De her billeder er faktisk fra påske sidste år, så jeg har været lidt lang tid om at få skrevet om dem. Men det ændre dog ikke på at Råbjerg Mile er et af mine yndlingsteder i Danmark at fotografere. Jeg elsker linjerne i sandet, og det ofte smukke aftenlys i klitterne. Det svære er at finde områder hvor der ikke har gået mennesker, hvilke godt kan være lidt svært efter en hel dag med besøgende.
På mange af mine første ture deroppe prøvede jeg at komponere billederne, så man kunne se en stor del af milens landskab, men det var altid meget svært på grund af de mange fodspor, som jeg prøvede at undgå. Men denne gang har jeg prøvet at fokusere på meget mindre dele af milen i forgrunden, og det er der kommet nogle anderledes billeder ud af end dem jeg tidligere har taget deroppe. Linjerne i sandet var mit fokus, sammen med lyset fra solnedgangen.

Jeg har brugt graduerede filtre på begge billederne, for at få eksponeringen for himlen til at passe med forgrunden i milen. For nylig opgradere jeg min gamle Lee holder til en holder fra Nisi, og den har jeg været meget glad for. Lee holderen havde jeg brugt i mange år, og den var simpelthen blevet slidt op.