Sandorme

Tidevandet i Vadehavet har en kolossal økologisk betydning. Det skaber blandt andet en enorm produktion af orme, snegle, muslinger og krebsdyr i de store vadeflader, som bliver blotlagt under lavvande. Tidevandet fører to gange i døgnet næring i form af plankton ind over det blotlagte eller lavvandede områder, hvilket fører store mængde af føde med, til dyrene der lever her.

En af de mest genkendelige ting at se i vadefladerne er de små pølse lignende toppe af sand, som skaber nogle helt utrolige mønstre på stranden og i det lave vand. Sandpølsetoppene bliver produceret af sandormene, som i Vadehavet findes i den højeste koncentration i Danmark, op mod 70 sandorme per kvadrat meter. Sandormen er en havbørsteorm på 15-20 centimer, som lever i et U-formet rør 15-20 centimeter nede i sandbunden. Her ligger de forholdsvis godt beskyttet og suger vand, sand og plankton ind i den ene ende og skider de ufordøjede sandrester ud i den anden ende i form af de let genkendelige sandpølser. På et tidspunkt under fotograferingen af stranden, opfattede jeg en lille bevægelse, og fokuserede dernæst min opmærksomhed der. Jeg så en sandpølserne blive dannet lige foran mine øjne, men sandormen kom altså ikke op.

Den store koncentration af blandt andet sandorme er enormt vigtig for de 10-12 millioner trækfuglene som hvert forår og efterår stopper i Vadehavet på vej mellem ynglesteder i nord og overvintringstederne sydpå. Vadehavet er trækfuglenes fyldte resteplads spisekammer, som bugner af lækkerbiskner. Sandorme er blandt andet på menuen for storspoven, som kan med sit lange næb kan få fat i dem nede i sandbunden.

Advertisement

Landskaber fra Vadehavet

Vadehavet er Danmarks største nationalpark der strækker sig fra Blåvand i nord til den dansk-tyske grænse, og faktisk videre sydpå gennem Tyskland og helt ned til Den Helder i Holland. Vadehavet dækker en kystlinje på circa 500 kilometer, og har et areal på næsten 11500 kvadratkilometer. Vadehavsområdet i både Danmark, Tyskland og Holland er optaget på UNESCOs verdensarv liste på grund af den “enestående universelle værdi” som dette områder bestrider. Det specielle ved Vadehavet er, at det tørlægges to gange i døgnet ved lavvande, og dette skaber nogle helt unikke livsbetingelser for dyr og planter.

Her er et par billeder fra kysten tæt ved Kammerslusen i Ribe, som jeg besøgte i påsken. På det første billede kan man se hvordan vandets påvirkning har skabt kurver og former i jorden/mudderet. Toppen og kanten var helt udtørret og jorden var krakeleret. Længere nede var det stadig helt fugtigt, og det så ud som om der var skyllet et lag sediment og algerester ind over mudderet. I mellemgrunden kan man se en del jord klumper, som er brækket af kanten og faldet ned. Disse vil nok være helt ædt af vandet inden for kort tid.

På det andet billede kan man se nogle græstotter i forgrunden, mens den næsten tørlagte vadeflade kan ses bagved. Det er tydeligt se hvordan vandet har ædt sig ind og skabt nogle paddehat-agtige græs øer. Græssets rødder holder på jorden, og hvis ikke det havde vokset der, var alt dette nok skyllet væk allerede. Kysten og landskabet ved Vadehavet er i evig forandring, og det var spændende at opleve, selvom jeg kun havde et par dage i denne omgang.