Vinter snorkling i Furesøen

Jeg står oppe på parkeringspladsen ved furesøbad, og ifører mig lag efter lag af uldundertøj, uldtrøjer og fleecetrøjer. Uden på alt tøjet tager jeg tørdragten, og får en forbipasserende til at lukke det sidste af lynlåsen for mig. Blybæltet med 8 kg bly bliver spændt om maven, og derefter tager jeg neopren hætten på og går ned på badebroen. I den ene hånd bærer jeg kameraet i undervandshus, og i den anden har jeg maske, snorkel, handsker og finner.

20181230-_mg_6132

Fra broen hopper jeg i det grønne vand. Det er koldt og tørdragten klæber til mine ben mens luften i dragten bliver pustet op i overkroppen. Jeg ifører mig det sidste udstyr, nupper kameraet i hænderne, og ligger mig ned i vandet. Vandet føles isnende koldt i ansigtet, lige da jeg rammer vandoverfladen, men jeg nyder udsigten under vandet. Jeg bevæger benene, og langsomt glider jeg fremad i det kolde vand. Efter cirka fem minutter er mine læber helt følelsesløse, og jeg mærker ikke kulden længere.

20190103-_mg_6164

Jeg svømmer videre og ser solens stråler komme ned gennem vandoverfladen. Sigten er ikke fantastisk, måske to til tre meter, men til gengæld er det lettere at undgå distraherende elementer i baggrunden af billederne. Jeg svømmer videre over til nogle siv, og leger lidt med refleksionerne af siv i vandoverfladen samt træerne inde ved bredden. Efter cirka 40 minutter i vandet er jeg ret kold over hele kroppen, og jeg beslutter at svømme tilbage til broen.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s