Sea fans ved Molasses Reef

Sea fans var overalt og svajede smukt frem og tilbage i strømmen og dønningerne fra vandoverfladen. Klart turkist vand omgav revet, mens småfisk svømmede rundt omkring og ind og ud mellem korallerne. Her og der tittede et par hummere ud fra sprekker i revet, og et par kluntede puffer fish svømmede også rundt. Solen tittede af og til frem fra skyernes dække og badede revet i farver.

20190206-_MG_6453

Men Sea fans er hvad jeg virkelig vil huske dykkene ved Molasses Reef ved Floridas kyst for. De var overalt, og var ofte rigtig store. Polypdyrene holdes sammen i et protein holdigt lilla væv, som mest af alt ligner et fladt forgrenet træ. Det lidt specielle ved dette billede er at man både kan se en, der er brunlig i farven, hvor polypdyrene er fremme og ”spiser”, og man kan se den lilla sea fan hvor polypdyrene har trukket sig ind i det plantelignede rørsystem.

Advertisement

Mangrove rødder

Mangrove træernes rødder er helt specielle, idet de kan tåle at stå i saltvand, og indgår derfor i et unikt økosystem langs kyster i tropiske og subtropiske områder.

20190205-_MG_6220

Mangrove træernes rødder er ret nøgne at se på oven vande og ligner mest grene uden blade. Men under vandet er det en helt anden historie. Der er et mylder af liv i alle mulige farver og former. Alger og svampe gror på rødderne og bevæger sig blidt i takt med dønninger, som rammer kysten. Inde mellem rødderne er der også et mylder af små fisk, krabber, snegle, gopler osv.

20190205-_MG_6281

Disse billeder er taget i Key Largo, Florida, hvor jeg fornylig fik mulighed for en fin snorkeltur langs mangrovetræernes rødder.