, og derefter tager jeg neopren hætten på og går ned på badebroen. I den ene hånd bærer jeg kameraet i undervandshus, og i den anden har jeg maske, snorkel, handsker og finner.

Fra broen hopper jeg i det grønne vand. Det er koldt og tørdragten klæber til mine ben mens luften i dragten bliver pustet op i overkroppen. Jeg ifører mig det sidste udstyr, nupper kameraet i hænderne, og ligger mig ned i vandet. Vandet føles isnende koldt i ansigtet, lige da jeg rammer vandoverfladen, men jeg nyder udsigten under vandet. Jeg bevæger benene, og langsomt glider jeg fremad i det kolde vand. Efter cirka fem minutter er mine læber helt følelsesløse, og jeg mærker ikke kulden længere.

Jeg svømmer videre og ser solens stråler komme ned gennem vandoverfladen. Sigten er ikke fantastisk, måske to til tre meter, men til gengæld er det lettere at undgå distraherende elementer i baggrunden af billederne. Jeg svømmer videre over til nogle siv, og leger lidt med refleksionerne af siv i vandoverfladen samt træerne inde ved bredden. Efter cirka 40 minutter i vandet er jeg ret kold over hele kroppen, og jeg beslutter at svømme tilbage til broen.