Sneglehuse

Her er to forskellige billeder af sneglehuse taget med omkring et halvt års mellemrum. Begge billeder er taget med vand i baggrunden, og solen skaber refleksioner vandoverfladen. Sneglehuse er smukke motiver fra naturens side, og lidt sjovt opfylder de i sig selv det gyldne snit i spiralen.

20181103-_MG_5876

Det øverste billeder er taget med mit Canon 100mm makro objektiv, mens det nederste er taget med det gamle Meyer Optik Görlitz 100mm Trioplan og mellemringe. Begge billeder er taget på f/2.8.

20190319-_MG_8352

Advertisement

Anemoner med fisheye

Jeg har prøvet at eksperimentere lidt med skovbunden og anemonerne, og her kommer et par billeder taget med fisheye objektiv. Ud over fisheye objektivethar jeg brugt en 1.4x telekonverter (Kenkos da Canons egen ikke kan bruges foran 8-15 mm fisheye objektivet). Desuden har jeg brugt en macro twin blitz for at få lyst anemonerne lidt op. Blitzen er monteret på en medical close up bracket, som gør at jeg kan få blitz-hovederne hen på siden af objektivet. Hvis jeg havde brugt en almindelig blitz monteret i kameraets hot-shoe ville objektivet have skygget for alt lyset på anemonerne. Det fantastiske ved fisheye objektiver er, at de kan fokusere enormt tæt på. På disse billeder har anemonerne været 2-3 centimer fra glasset, så man kan virkelig få et sjovt perspektiv på anemonerne med skoven i baggrundet.

20190413-_MG_9421

Andet billede er taget med en lukkertid på ¼ sekund, og jeg har bevæget kameraet en smule mens lukkeren var åben. Lysglimtet fra blitzen fryser hovedmotivet, mens baggrunden bliver mere uskarp. Man kan også lige ane ”skyggen” fra anemonerne inden blitzen fyrede.

20190413-_MG_9669

Anemoner

Marts var nogen kedelig, grå og regnfuld. Men her i april har vejret været fantastisk og foråret har meldt sin ankomst. Anemonerne titter op af skovbunden og bladene begynder så småt at springe ud. Jeg har i løbet af den sidste uge brugt en del aftener i skovbunden sammen med anemonerne, med øjet klistret til søgeren. En af dagene var der sågar en mand der råbte efter mig fordi han ville tjekke om jeg var okay. Men her kommer et par billeder fra anemoneturene.

20190409-_MG_9241

20190409-_MG_9117-2

20190413-_MG_9325-2

 

Fuldmåne ved Tisvildeleje strand

For et par uger siden kørte jeg nordpå en tidlig morgen. Det var stadig ret mørkt, men det begyndte langsomt at lystne. Mens jeg kørte, kunne jeg se den smukkeste rødlige kæmpe fuldmåne på vej ned. Jeg var bange for jeg ikke ville nå frem til Tisvildeleje strand inden den var forsvundet helt, da jeg havde en køretur på omkring en halv time foran mig. Men da jeg rullede ind på parkeringspladsen hang månen stadig lige over horisonten. Jeg sprang hurtigt ud af bilen og fik sat en tele på kameraet og kameraet på stativet. Jeg nåede lige akkurat at få et par enkelte billeder inden månen gik ned, mens bølgerne kom brusende ind på stranden.

20190319-_MG_7624

Mens fuldmånen gik ned, stod solen op bag mig. Det blå daggry blev til morgen, og himlen blev lyst op i lyserøde, lilla og orange farver, mens bølgernes brusen fortsatte som intet var hændt.

20190319-_MG_7781