Snorkling ved Møn

Det var tidligt på eftermiddagen, solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, og vind var der ikke meget af. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig jeg skulle i vandet denne eftermiddag, da jeg lige var ankommet til Møn på familietur. Men vandet så så indbydende ud. Det var flat og klart, og sigten så god ud. Jeg fik okay fra familien, og skyndte mig at hente dragt, maske, snorkel og finner og traskede ud i det våde element.

20200520-_MG_7881

Jeg stak hovedet ned i vandet, og så med det samme de flotte ålegræs marker. Så lysende grønt og helt rent og fint har jeg aldrig set ålegræsset før. Store og små tangnåle gemte sig inden mellem ålegræsset, og hist og her svømmede og nogle rejer rundt.

20200520-_MG_7979

Da jeg ind imellem stak hovedet op af vandet, kunne jeg se den flotte kyststrækning. En del store sten ligger lige under vandoverfladen og enkelte af dem stikker lidt op. Under vandet er de store sten dækket af et hvidt lag kridt fra klinten, og der gror rur på siderne sammen med nogle forskellige typer alger. Der var også områder med flot blæretang, som strækker stænglerne op mod vandoverfladen på grund at de luftblærer som findes i tangen.

20200520-_MG_7954

Der var også områder med sandbund, hvor adskillige fladfisk lå på lur. Der var både de helt små på bare nogle få centimer, og nogle meget større. Jeg var heldig at få dette billede af en, lige da den svømmede væk fra, lidt sjovt med bevægelsen i fiskens krop.

20200520-_MG_7998

Og jeg var glad for jeg kom i vandet denne dag, for resten af vores ferie blæste det for meget til at snorklen langs kysten.

Om at gå langs Møns klint

Jeg har været ved Møns Klint mange gange, og ofte gået nede på stranden og kigget op på den fantatiske klint. Det er dog første gang jeg har tænkt over, hvordan det er at gå på de forskellige underlag. Følelsen under fødderne og lyden det giver er helt forskellig, og bidrager til de mange indtryk jeg får, når jeg går og fotograferer de tidlige morgener langs klinten.

20200520-_JDH4898

Mens jeg går i de små løse sten, skrider stenene under mine fødder, og der kommer en raslende lyd, når små stenen bevæger sig. Det er tungt at gå i stenene, lidt ligesom at gå i sand, dog meget mere larmende end sand. Det er her i de små sten, det er lettest at finde vættelys, da størrelsen er omkring den samme, man skal bare kigge ned efter de orange/brune spidser. De lidt større løse sten, bevæger sig ikke helt så meget under mine fødder, men der kommer en lidt dybere raslende lyd, da de dog bevæger sig noget. Mine skosåler glider lidt på stenene, hvis de er våde, men det er ikke helt lige så tungt at gå som i de små sten.

20200521-_JDH5123

Helt anderledes er det at gå på de hvide kridtsten fra klinten: Størrelsen på kridtstene minder meget om de lidt større løse sten, men det føles helt anderledes. Som jeg sætter mine fødder på de hvide sten, forsvinder næsten alle lyde fra de raslende sten, og mine sko står fast, jeg skrider og glider ikke længere. Bølgernes svage brusen som de rammer stranden, bliver også meget tydligere, fordi lyden fra vandet ikke længere drukner i lyden fra mine fodtrin på stenene. Kridtstene ligger relativt fast, så det er også meget lettere at gå her.

20200523-_JDH5327

Der er ofte skyllet store mængder af alger op på stranden som ligger i dynger langs vandkanten. Ved lavvande er algerne nærmest tørre, og man kan gå på dem uden at glide. Det er en meget speciel følelse at gå på algerne, det føles lidt som at gå på en trampolin eller en hoppepude. Stenene under algerne kan godt høres en smule, men hvert skridt er en fornøjelse, da min fod bliver skudt videre i næste skridt.