Salto do Prego vandfaldet

Fra Faial da Terra snor der sig en smal og til tider lidt stejl sti ind til Salto do Prego vandfaldet. Salto do Prego ligger i en smuk lagune, hvor vandet buldrer ned i en lille smaragdgrøn sø. Ældgamle træer med krogede grene omslutter lagunen, mens mos og bregner gror på sten og klipper langs vandfaldet. Grene og stængler fra den omkringliggende vegetation strækker sig ned mod vandet, mens de kæmper om lyset der finder vej ned i lagunen. Fra den lille grønne sø fortsætter vandet i et par meget små vandfald videre ned af floden.

Salto do Prego

Advertisements

Ponta da Ferraria

Ponta da Ferraria er Sao Miguels vestligste punkt. Her skvulper bølgerne ind over de rå lava klipper og danner små vandfald, mens de turkise, blå og grønne nuancer mætter farvereceptorerne i ens øjne. Stedet er også udspring for en varm kilde der opvarmer badevandet til omkring 28 °C.

Ponta da Ferraria

Ponta da Ferraria

Endelig

I november sidste år fik jeg en datter, og derfor er det ikke blevet til mange naturfotos det sidste stykke tid. Men det blev der lavet om på, da vores lille familie drog til Azorerne på sommerferie.

Mosteiros sea stacks

Vi startede turen i Mosteiros, en lille by på vestkysten af São Miguel. Byen ligger helt ned til vandet og har en smuk lavastens kyststrækning, hvorfra der er udsigt til Munken og Nonnen, et par store klippeblokke der ligger 200-300 meter fra kysten.

Mosteiros sea stacks

Efter sengetid (for den lille pige) fik jeg ”fri” et par aftener hvor jeg gik ned og fotograferede i solnedgangen. Det var skønt at være ude og opleve lyset og stemningen mens solens sidste lys oplyste og farvede horisonten, og bølgerne slog mod de sorte ru lavasten.

Vandfald og ND filtre

Forestil dig at du har indstillet kameraet på mindst mulige blænde (f/22 på mit 16-35 objektiv) og ISO’en er sat til 100 måske sågar 50 hvis dette er muligt. Lyset er kraftigt og lukkertiden er stadig kun på 1/20 sekund. I mange situationer vil jeg gerne opnå en længere lukkertid end 1/20 sekund, og hvis ikke billedet skal bliver overbelyst må man reducere den lysmængde der kommer ind til sensoren. Her kommer de faste ND filtre til deres ret, da de reducerer lysmængden og dermed bruges til at opnå en længere lukketider end hvad ellers er muligt. Hvis man bruger et filter der reducere lyset med et f-stop, vil man i situationen beskrevet ovenfor opnå en lukkertid på 1/10, hvis filteret blokere 2 f-stops vil man få en lukkertid på  1/5 sekund osv. På dette vandfaldsbillede har jeg brugt et 3 f-stop ND filter (også kaldet ND8, eller 0.9). Dette er brugt få at få en lukketid på 0.3 sekund, så vandet bliver blødt at se på.

Vandfald i tåge

Schweiz byder på mange vandfald. Billedet ovenfor er fra Kandersteg området, hvor jeg en dag lejede en cykel og kørte rundt i dalen på vandfaldssafari. Selv i tæt tåge kan man uden det store besvær cykle efter lyden af det brusende vand, og finde det ene store vandfald efter det andet.

Trümmelbachfälle

Lauterbrunnen er kendt som dalen med de mange vandfald. Der skulle være mere end 70 – jeg så dog ikke dem alle. Nogle af Lauterbrunnens mere spektakulære vandfald er Trümmelbachfälle. De består af ti underjordiske vandfald, hvor vandet gennem tiden har skåret huler og spektakulære formationer inde i bjerget.

Oeschinensee

Det meste af min sommerferie brugte jeg i alperne Schweiz. Bl.a. besøgte jeg den meget smukke bjergsø Oeschinensee (højde: 1578 meter over havet).

Oeschinensee tåge

Vejret ved søen er meget varierende. En morgen da jeg vågnede og kiggede ud af hotelværelsesvinduet, var det fuldstændigt tåget, og man kunne næsten ikke se søen (hotellet ligger ca. 20 m fra bredden). Der gik ikke mere end 5 minutter, før søen igen var synlig og oplyst af solens stråler, og den klare blå farve igen mødte mine øjne. Kort efter væltede tågen ind igen, og sådan blev det ved hele dagen. De lavtliggende skyer rullede ind nede fra dalen og indhyllede søen og forsvandt derefter op i højderne. Det første billede er taget mens noget sol stadig rammer overfladen og andre dele af søen ligger i skygge under skyerne. Dette fænomen gav en fantastisk mønster på søens overflade.

Oeschinensee sunset

Solnedgangen ved Oeschinensee kan også varmt anbefales. Lyset forsvinder hurtigt ved selve søen, da solen går ned bag alperne, men til gengæld bliver de omkringliggende alpetoppe oplyst i de mest fantastiske farver. Jeg havde to aftener til at nyde dette lysspil og fotografere ved søen. Første aften var de sneklædte toppe pakket ind i små candyfloss skyer  som sammen med toppene blev oplyst i lyserøde og sarte orange farver. Anden aften var alpetoppene nøgne men oplyst i et meget kraftigt orange lysskær, så det nærmest lignede at ildebrande hærgede alperne.

Oeschinensee sunset

For at tage disse to solnedgangsbillede har jeg brugt graduerede ND-filtre for at udligne lysmængden på alpetoppene og søen i skyggen.

Gopler og Jellyfish Lake

Som jeg tidligere har nævnt er jeg meget fascineret af gopler, og af netop denne grund er Palau et meget interessant rejsemål. I Palau findes adskillige saltvandssøer som via klippesprækker og spalter er forbundet med havet rundt om Palau. I 5 af disse søer findes nogle helt specielle endemiske gopler, og hver gopleart findes kun i én sø. I Jellyfish Lake svømmer eller vandrer ca. 5 millioner gopler dagligt fra den ene ende af søen og tilbage igen for at følge sollyset. Iført maske og snorkel oplevede jeg at svømme rundt blandt goplerne.

Jellyfish Lake

De specielle gopler i Jellyfish Lake, golden jellyfish eller Mastigias papua etpisoni (navngivet efter en af Palaus præsidenter) er en underart af Mastigias papua eller Spotted jellyfish som findes i lagunerne omring Rock Islands. For ca. 20.000 år siden steg vandstanden globalt og hvad der tidligere havde været en fast landmasse med fordybninger og dale blev til Palaus Rock Islands med saltvandssøer (Palau har i alt 57 saltvandssøer). Da dette skete blev nogle gopler isoleret i søerne og de har siden udviklet sig til forskellige underarter med anderledes udseende og fysiologi. Desværre er der ikke adgang for offentligheden til de andre saltvandssøer med gopler, jeg ville ellers meget gerne have set alle 5 underarter.

Jellyfish Lake, Palau

Jeg var meget spændt da jeg stod på badebroen og kiggede ud over Jellyfish Lake. Efter en 10 minutters gåtur op og ned af en del trapper iførte jeg mig maske, snorkel og finner. Vandet i søen er omkring 30 grader men det føltes dejlig køligt i forhold til den svedige gåtur forinden. Efter blot et par meters svømmen så jeg den første gyldne gople der langsomt svømmede forbi samtidig med den roterede i en akse rundt om sig selv. Goplerne har zooxanthellae, det vil sige de har symbiotiske alger som laver alt energien som gople lever af. Goplernes job er at følge sollyset og give alle algerne lige meget lys så de kan lave fotosyntese. Kort efter dukkede de næste gopler op og der kom bare flere og flere til syne som jeg svømmede videre ud i søen. En del gopler svømmede i og omkring overfladen og i de første 1-2 meters dybde, men nede ved omkring 4-5 meter lå der et nærmest massivt tæppe af dem.

Spotted Jellyfish (Mastigias papua), Palau

Det var en spændende og udfordrerne at fotografere goplerne. Med snorkel og maske er der ilt fra én vejrtrækning når man lader sig synke ned i det blå-grønne goplefyldte vand. Den fysiske aktivitet gør at man bruger mere ilt, så jeg havde måske 15-20 sekunder før jeg igen måtte op til overfladen, tømme snorklen og suge frisk luft ned i lungerne. Derefter gentog seancen sig igen og igen. Desværre havde vi kun omkring 1 time i søen, men jeg er overbevist om jeg kunne være blevet ved hele dagen i forsøget på at få det perfekte goplebillede.

Spotted Jellyfish (Mastigias papua), Palau

Øverst ses to billeder af Mastigias papua etpisoni fra Jellyfish Lake, mens de to nederste billeder er Mastigias papua taget i lagunerne omkring Rock Islands.

Splitshots af isbjerge

Lige siden jeg først begyndte at overveje en tur til Grønland og Diskobugten, har det været et af mine mål at tage splitshots, det vil sige halvt overvandet og halvt undervandet billeder af isbjerge. Det krævede en del forberedelse hjemmefra, først og fremmest for at finde ud af om det overhovedet var muligt at hoppe i vandet i Diskobugten.  Man er nød til at tage hensyn til de lokale forhold med hensyn til strøm, temperatur osv., og hvad der overraskede mig mest, nemlig grønlændere på jagt efter sæler. En dykker i overfladen iført sort tørdragt kan på afstand godt ligne en sæl. Så jeg købte en orange overfladebøje for at være mere synlig.

Splitshot isdrage, Diskobugten, Grønland

Temperaturen på land var ca. 15°C, mens vandet var 4-6°C, så mens jeg stod på land, og iførte mig lag på lag af varmt tøj og til sidst tørdragten, blev det ret varmt. Det var en dejlig kølende fornemmelse endelig at hoppe i vandet. Af fare for kælvinger, og på grund af den begrænsede sigt koncentrerede jeg mig om de mindre isbjerge og isstykker, men synet der mødte mig da jeg svømmede tæt på dem var helt utroligt. Formerne er unikke og meget smukke. Man kan se hvordan de smelter, da der nærmest danner sig et springlag rundt isen. Vandet er helt sløret i temperatur og saltgradienten, så det gælder om at komme tæt på for at tage billeder. Jeg brugte et fisheye objektiv, de har nemlig nogle gode egenskaber som kan udnyttes her. Først og fremmest kan de stille skarpt tæt på et motiv, og selv på forholdsvis moderate blænder, er dybdeskarpheden meget stor. Dette er vigtigt når både isen overvandet og undervandet skal være i fokus.

Splitshot af isbjerg, Diskobugten, Grønland

For at dette kunne lade sig gøre skylder jeg en stor tak til Mikael Larsen som sejlede mig ud til isen, og passede på mens jeg lå i vandet. Også en stor tak til min kæreste som hjalp mig med at bære alt udstyret.