Solopgange ved Tormaj strand

For et par uger siden tilbragte jeg weekenden i det sønderjyske, og jeg fik mulighed for at tage ned til vandet ved solopgang både lørdag og søndag morgen. Jeg kørte til Tormaj eller Tomaj strand, begge stavemåder findes på vejskiltene i området.

Egentlig havde jeg tænkt mig at tage snorkeludstyret med, da jeg mange gange har været ved Tormaj strand, og kigget med længsel ud på det klare stille vand. Men jeg tjekkede heldigvis vejrudsigten inden vi kørte hjemmefra, og der blev lovet 10-15 meter i sekundet fra øst. Tormaj strand ligger ved Haderslev og ud til østkysten, så med sådan en kraftig pålandsvind ville der helt sikkert være bølger, og dermed gøre det helt uegnet til snorkling.

I stedet pakkede jeg kamera stativ, vidvinkelsobjektivet og diverse filtre. Tidligt om morgen ringede min alarm på telefonen, jeg kravlede hurtigt ud af sengen og fik tøj på. Jeg listede ud til bilen og kørte de circa ti kilometer ned til stranden. En hård vind stod ind på stranden, og bølgerne brusede og ramte den stenede kyst. Vinden havde presset vand ind i fjorden, så der var højere vandstand end jeg ellers kan huske derfra. Desværre havde jeg glemt mine gummistøvler hjemme i Farum, så jeg fik våde sko og fødder af at gå nede på stranden, og stå i vandkanten med kameraet på stativ.

Alle billederne er taget med den relativt nye Canon RF 14-35 f/4 objektiv. På 14 og15 mm er der en del vignetering hvis ikke man slår lens correction til, men generelt er jeg ret glad for objektivet, der også er mindre end min tidligere 16-35. Jeg har også brugt et nisi gradueret ND filter, hvilket dog var lidt problematisk at placere korrekt på grand af det kraftige lys fra solen, og den ellers list mørke kyst. Men alt i alt et par fantastiske morgener ved vandet, hvor bølgerne brusede og vinden hylede om ørene på mig.

Advertisement

Bohemian/Sächsische Schweiz

I min sommerferie besøgte jeg også Bohemian/Sächsische Schweiz, en nationalpark der ligger på grænsen mellem Tyskland og Tjekkiet. Nationalparken ligger i området omkring floden Elbe, og består hovedsageligt af sandstensbjerge eller måske snarere sandstenstoppe. Mange steder kan man gå for foden af toppene, som så rejser sig 20-200 meter direkte op i luften.

Jeg besøgte bland andet Bastei i Tyskland, det nok mest kendte sted fra nationalparken. Der er en gammel bro fra 1851, der forbinder flere af sandstenstoppene, og der er bygget stiger ud til flere smukke udsigtspunkter. Ved Bastai er der tæt af mennesker, selv den aften jeg tog derop for at fotografere, var der mange. Der lå et rimelig tykt skydække med enkelte huller over landskabet, men lidt før solnedgang blev et lille område smukt farvet af solens sidste stråler. Jeg måtte bruge graduerede ND filtre for himlen for at tage billederne, da skoven og toppene ellers ville blive for mørke.

Jeg besøgte også Tiske Steny i Tjekkiet, hvor man let kan gå rundt om toppene, og op på nogle af dem. Her nød jeg virkelig at kigge på de flotte sandstensformer. Tiske Steny kan jeg varmt anbefale, og der er knap så mange mennesker som andre steder.

Mindre detaljer fra Podgórna vandfaldet

På grund af de mange mennsker ved Podgórna vandfaldet, brugte jeg en del tid på at udforske mindre detaljer og mindre fald i åen, som Podgórna var en del af.

Det var rent kreativt en interessant øvelse. Farver og former var vidt forskellige inden for bare få meter. Nogle steder var stenene dækket af algebevoksning som gav et meget grønt udtryk på billederne, mens der andre steder var bare sten.

Det sidste billede er måske ikke en detalje, men jeg synes det var et fint lille bøgetræ som havde fået rodfæste mellem et par store sten.

Podgórna vandfaldet

I sommerferien var jeg blandt andet i Polen, hvor jeg boede tæt på Podgórna vandfaldet i det sydlige Polen. Jeg kunne sidde på terrassen, i den Airnb&b hytte vi havde lejet og høre drønet fra vandet, men på grund af den tætte skov kunne jeg ikke se det. For at komme ned til vandfaldet, gik jeg en kort tur gennem den tætte skov, ned af en stejl bakke eller måske nærmere skrænt, og ankom efter fem minutters tid ved vandfaldet. Podgórna vandfaldet er ikke vildt stort, det har en fald på omkring 10 meter, så for danske standarder er det stort, men hvis man sammenligner med Norge og Sverige hvor jeg har været meget, er det ikke et særlig stort vandfald.

Da jeg kom derned første gang på en hverdagseftermiddag, opdagede jeg en lille is- og souvenirbutik, eller måske snarere skur ved vandfaldet. Jeg undrede mig over placeringen af is-skuret. Der var ikke så mange mennsker da jeg kom, men nogle stykker. Men placeringen viste sig at give mening, for på andre tidspunkter kom der virkelig mange mennsker. Der var skoleklasser, familier, folk på vandreture, badede, og sågar folk med store badedyr.

Udfordringen ved at fotografere Podgórna vandfaldet, viste sig at være at undgå at få mennesker med på billederne. Selv om aftenen lidt før solnedgang vrimlede det med mennesker. Men det lykkedes da at få et par billeder af selve vandfaldet med de 10 meters fald.