Billeder fra vinterlandskabet

Vinteren kom til Danmark i sidste uge med frostgrader og snefald. I Farum har der været frost det meste af ugen. Vind har der ikke været noget af, så jorden er hvid, og sneen ligger stadig på træernes grene og pynter. Det er ikke fordi der ligger store mængder sne, bare et par centimeter, men det gør en kæmpe forskel. Hele landskabet lyser op på en helt speciel måde, og alle lydene bliver anderledes. Jeg drages af sneen og kulden, og det er som om landskabet inviterer mig ud for at opleve lyset, lydende of naturen.

Blue winterlandscape in the forest. Birch trees with snow. Long exposure for ICM.

I weekenden fik jeg endelig lidt tid til at gå ud og tage nogle billeder i skoven tæt på hvor jeg bor. Jeg havde ivrigt ventet flere dage, hvor all dagligdagens gøremål havde forhindret mig i at komme ud.

Blue winterlandscape in the forest. Birch trees with snow. Long exposure for ICM.

Jeg ville gerne ville skabe lidt bevægelse i billederne, så jeg havde brug for en lidt lang lukkertid på omkring 1/4 – 1/2 sekund. Dette er faktisk svært at åbne i et snedækket landskab selv om det er overskyet, da sneen lyser så meget op. Derfor er alle billederne er taget i tusmørket. Jeg var ude både morgen og eftermiddag, for at få mest muligt tid ude i det rette lys.

Blue winterlandscape in the forest. Birch trees with snow. Long exposure for ICM.
Advertisement

Naturens kunstværker på stranden

Tidevandet havde dannet små vandløb på stranden, som nu igen løb ud mod havet. Strømmen i vandet legede kunstner og dannede smukke mønstre i sandet, mens krusningerne på vandoverfladen fangede solens lys.

Lidt længere nede af stranden var endnu en lille tidevandsbæk på vej ud i havet. De sidste stråler fra solen oplyste vandet og sandet i orange nuancer, mens skyggerne nærmest blev violette.

Jeg nyder virkelig at gå på stranden og se på alle de kunstværker, som naturens kræfter skaber. Jeg må snart afsted igen.

Rimfrost

Det er ikke blevet til mange billeder de sidste par år. Men her i weekenden lykkedes det mig endelig at komme ud og tage et par billeder. Jeg kom ikke så langt væk, kun lige ud på den rimfrost dækkede græsplæne, men det var helt fantastisk at fordybe sig og blive totalt opslugt i øjeblikkene.

Ice crystals

Kameraet havde jeg udstyret med Canons MP-E 65mm 1-5x macro. Med hovedet og kameraet helt nede i det kolde og frosne græs skød jeg løs på de smukke rimkrystaller. Solen stod lavt på himlen, men strålerne nåede ned på de kolde græsstrå og modlyset oplyste krystallerne. Jeg brugte forstørrelser mellem 4-5x.

Ice crystals

Impressionistisk efterårsskov

For et stykke tid siden fik jeg et 85mm f/1.2 objektivt. Dette er ikke umiddelbart et objektivt, der bliver brugt meget til naturfoto, men på en lille tur til Sverige i efteråret tog jeg det med for at udforske verden gennem netop dette objektiv. (Det skal lige nævnes at 85mm f/1.2 aboslut ikke er noget makroobjektiv, det tætteste det vil fokusere er omkring en meter fra motivet. ) Til de første par skud irriterede det mig lidt at jeg ikke kunne fokusere så tæt på som jeg gerne ville, men så begyndte jeg at flytte fokus meget længere bagud for ikke at have forgrundselementerne i fokus. Så opstod der nogle mere interessante og måske lidt impressionistiske kompositioner. Jeg legede også lidt med forskellig dybdeskarpheder, men jeg synes bedst om resultatet ved f/1.2, hvor skarphedsplanet er ultra tyndt.

20161018-_mg_2295

Mønstre i sandet

Jeg gik en tur ved Nivå strand en smuk morgen lidt efter solopgang. Vandet skvulpede stille og roligt ind mod bredden, hvor massevis af muslingeskaller havde samlet sig i brændingen. Men hvad der fangede min opmærksomhed mere end noget andet, var de smukke mønstre i sandet. Forskellige fascinerende former alle skabt af vandets bevægelser.

Mønstre i sandet 1

Mønstre i sandet 2

Lombadas dalen

Jeg kørte ind i den frodige Lombadas dal nordfra (fra Ribeira Grande) ad en lang smal gammel brostensvej. Græs og mos tittede frem mellem brostenene og afslørede, at det i hvert fald ikke længere var en vej med megen trafik. Langs vejen stod gamle stengærde, og nåleskov og anden tæt bevoksning prydede bjergsiderne. Da jeg kom ned i bunden af dalen lå der et par gamle faldefærdige bygninger som ikke så ud af meget. Men den virkelige fotografiske juvel i dette område var et vandløb med meget smukke sten og algebevoksninger. Der kunne jeg snildt have brugt meget længere tid.

Lombadas 1

Lombadas 2

Lombadas 3

Lombadas 4

Fotografi

Ordet fotografi stammer fra græsk og betyder noget i retning af lystegning eller lysskrivning. Oftest bliver det dog refereret som at male med lys.

Ypnasted bevægelse

Ved at bevæge kameraet under eksponering kan man opnå en malerisk effekt i et fotografi, hvor former og lys tilnærmelses vis ligner penselstrøg. Billedet her er fra en solopgang på Bornholm, hvor jeg har brugt en lukkertid på 1/5 sekund og har panoreret kameraet en anelse under eksponering, for at følge med bølgerne i vandet.

Fugle og basalt kyst ved Arnarstapi

Arnarstapi er et lille fiskerleje på sydkysten af Snæfellsnes halvøen. Her findes en ufattelig smuk basalt kyststrækning hvor massevis af fugle holder til. Jeg brugte de sidste dage af min Islandstur på dette sted, hvor jeg eksperimenterede med lidt anderledes fuglefotografering.

Rider, Arnarstapi

Til de to billeder der er inkluderet i dette indlæg, har jeg vægtet det grafiske element i billedkompositionen højt, og jeg har anvendt relativt lange lukketider for at fuglene ikke skal stå skarpt. Ligeledes har jeg forsøgt at udnytte den smukke basalt kyst for at skabe en interessant baggrund.

Rider, Arnarstapi

Hvidt i hvidt

Tåge og sne. Forgrund og baggrund smelter sammen og indrammer billedelementer i hvidt. Det er umuligt at se horisont linjen, og alt svæver i et udefineret hvidt landskab. Et lille træ stikker op af sneen, men hvor starter og slutter det? Grenspidserne er dækket af nyfaldet puddersne, og det får det hele til at virker endnu mere drømmeagtigt. Min stedsans forsvinder.

Abstrakt i hvidt

Jeg beslutter at eksperimentere med abstrakte former i det sne og tåge dækkede landskab. Jeg zoomer og tilter kameraet mens lukkeren er åben for at få træerne til at falde endnu mere i med det sceneriet.

Træer i tåge