Skøjteløbere

I sommers brugte jeg en del tid på at fotografere skøjteløbere ved vandløbene omkring Klostermølle og Mossø. Under middagssolens kraftige lys fotograferede jeg skøjteløbernes bevægelser, og de små krusninger de dannede på vandoverfladen som nærmest formede af et hjerte. Solens stråler blev reflekteret i vandoverfladens små bølger og dannede funklende stjerner.

Skøjteløber

Senere på eftermiddagen begyndte jeg at eksperimentere med fokusområdet. I stedet for at stille skarpt på selve skøjteløberen valgte jeg at sætte fokus på vandoverfladen, der var skøjteløberens ben og munddele var placeret. Det gav nogle meget anderledes billeder, hvor skøjteløberens aftryk kommer til at ligne en lille mand.

Aftryk fra skøjteløber

Advertisements

Årets tur til Mols

Det er ved at blive en fast tradition med en tur til Molslaboratoriet i løbet af sommermånederne. Molslaboratoriets arealer er et fantastisk sted at gå på opdagelse med et makroobjektiv, da insekter og andre motiver nærmest står i kø foran linsen.

Seksplettet køllesværmer

Årets tur var i midten af juni, og igen i år var jeg af sted med en række andre naturfotografer, som alle gjorde at weekenden blev super hyggelig og udbytterig. Meget af tiden i år brugte jeg på at fotografere myrer (som måske kan ses fra det sidste blogindlæg), men det blev da også til lidt sommerfugle mm.

Isblåfugl

Det var weekenden hvor seksplettet køllesværmer for alvor brød ud af deres kokoner, og hvor blåfuglene dansede på engen og viste deres smukke blå oversider. I modsætning til de meget livlige blåfugle som ikke er meget for at posere i længere tid, var der også en del bredpander, som var anderledes venligt stillet overfor fotografer.

Bredpande

Myrer og bladlus

Myrer og bladlus lever i et mutualistisk forhold, det vil sige at begge parter har udbytte af forholdet. Bladlus lever af at suge sukkerrig væske fra planter, men for at undgå at få for meget sukker og problemer med væskebalancen skal bladlusene af med noget af sukkeret igen. Dette sker gennem en sukkerig afføringsvæske kaldet honningdug, og det er netop hvad myrerne spiser. Myrerne malker nærmest bladlusene for honningdug ved at stryge bladlusene med deres antenner, hvilket stimulerer afgivelsen af honningdug. Til gengæld for mad beskytter myrerne bladlusene fra rovdyr og parasitter, og hvis bladlusenes værtsplanten visner, bærer myrerne dem hen til en ny plante. Om vinteren når alle værtsplanter er visnet, opbevarer nogle myrearter bladlusenes æg i myretuen, og bærer dem derefter tilbage til nye planter når laverne klækkes om foråret. I nogle tilfælde har symbiosen mellem myrer og bladlus udviklet sig til et   nærmest slave lignende forhold, hvor myrerne blandt andet kan finde på at bide vinger af bladlusene for at forhindre, at de flyver væk.

Myrer og bladlus 1

Alle billederne er taget håndholdt med Canons special-objektiv, MP-E 65mm 1-5x. Dette objektiv er til ”extreme macro” og kan forstørre motivet op til 5 gange, men til gengæld har det ingen auto fokus. Man kan manuelt indstille hvor stor forstørrelse man ønsker, men derefter må man sidde og roligt vippe frem og tilbage indtil man finder det sted hvor motivet er i fokus. Normale makroobjektiver går op til 1x, så man kan sige at dette objektiv starter der hvor de andre makro objektiver slutter. Objektivet var indstillet på mellem 2-2.5x forstørrelse til alle billederne.

Myrer og bladlus 2

Jeg har anvendt en makro blitz for at lyse myrerne i forgrunden op, mens resten af billedet er eksponeret efter baggrunden. Indstillingerne jeg har brugt (1/125 sek, f/13, ISO 1000) er valgt som et kompromis mellem dybdeskarphed og mængden af lys til resten af billedet. Det gode ved at anvende blitz er, at forgrunden bliver frosset i det øjeblik blitzen fyrer af, så den reelle ”lukkertid” hvor myrernes bevægelser (og mine rystende hænder) bliver frosset er meget kortere end 1/125 sekund.

Myrer og bladlus 3

Dugvåde sommerfugle

Under opholdet på Molslaboratoriet var der par gode fototimer tidligt lørdag morgen.  Jeg fandt bl.a. nogle dugvåde sommerfugle der sad og ventede på morgensolens varme. Første billede er af en sortåret hvidvinge (Aporia crataegi). Billedet er taget i noget der minder om modlys, og lyset skinnede smukt igennem de våde vinger.

Sortåret hvidvinge

Det andet billede er af en okkergul pletvinge (Melitaea cinxia). I dette tilfælde var jeg ikke så heldig at de tidlige lysstråler fra solen ramte sommerfuglen. Derfor fandt jeg min lille reflektor frem og fik rettet noget lys på sommerfuglen, og med ét, lyste sommerfuglen billedet op. Sådan en lille reflektor er rigtig smart at have med og i modsætning til det meste andet fotogrej fylder og vejer den nærmest ingenting (den kan pakkes ned i en lomme). Jeg bruger selv en lasolite sunfire/silver 30 cm.

okkergul pletvinge (Melitaea cinxia)

Græsspinder

Igen i år var jeg en tur på Mols for at fotografere insekter. Dog var vejret ikke det mest samarbejdsvillige. I det øjeblik jeg ankom begyndte regnen at sile ned, men der var dog nogle gode timer ind imellem. Der var et kort ophold i regnvejret fredag aften lige omkring solnedgang, og hvert øjeblik skulle udnyttes til fulde, så det var bare om at komme ud med kameraet.

Græsspinder, Mols

Jeg fandt denne græsspinder larve (Euthrix potatoria) siddende i det våde græs, med ”pelsen” fuld af regndråber. Det var efterhånden blevet sent og der var ikke meget lys tilbage, så jeg måtte gå på kompromis med dybdeskarpheden, men til gengæld fik jeg en interessant komposition med græs i diagonalen og en omvendt s-kurve i form af græsspinderen.

Græsspinder portræt, Mols

Græsspinderen er en almindelig dansk art. Larven er forholdsvis stor (10 cm) og er let genkendelig med hårudvækster som nærmest ligner horn både i forenden og bagenden. Larven lever på og af  græs, og på engelsk kaldes den ”drinker” fordi den drikker dugdråber fra græsset. Ligeledes fandt jeg en græsspinderlarve lørdag eftermiddag mens støvregnen faldt og bygevejret langsomt  gjorde endnu et indtog på mols. Den var på vej op af et græsstrå og sad perfekt for dette portræt.

Kvadratedderkop

Det har ikke været det mest interessante fotovejr de sidste par uger, men endelig fredag morgen meldte vejrudsigten nogenlunde vejr og uden alt for meget vind. Jeg gik ned i Tordalsmosen inden arbejde for lige at udnytte det. Jeg fandt denne kvadratedderkop (Araneus quadratus) siddende I sit spind. Den var helt fugtig af dugdråber.

Kvadrat edderkoppen er en rimelig stor edderkop (af danske stanarder I hvert fald). Hunnen kan blive op mod 20 mm lang når den er med æg, mens hannen er noget mindre men har længere ben. Kvadratedderkoppen krop kan ændre farve, så den passer ind i omgivelser og bliver sværere at se.  Sådan et farveskifte tager et par dage. Jeg fandt dette eksemplar siddende i noget højt græs og kroppen var derfor ret grøn-gul at se på. Kvardratedderkoppens ben er stribede, desuden har den fire hvide pletter på kroppen som er placeret som hjørnerne i et kvadrat (de kan dog ikke ses på dette billede).

Almindelig hedelibel

Jeg havde sat mit vækkeur til at ringe klokken 5. Der blev ikke tid til megen morgenmad inden jeg smuttede ud af døren og cyklede ned til Tordalsmosen. Jeg var på udgik efter sovende insekter med dugdråber. Efter at have gået rundt et godt stykke tid og ikke fundet ret meget fik jeg pludselig øje på en guldsmed siddende på et græsstrå. Den sad i et område hvor der var ret tæt med græs, så jeg nærmede mig langsomt og passede på at stativbenene fra kamerastativet ikke rørte ved det græsstrå den sad på.

almindelig hedelibel, dug, fotofabler

Som tiden gik og klokken nærmede sig 7 var duggen på gulsmeden nærmest fordampet. Et par minutter efter dette billede blev taget lettede den og fløj ud på dagens jagt. Jeg skal måske lige nævne at guldsmeden er en almindelig hedelibel (Sympetrum vulgatum), og som navnet antyder er den almindelig i Danmark, med forekomst i juli, august, september og oktober.

almindelig hedelibel, dug, fotofabler

Det sidste billede her er også en almindelig hedelibel, men billedet er taget en varm eftermiddag. Normalt synes jeg det er svært at komme tæt på guldsmede når de er aktive midt på dagen, men med lidt held og tålmodighed kan det godt lade sig gøre. Hvis man iagttager et individ over et stykke tid, vil man ofte opdage at den kommer tilbage til de samme steder og sætter sig.  Enten kan man stille op forholdsvis tæt på dette sted med kameraet oppe, ellers kan man vente et stykke væk og så nærme sig lidt i ryk med 5-10 sekunders pause imellem rykkene. Pauserne skal til for at se om guldsmeden acceptere én som del af omgivelserne.

almindelig hedelibel, dug, fotofabler