Anemoner i solnedgangen

Her er et enkelt billede fra en tur i skoven for at se på anemonerne. Dejligt at ligge i skovbunden og høre alle skovens lyde og nyde det smukke syn.

20180424-_MG_4826

Advertisements

Rimfrost

Det er ikke blevet til mange billeder de sidste par år. Men her i weekenden lykkedes det mig endelig at komme ud og tage et par billeder. Jeg kom ikke så langt væk, kun lige ud på den rimfrost dækkede græsplæne, men det var helt fantastisk at fordybe sig og blive totalt opslugt i øjeblikkene.

Ice crystals

Kameraet havde jeg udstyret med Canons MP-E 65mm 1-5x macro. Med hovedet og kameraet helt nede i det kolde og frosne græs skød jeg løs på de smukke rimkrystaller. Solen stod lavt på himlen, men strålerne nåede ned på de kolde græsstrå og modlyset oplyste krystallerne. Jeg brugte forstørrelser mellem 4-5x.

Ice crystals

Gøgeurt

Igen i år har der været mange Gøgeurter ved Gentofte sø. De fleste var at finde ved den østlige bred godt nede i græsset bagved sivrækken. Men denne ensomme plante stod på en lille top med udsigt over søen. Genskind fra den nedadgående sol indhyllede den i orange og gult, mens myggene dansede i skumringen.

Gøgeurt

Mine mest brugte beklædningsdele og hvorfor folk altid stirrer

I løbet af foråret og den tidlige sommer bruger jeg meget tid på blomster, kryb og andre småting i skovbunden og på enge. Temperaturkurven er for stigende og solen skinner en del af tiden. For det meste er det tørvejr når jeg bevæger mig ud, da alt fotogrejet ikke har så godt af store mængder vand. Alligevel er mine mest brugte beklædningsdele gummistøvler og regnbukser.

Engnellikerod

Forklaringen er nu simpel nok. For selvom det er solen skinner og asfalten er tør, så er skovbunden, mosen eller engen det absolut ikke. Når det handler om vækster og kryb er der ingen vej uden om, man må enten ned og sidde eller ned og ligge for at komme i højde med motivet. Her er regnbukser altså ideelle. Jeg kommer altid tør hjem. Og så er jeg ret ligeglad med om folk stirrer på mig, når jeg på en varm forårsdag kommer gående iført gummistøvler og regnbukser.

Padderokker

Padderokker er en gammel udviklingsgren af karplanterne, som var rigt udbred for 350-400 millioner siden. Tidligere eksisterede der store padderoktræer på op omkring 30 meter. I dag er der kun 15 arter tilbage, hvoraf otte findes i Danmark. Ellers er de udbredt på næsten hele jordkloden.

Padderok

Et typisk karakteristika for padderokker er de leddelte stængler med kransstillede blade. Bladene er mørke og hindeagtige og danner en sammenvokset skede omkring stængelleddene, hvorfra grengrænse udgår. Stængler og grene er intenst grønne og står for fotosyntesen hos padderokkerne.

Padderok

I løbet af foråret spirer padderokker frem overalt i Danmark oftest i fugtig eller sumpet jord. I løbet af de sidste par dage har jeg fundet store mængder i Vaserne ved Furesøen og i Brobæk mose ved Gentofte sø. Jeg har egentlig altid være lidt fascineret af padderokker, og i år gav jeg mig tid til at fotografere de flotte stængler af de tidlige skud med begyndende sidegrene.

Forår!

Nu er det vist på tide at sige farvel til vinter billederne for i år og sige velkommen til foråret. Ironisk nok kom foråret tidligt til Danmark i år, da vi havde en forholdsvis mild vinter, men mine rejser de sidste par måneder har givet mig større eksponering for sne og is, hvilket derfor også har fyldt mere her. Men nu er det slut!

Mariehøne og anemone

Skovbunden i de danske skove er vagt til live, og overalt spirer foråret i farver. Et tæppe af grønt dækker de gamle nedfaldne blade fra sidste år, og spredt i det grønne viser forårsblomsterne deres farver. En rød mariehøne kravler rundt i og på anemonerne og ser ud til at nyde foråret lige så meget som mig. Mariehønen har udvalgt en enkelt blomst som bliver udforsket og undersøgt i mindste detalje. Da den omsider lader til at ville videre kniber det lidt med at finde nedgangen, så den ser ud til at ville foretage et kamikaze spring. I sidste øjeblik skifter den dog mening og kravler tilbage på blomsten, hvor den kort efter finder anemonestilken og kravler ned og videre ud i det danske forår.

Mariehøne og anemone

Et eksperiment med køllesvamp, visne efterårsblade og mos

En gammel træstub under nedbrydning. Grønt mos vokser  på stubben og vidner om livet og energien der stadig er tilbage i den. Et par steder i mosset stikker lysegrå køllesvampe frem, de er bare et par centimer over mosset. De omkring liggende træer har smidt løvet, og et par efterårsblade er landet på stubben med køllesvampe og mos. Modlyset skinner gennem bladene, og det er som et flammehav har omgivet køllesvampene.  Den intenst grønne farve fra mosset får det til at minde om forår, indtil mit blik igen fokusere på den nøgne skov omkring den lille køllesvamp oase.

Køllesvamp abstrakt