Fugle og basalt kyst ved Arnarstapi

Arnarstapi er et lille fiskerleje på sydkysten af Snæfellsnes halvøen. Her findes en ufattelig smuk basalt kyststrækning hvor massevis af fugle holder til. Jeg brugte de sidste dage af min Islandstur på dette sted, hvor jeg eksperimenterede med lidt anderledes fuglefotografering.

Rider, Arnarstapi

Til de to billeder der er inkluderet i dette indlæg, har jeg vægtet det grafiske element i billedkompositionen højt, og jeg har anvendt relativt lange lukketider for at fuglene ikke skal stå skarpt. Ligeledes har jeg forsøgt at udnytte den smukke basalt kyst for at skabe en interessant baggrund.

Rider, Arnarstapi

Advertisements

Lunder ved Latrabjarg

Vestfjordene udgør nogle af de mest afsides og øde steder i Island. Det vestligste punkt i vestfjordene og dermed Islands vestligste punkt er fuglefjeldet Latrabjarg, hvor millioner af lunder og andre havfugle tilbringer yngleperioden på land siddende på de stejle klipper. Latrabjarg er et 12 kilometer langt fuglefjeld bestående af en stejl, hovedsageligt lodret klippekyst, hvor der er mellem 70 og 400 meter ned til de brusende Atlanterhav. Vejen ud til Latrabjarg er lang og kringlet, og køreturen inkluderer også nogle ubehagelige grusveje. Men efter en langs dags bombet køretur, kan jeg kun sige, at det er hele turen værd.

Lunde ved Latrabjarg

Lige fra man ankommer og fra første øjekast ud over klippekanten, kan man se tusindvis af lunder (også kendt som søpapegøjer) sidde langs kanten. De kigger tilbage på én med deres bedrøvede trekantede øjne og smukke orangerøde næb. Det er sjovt at sidde og studerer lunderne over en længere periode. Det er som om nogle sten- og græstoppe har prestige, og lunderne skiftedes til at hoppe op på dem og sidde der et stykke tid før den næste lunde kommer til og også vil prøve toppen. Denne adfærd gjorde dem rigtig gode at fotografere, hvilket var heldigt for mig.

Lunde ved Latrabjarg

Geotermisk aktivitet

I det nordøstlige Island i området tæt ved søen Myvatn findes nogle af de mest spektakulære geotermiske områder som Island har at byde på. Allerede på lang afstand kan man gætte hvad der venter forude, idet den altoverskyggende svovllugt baner sig vej til ens næsebor.

Bublende mudder

Jeg startede med at sondere området ved Hverir og Námafjall, hvor boblende mudderpøle og dampende steam vents næsten fik mig til at glemme den nu endnu mere intense svovllugt. Det er nærmest hypnotiserende at stå og kigge på det boblende mudder, og for at gøre det hele endnu mere fascinerende er jordskorpen mange steder farvet i de mest fantastiske mønstre i røde, orange, gule og grønne nuancer på grund at diverse svovlforbindelser i jorden.

Krafla

Ikke langt fra Hverir ligger Krafla vulkanen, hvor lava marker og en lille uigennemsigtig svagt grønlig krater sø er at finde. Rundt om søen står dampen op, så man er ikke ligefrem fristet til en badetur.

Jökulsarlon strand

Efter isstykkerne fra Jökulsarlon islagunen er kommet gennem floden og ud i havet, lever de ikke længe. Den kraftige bølge aktivitet skyller mange isstykker op på den sorte strand. Efter nogle få timer i bølgernes magt, er langt de fleste isstykker smeltet, og kun fodspor i det sorte sand fra fotografer og andre turister, vidner om der engang lå noget. Tidevandet sletter dog også hurtigt disse spor.

Jökulsarlon strand 20140716-_MG_1374 20140717-_MG_9310

Jökulsarlon islagune

Jökulsarlon islagune var et af de steder jeg havde glædet mig mest til at besøge på Island. Lagunen består af en ca. 18 km2 sø, hvor isstykker bliver frigivet fra Breiðamerkurjökull gletscheren og langsomt bevæger sig mod havet. Søen er gennem de sidste 40 år blevet fire gange større på grund af gletscherens tilbagetrækning, og nu er den også Islands dybeste sø (ca. 250 meter). Søen indsnævres til en flod ved udløbet i Atlanterhavet, og det er specielt i dette område, at tætheden af isbjerge er stor. Flodområdet er ikke så dybt som andre steder i søen, så de store isbjerge går på grund her. På grund af den massive tidevandspåvirkning bliver isbjergene skubbet frem og tilbage over lagunens bund, og de bliver langsomt slebet mindre, mens søens ”varme” vand er med til at smelte dem. Til sidst opnår de en størrelse, hvor de kan komme ud gennem flodudmundingen, og mens tidevandet er lavt, og der er en kraftig udadgående strøm, bliver de ført til havs.

Jökulsarlon

Jeg havde planlagt at bruge tre dage ved Jökulsarlon, da man aldrig helt ved hvordan vejret opfører sig på Island. Det var et klogt valg, da jeg oplevede en hel dag med silende regn som nærmest gjorde det umuligt at fotografere. Men ellers udnyttede jeg timerne med det gode lys (21-24 og 2-5), og nød isbjerges smukke former og farver.

Isformationer

Landmannalaugar

Landmannalaugar er et fantastisk naturområde i højlandet i den sydlige del af Island. Området er geotermisk aktivt og mest kendt for de mangefarvede rhyolite bjerge og sorte lava marker. Bjerge i gullige, rødlige, blålige og lilla nuancer blandes med intens grøn mosbevoksning, og hvis man ikke kommer alt for sent på sæsonen, er der stadig klatter af sne spredt på bjergene. Grundet en dårlig vejrudsigt var jeg kun lidt over 24 timer i dette fantastiske område, men kommer jeg tilbage til Island, er dette det første sted jeg vil besøge igen, og denne gang i egen 4-hjulstrækker med mindst en uge til rådighed. I løbet af de 24 timer fik jeg dog vandret 20+ kilometer og kun sovet 3-4 timer.

Landmannalaugar

Det er kun muligt at kører op til Landmannalaugar i 4-hjulstrækker og helst en af den høje type, da der flere steder er flodkrydsninger, som kan være ret dybe. Det er også muligt at tage en bus derop, hvilket jeg gjorde, da den lejede Skoda ikke ville kunne klare turen, plus man kan få store bøder, hvis man kører på de såkaldte F-veje i lejebiler.

Landmannalaugar

Teltpladsen i Landmannalauger er ikke den bedste jeg har prøvet. Det er enten muligt at slå teltet op på et hårdt grus underlag, som er relativt tørt, eller på mindre græsområder som er ret fugtige. Jeg valgte det bløde græs og håbede på at teltbunden ville holde tæt, hvilket den heldigvis gjorde. Der er også mulighed for at sove i en hytte på sovesal, men der skal man eftersigende booke flere måneder i forvejen.

Vik i Myrdal

Min islandstur startede i Vik på sydkysten. Det var begyndt at regne mens jeg kørte fra lufthavnen i Keflavik mod Vik i Myrdal, og det blev det faktisk ved med nærmest konstant de to dage jeg brugte i Vik. Heldigvis var regnen ikke så kraftig da teltet blev slået op hos Vik Camping, men der gik ikke længe før det stod ned i stænger igen. Skyerne lå tungt over Vik i alle 48 timer, men der var enkelte opholdsperioder, hvor det bare galt om at komme ud med kameraet.

Bølger i Vik

Kyststrækningen omkring Vik er meget smuk. Strandene består af sort sand og småsten, hvilket er perfekt til fotografering på en gråvejrsdag, hvor det er med til at skabe flotte kontraster til bølgerne, der vælter ind over stranden.

Reynisdrangar Seastacks

Nær Vik finder man Reynisdrangar Seastacks, nogle høje basalt søjler et par hundrede meter fra kysten. Ifølge legenderne blev de dannet da nogle trolde forsøgte at hive et 3-mastet skib på land. Dette lykkedes imidlertid ikke, og da solens stråler ramte troldene blev de forvandlet til sten. Fra strandene omkring Vik er der rigtig god mulighed for at fotografere basalt søjlerne mens kraftige bølger rammer stranden.