I starten af december var jeg nede for at spise brunch på Furesø Marina. I den anledning gik jeg en kort tur ned til søen, og til min store overraskelse så vandet enormt klart ud. Så jeg besluttede at komme tilbage dagen efter med tørdragt og kameraet i undervandhus og tage en snorkeltur.
Sigten var rigtig god, jeg vil gætte på der var omkring 5 meters, hvilket var helt fantastisk og ikke noget jeg har set før. Sidst jeg tog en snorkeltur i Furesøen var det som at få et gardin trukket foran øjnene lige så snart jeg dykkede hovedet ned i vandet. Der var ikke meget liv at se selvom vandet var klart. Jeg så et end et par små snegle på sivene, men ellers ikke rigtig noget. Så jeg koncentrede mig om at tage lidt billeder af vegetationen i stedet.
I juleferien besøgte jeg igen Tormaj strand ved Haderslev. Forholdene var meget anderledes end sidst jeg var der. I efteråret var der kraftigt østenvind, hvilket resulterede i højvande og bølger, der kontinuerligt rullede ind mod stranden. Jeg var dernede to morgenen i denne omgang, og morgenerne var hver især helt forskellige fra hinanden. Noget af det jeg virkelig elsker ved at fotografere ved kysten er, at selvom jeg kommer de samme steder igen og igen, ændrer forholdene sig konstant, så billederne bliver altid helt forskellige. De motiver jeg vælger en dag er helt anderledes dagen efter eller eksisterer måske slet ikke længere.
Første morgen var helt vindstille, og det støvregnede en smule. Tåge og dis lå langs kysten og indhyllede trætoppene oppe langs skrænten. Sigten var meget begrænset, som jeg gik på den stenede strand. Selvom der ingen vind var, var der en del bølger der ramte kysten, og vandet bevægede sig rundt bland stenene. Der var ingen farver fra solopgangen, alt blev i de grå nuancer, men omkring en halv time efter solopgang begyndte det at regne kraftigt, så jeg besluttede at pakke sammen og smutte hjem.
Jeg kom tilbage to dage senere. Vejrudsigten havde lovet sol denne morgen, det eneste i hele juleugen, men der var også chance for regn. Da jeg kom ned til stranden, var det klart med enkelte skyer ude i horisonten. Det var vindstille, og vandet var nærmest fladt, kun enkelte krusninger gjorde vandoverfladen ret mørk. Men det mest bemærkelsesværdige var den lave vandstand. De sten jeg fotograferede i efteråret var omkring fem meter oppe på stranden, sammenlignet med i vandkanten sidst. Den lave vandstand blotlagde sten, der normalt er dækket af vand. Disse sten var bevokset af grønne alger og rurer. Kort efter jeg ankom kom et par mindre byer forbi, de gjorde solopgangs lyset helt fantastisk.
fotofabler.wordpress.com 