Endelig

I november sidste år fik jeg en datter, og derfor er det ikke blevet til mange naturfotos det sidste stykke tid. Men det blev der lavet om på, da vores lille familie drog til Azorerne på sommerferie.

Mosteiros sea stacks

Vi startede turen i Mosteiros, en lille by på vestkysten af São Miguel. Byen ligger helt ned til vandet og har en smuk lavastens kyststrækning, hvorfra der er udsigt til Munken og Nonnen, et par store klippeblokke der ligger 200-300 meter fra kysten.

Mosteiros sea stacks

Efter sengetid (for den lille pige) fik jeg ”fri” et par aftener hvor jeg gik ned og fotograferede i solnedgangen. Det var skønt at være ude og opleve lyset og stemningen mens solens sidste lys oplyste og farvede horisonten, og bølgerne slog mod de sorte ru lavasten.

Vandfald og ND filtre

Forestil dig at du har indstillet kameraet på mindst mulige blænde (f/22 på mit 16-35 objektiv) og ISO’en er sat til 100 måske sågar 50 hvis dette er muligt. Lyset er kraftigt og lukkertiden er stadig kun på 1/20 sekund. I mange situationer vil jeg gerne opnå en længere lukkertid end 1/20 sekund, og hvis ikke billedet skal bliver overbelyst må man reducere den lysmængde der kommer ind til sensoren. Her kommer de faste ND filtre til deres ret, da de reducerer lysmængden og dermed bruges til at opnå en længere lukketider end hvad ellers er muligt. Hvis man bruger et filter der reducere lyset med et f-stop, vil man i situationen beskrevet ovenfor opnå en lukkertid på 1/10, hvis filteret blokere 2 f-stops vil man få en lukkertid på  1/5 sekund osv. På dette vandfaldsbillede har jeg brugt et 3 f-stop ND filter (også kaldet ND8, eller 0.9). Dette er brugt få at få en lukketid på 0.3 sekund, så vandet bliver blødt at se på.

Vandfald i tåge

Schweiz byder på mange vandfald. Billedet ovenfor er fra Kandersteg området, hvor jeg en dag lejede en cykel og kørte rundt i dalen på vandfaldssafari. Selv i tæt tåge kan man uden det store besvær cykle efter lyden af det brusende vand, og finde det ene store vandfald efter det andet.

Trümmelbachfälle

Lauterbrunnen er kendt som dalen med de mange vandfald. Der skulle være mere end 70 – jeg så dog ikke dem alle. Nogle af Lauterbrunnens mere spektakulære vandfald er Trümmelbachfälle. De består af ti underjordiske vandfald, hvor vandet gennem tiden har skåret huler og spektakulære formationer inde i bjerget.

Oeschinensee

Det meste af min sommerferie brugte jeg i alperne Schweiz. Bl.a. besøgte jeg den meget smukke bjergsø Oeschinensee (højde: 1578 meter over havet).

Oeschinensee tåge

Vejret ved søen er meget varierende. En morgen da jeg vågnede og kiggede ud af hotelværelsesvinduet, var det fuldstændigt tåget, og man kunne næsten ikke se søen (hotellet ligger ca. 20 m fra bredden). Der gik ikke mere end 5 minutter, før søen igen var synlig og oplyst af solens stråler, og den klare blå farve igen mødte mine øjne. Kort efter væltede tågen ind igen, og sådan blev det ved hele dagen. De lavtliggende skyer rullede ind nede fra dalen og indhyllede søen og forsvandt derefter op i højderne. Det første billede er taget mens noget sol stadig rammer overfladen og andre dele af søen ligger i skygge under skyerne. Dette fænomen gav en fantastisk mønster på søens overflade.

Oeschinensee sunset

Solnedgangen ved Oeschinensee kan også varmt anbefales. Lyset forsvinder hurtigt ved selve søen, da solen går ned bag alperne, men til gengæld bliver de omkringliggende alpetoppe oplyst i de mest fantastiske farver. Jeg havde to aftener til at nyde dette lysspil og fotografere ved søen. Første aften var de sneklædte toppe pakket ind i små candyfloss skyer  som sammen med toppene blev oplyst i lyserøde og sarte orange farver. Anden aften var alpetoppene nøgne men oplyst i et meget kraftigt orange lysskær, så det nærmest lignede at ildebrande hærgede alperne.

Oeschinensee sunset

For at tage disse to solnedgangsbillede har jeg brugt graduerede ND-filtre for at udligne lysmængden på alpetoppene og søen i skyggen.

Gopler og Jellyfish Lake

Som jeg tidligere har nævnt er jeg meget fascineret af gopler, og af netop denne grund er Palau et meget interessant rejsemål. I Palau findes adskillige saltvandssøer som via klippesprækker og spalter er forbundet med havet rundt om Palau. I 5 af disse søer findes nogle helt specielle endemiske gopler, og hver gopleart findes kun i én sø. I Jellyfish Lake svømmer eller vandrer ca. 5 millioner gopler dagligt fra den ene ende af søen og tilbage igen for at følge sollyset. Iført maske og snorkel oplevede jeg at svømme rundt blandt goplerne.

Jellyfish Lake

De specielle gopler i Jellyfish Lake, golden jellyfish eller Mastigias papua etpisoni (navngivet efter en af Palaus præsidenter) er en underart af Mastigias papua eller Spotted jellyfish som findes i lagunerne omring Rock Islands. For ca. 20.000 år siden steg vandstanden globalt og hvad der tidligere havde været en fast landmasse med fordybninger og dale blev til Palaus Rock Islands med saltvandssøer (Palau har i alt 57 saltvandssøer). Da dette skete blev nogle gopler isoleret i søerne og de har siden udviklet sig til forskellige underarter med anderledes udseende og fysiologi. Desværre er der ikke adgang for offentligheden til de andre saltvandssøer med gopler, jeg ville ellers meget gerne have set alle 5 underarter.

Jellyfish Lake, Palau

Jeg var meget spændt da jeg stod på badebroen og kiggede ud over Jellyfish Lake. Efter en 10 minutters gåtur op og ned af en del trapper iførte jeg mig maske, snorkel og finner. Vandet i søen er omkring 30 grader men det føltes dejlig køligt i forhold til den svedige gåtur forinden. Efter blot et par meters svømmen så jeg den første gyldne gople der langsomt svømmede forbi samtidig med den roterede i en akse rundt om sig selv. Goplerne har zooxanthellae, det vil sige de har symbiotiske alger som laver alt energien som gople lever af. Goplernes job er at følge sollyset og give alle algerne lige meget lys så de kan lave fotosyntese. Kort efter dukkede de næste gopler op og der kom bare flere og flere til syne som jeg svømmede videre ud i søen. En del gopler svømmede i og omkring overfladen og i de første 1-2 meters dybde, men nede ved omkring 4-5 meter lå der et nærmest massivt tæppe af dem.

Spotted Jellyfish (Mastigias papua), Palau

Det var en spændende og udfordrerne at fotografere goplerne. Med snorkel og maske er der ilt fra én vejrtrækning når man lader sig synke ned i det blå-grønne goplefyldte vand. Den fysiske aktivitet gør at man bruger mere ilt, så jeg havde måske 15-20 sekunder før jeg igen måtte op til overfladen, tømme snorklen og suge frisk luft ned i lungerne. Derefter gentog seancen sig igen og igen. Desværre havde vi kun omkring 1 time i søen, men jeg er overbevist om jeg kunne være blevet ved hele dagen i forsøget på at få det perfekte goplebillede.

Spotted Jellyfish (Mastigias papua), Palau

Øverst ses to billeder af Mastigias papua etpisoni fra Jellyfish Lake, mens de to nederste billeder er Mastigias papua taget i lagunerne omkring Rock Islands.

Splitshots af isbjerge

Lige siden jeg først begyndte at overveje en tur til Grønland og Diskobugten, har det været et af mine mål at tage splitshots, det vil sige halvt overvandet og halvt undervandet billeder af isbjerge. Det krævede en del forberedelse hjemmefra, først og fremmest for at finde ud af om det overhovedet var muligt at hoppe i vandet i Diskobugten.  Man er nød til at tage hensyn til de lokale forhold med hensyn til strøm, temperatur osv., og hvad der overraskede mig mest, nemlig grønlændere på jagt efter sæler. En dykker i overfladen iført sort tørdragt kan på afstand godt ligne en sæl. Så jeg købte en orange overfladebøje for at være mere synlig.

Splitshot isdrage, Diskobugten, Grønland

Temperaturen på land var ca. 15°C, mens vandet var 4-6°C, så mens jeg stod på land, og iførte mig lag på lag af varmt tøj og til sidst tørdragten, blev det ret varmt. Det var en dejlig kølende fornemmelse endelig at hoppe i vandet. Af fare for kælvinger, og på grund af den begrænsede sigt koncentrerede jeg mig om de mindre isbjerge og isstykker, men synet der mødte mig da jeg svømmede tæt på dem var helt utroligt. Formerne er unikke og meget smukke. Man kan se hvordan de smelter, da der nærmest danner sig et springlag rundt isen. Vandet er helt sløret i temperatur og saltgradienten, så det gælder om at komme tæt på for at tage billeder. Jeg brugte et fisheye objektiv, de har nemlig nogle gode egenskaber som kan udnyttes her. Først og fremmest kan de stille skarpt tæt på et motiv, og selv på forholdsvis moderate blænder, er dybdeskarpheden meget stor. Dette er vigtigt når både isen overvandet og undervandet skal være i fokus.

Splitshot af isbjerg, Diskobugten, Grønland

For at dette kunne lade sig gøre skylder jeg en stor tak til Mikael Larsen som sejlede mig ud til isen, og passede på mens jeg lå i vandet. Også en stor tak til min kæreste som hjalp mig med at bære alt udstyret.

Indlandsisen

Fra Ice Camp Eqi kan man følge den franske polarforsker, Paul-Émile Victors hjulspor op til indlandsisen. I perioden 1948-1953 udforskede han indlandsisen med det formål at kortlægge om og hvordan isen bevægede sig. Til denne ekspedition havde han fra den amerikanske hær købt syv bæltedrevne køretøjer, som han brugte til at fragte udstyr op til isen. Sporene fra larvefødderne på disse køretøjer ses stadig 55 år senere, et fænomen som illustrerer hvor sårbar den arktiske natur er. Grundet korte somre, lave temperaturen og permafrosten vokser vegetationen ekstremt langsomt i disse polarområder.

Indlandsisen, Grønland

Med afgang fra Ice Camp Eqi kort efter morgenmad, kan man vandre de omkring ti kilometer op til indlandsisen. Man kan bevæge sig op på isen hvis man har erfaring med brævandring eller er i selskab med en guide. Jeg blev meget overrasket over hvor ru overfladen var, og jeg kunne uden problemer gå rundt i mine almindelige vandrestøvler. Guiden medbragte desuden isskruer, sikringsreb og steigeisen, hvilket gav mulighed for at komme tættere ud til kanten af floder, vandfald og afløb på isen. Jeg klatrede blandt andet halvanden meter ned et sådant sted, hvor jeg kunne observere isens forskellige blå nuancer og de former som det rindende vand udhulede i isen.  Til dette billede har jeg anvendt et cirkulært fisheye objektiv med et 180° diagonalt synsfelt. På grund af den meget lyse is, kan man også medtage solen i billedet uden alt det omkringliggende brænder total ud.

Abstrakt indlandsis, Grønland

Det sidste billede er en mere abstrakt afbildning at farver og former i isen. Det er fra et vandfald i indlandsisen, hvor jeg stod i selen og lænede mig godt ud over kanten.

Dyrelivet omkring Ice Camp Eqi

I området omkring Ice Camp Eqi opleve jeg polarræve. De er tynde og lidt pluskede at se på og var mindre end jeg havde regnet med. De var i deres brune sommerdragter, men mange steder kunne man stadig ane lange hvide hår der stak frem.

Polarræv, Grønland

Polarræve har jeg gerne ville se længe, så jeg nød mødet med disse dyr, og jeg håber også at komme til at opleve dem om vinteren godt kamufleret i deres hvide vinterpels.

Polarræv, Grønland

Lidt længere oppe i terrænet så jeg også et par sneharer. De skiftevis løb rundt, sloges lidt og satte sig så for at spise. Sneharerne er hvide året rundt, og paradoksalt nok er de større end polarrævene.

Senhare, Grønland

Eqi, den kælvende bræ

80 km nord for Ilulissat ligger Eqip Sermia bræen, i daglig tale kaldet Eqi. Eqi er 2-3 km bred og har en ”finger” der stikker et godt stykke ud i fjorden. Bræen er høj og stejl, ca. 100 m høj ved kanten og omkring 300 m høj lidt længere inde. Indlandsisen, der fodrer bræen, er dannet af gammelt sammenpresset sne fuldt af bittesmå luftbobler under højt tryk. Når bræen kælver frigives denne luft, hvilket resulterer i nogle enorme brag. Første gang jeg hørte det, troede jeg det var torden. Jeg tog mig selv i at stirre rundt efter lyn, men jeg opdagede hurtigt, at solen skinnede fra en skyfri himmel.

Eqi, Grønland

Sejlturen op til Eqi inkluderer ca. 2 timers observation af bræen på nogle hundrede meters afstand. Her er rig lejlighed til at se kælvninger og nyde tordenskraldende. Her har jeg oploaded en gif animation af en kælvning set fra båden. Gif filen er lavet af 14 billeder som alle er taget håndholdt fra en båd.  Det resulterede i at billederne ikke havde ens opbygning, derfor har jeg auto-aligned-layers i Photoshop, inden jeg lavede gif filen (click på billedet for at se gif animationen).

kælvende Eqi, Grønland

Der er mulighed for overnatninger i Ice Camp Eqi, en selvforsynende og miljøvenlig eco-camp beliggende med udsyn over bræen. Jeg boede der 2 nætter og kunne sagtens have brugt mindst en dag mere. Der er rigtig mange smukke vandreruter i området, bl.a. en tur langs kysten forbi en lagune og over til morænen. Går man lidt op i terrænet bag Ice Camp Eqi, får man en udsøgt udsigt over bræen hvor man tydeligt kan se ”fingeren” der stikker ud i vandet.

Eqi, Grønland

Lang lukketid med håndholdt kamera

Det er ikke altid jeg får slæbt stativ med. På lange og hårde vandreture må jeg være lidt økonomisk med vægten, hvilket medfører at stativet ofte bliver hjemme. På Grønland skete dette en del. Af og til fandt jeg et flot vandfald eller vandløb hvor jeg gerne ville have noget lækkert blødt vand og derfor ærgrede det mig at stativet var blevet hjemme. Jeg begyndte derfor at eksperimentere med at kombinere håndholdt kamera med lang lukketid. Når jeg skriver lang lukketid, mener jeg ikke flere sekunder, men snarere omkring 1/3 – 1/5 sek.  Måske burde overskriften i stedet lyde: forholdsvis lang lukketid med håndholdt kamera, men jeg synes det blev lidt upræcist.

Lille vandfald, Diskoøen, Grønland

Min teknik går ud på at minimere rystelser i det øjeblik hvor eksponeringen foregår. Det gælder om at holde kameraet så stabilt som muligt med begge hænder, gerne med albuerne støttende i maven. Jeg sætter kameraet til at tage omkring 3 billeder i sekundet og stiller mig så klar og komponerer billeder. Jeg trykker udløseren ned, og holder den nede, og tager en 5-10 billeder. Første og sidste billede hvor udløseren henholdsvis trykkes ned og slippes bliver aldrig gode, da man bevæger sig en anelse idet man ændrer trykket med fingeren. Som regel bliver de fleste af de midterste billeder i serien skarpe.

Vandfald i havet, Diskoøen, Grønland

Med denne teknik kan man opnå relativt blødt vand på et billede. Hvis jeg havde haft et stativ og et ND (neutral density) filter med ville jeg nok have valgt endnu længere lukketider. Men det gælder om at maximere udbyttet med det udstyr man nu engang har til rådighed.

Diskoøen

Diskoøen ligger lidt over 4 timers sejlads  fra Ilulissat. Det er en ø på størrelse med Sjælland, men der er kun én by: Godhavn (Qeqertarsuaq) med ca. 800 indbyggere. Diskoøen er geologisk set ret forskellig fra resten Grønland. Øen er mellem 25 og 65 millioner år gammel, og består mest af basalt bjerge der blev dannet ved vulkansk aktivitet.

Ibjerge is tåge

Øen byder på mange smukke naturoplevelser, men vejret er også en anelse mere omskifteligt. Kort efter min ankomst til øen, dannede der sig en tæt tåge, som smukt omhyllede isbjergene inden den for alvor lagde sig tungt over øen. Men lige så pludseligt som tågen var kommet,  forsvandt den igen, hvilket gjorde at der pludselig var noget at se ved Udkikken på sydspidsen af øen. De flotte stenformationer tilsat lidt vand med alger, og lidt isbjerge i baggrunden gør alting smukt. Desuden viste et par hvaler deres tilstedeværelse med blåst efterfulgt af dykkende haler.

Udkiggen, Diskoøen

Dag nummer to bød på en tur op langs Rødeelv op i blæsedalen. Navnet Rødeelv er absolut passende, her ses et billede af elv-daltaet et stykke oppe i dalen. Hvad der ved første øjekast ligner grønne græsarealer er ved nærmere eftersyn en masse små padderokker der nærmest skinner. Padderokker gror i fugtige områder og man opdager hurtigt at alle områder ikke er lige fremkommelige og stier er ikke-eksisterende. Vandrestøvler med Gore-tex membran reddede dagen som ellers ville have budt på adskillige våde sokker.

Rødeelv, Diskoøen

Der hvor Rødeelv udmunder i havet, farver den vandet rødt. Specielt i eftermiddagssolen bliver de røde farver meget fremtrædende og dette kan yderligere fremhæves ved brug af polarizer filter. Dette syn gøres kun smukkere af isbjergenes tilstedeværelse i baggrunden.

Rødeelv og isbjerge

En ting der er værd at vide inden man tager til Diskoøen: Tag et kort med fra fastlandet, på øen findes tilsyneladende ingen og vandreruterne er ikke ligefrem godt markeret.