Vinterferie

Jeg er næsten lige kommet hjem fra en uges skiferie i Orsa i Sverige, som ligger ca. 700 km nord for Helsingborg. Jeg har været i Orsa mange gange før. Mens jeg var deroppe, gik det op for mig, at det var 10 år siden jeg havde været på skiferie sidst. Dagene blev brugt ude i skisporene på langrendsski, mens jeg fik lidt foto tid omkring solnedgang. Jeg havde en rigtig fin uge i Orsa med alt muligt forskelligt slags vejr, men mere om det senere.

Ved solnedgangs tid tog jeg atter ski eller snesko på, og bevægede mig ud i den dybe sne væk fra skisporene for at fotografere. Jeg foretrækker at have sneskoene på mens jeg fotografere, da de lange ski ofte kom i karambolage med benene på stativet. Men de gange jeg gerne ville et stykke væk fra hytten, valgte jeg nu alligevel skiene, da det er mere bekvemt og hurtigere til transport.

Billederne her viser tre meget forskellige solnedgange. Der er en del tæt nåletræsbevoksning deroppe, men jeg prøvede at finde nogle lokationer hvor der er lidt mere åbent mens jeg fotograferede. De to første billeder er taget forskellige steder ved Rädsjön, som her er fuldstændig dækket af is og sne. Det sidste billede er taget i et myr område tæt ved søen. Jeg har brugt forskellige graduerede filtre mens jeg tog billederne, da himlen generelt var lysere end forgrunden.

Advertisement

Bohemian/Sächsische Schweiz

I min sommerferie besøgte jeg også Bohemian/Sächsische Schweiz, en nationalpark der ligger på grænsen mellem Tyskland og Tjekkiet. Nationalparken ligger i området omkring floden Elbe, og består hovedsageligt af sandstensbjerge eller måske snarere sandstenstoppe. Mange steder kan man gå for foden af toppene, som så rejser sig 20-200 meter direkte op i luften.

Jeg besøgte bland andet Bastei i Tyskland, det nok mest kendte sted fra nationalparken. Der er en gammel bro fra 1851, der forbinder flere af sandstenstoppene, og der er bygget stiger ud til flere smukke udsigtspunkter. Ved Bastai er der tæt af mennesker, selv den aften jeg tog derop for at fotografere, var der mange. Der lå et rimelig tykt skydække med enkelte huller over landskabet, men lidt før solnedgang blev et lille område smukt farvet af solens sidste stråler. Jeg måtte bruge graduerede ND filtre for himlen for at tage billederne, da skoven og toppene ellers ville blive for mørke.

Jeg besøgte også Tiske Steny i Tjekkiet, hvor man let kan gå rundt om toppene, og op på nogle af dem. Her nød jeg virkelig at kigge på de flotte sandstensformer. Tiske Steny kan jeg varmt anbefale, og der er knap så mange mennesker som andre steder.

Ribbegopler i solnedgang

For et par måneder siden var jeg ude at dykke en aften, og jeg stødte på en sværm af vandmænd lige i det smukke solnedgangslys. Desværre havde jeg makro objektivet på kameraet på det dyk, så dengang blev det mest til nærbilleder af goplerne. Under de sidste par dyk har jeg haft fisheye objektivet på i håb om jeg ville måde alle vandmændende igen. Men vandmændende har jeg ikke mødt siden. Det var som om der var rigtig mange i juni måned alle de steder, jeg var ved stranden, men siden har jeg faktisk ikke set nogen, kun enkelte brandmænd.

Forleden aften var jeg ude at dykke, og jeg fandt en del ribbegopler i vandet, men desværre ingen vandmænd. Det var en times tid før solnedgang, og den lave sols stråler trængte ned i det grønne vand. Jeg lå i lang tid ude ved ålegræsset i Tryggerdammen kun en til tre meter under havoverfladen og fotograferede ribbegoplerne som solens sidste stråler trængte ned i vandet.

Kullen

Jeg elsker gå rundt på Kullen og fotografere, men det er efterhånden mange år siden jeg var der sidst. Men et par uger inden sommeferien kom jeg endelig dertil igen. Den ene aften brugte jeg på klipperne nede ved vandet, hvor jeg nød en smuk solnedgang. Jeg fandt et par mindre nærmest neon grønne søer, hvor vand tidligere var skyllet op, men som nu var fanget. I søerne groede der de flotteste grønne alger. Det var en stille aften uden megen vind, så vandet i søerne stod helt stille, mens jeg kunne høre små bølgeskvulp der kontinuerligt ramte klipperne længere ude. På et tidspunk i løbet af aftenen sejlede et stort containerskib forbi ude i horisonten, jeg tænkte ikke så meget over det, andet end jeg prøvede at undgå at få det med på billederne. Men så en halv times tid senere kom der nogle meget større bølger ind, og min fototaske var ved at blive oversvømmet. Jeg havde lagt den lidt langt nede, tæt på hvor jeg arbejdede, men jeg nåede heldigvis at rede den inden vandet kom ind i den. Den nåede kun lige at blive lidt våd udenpå.

Billederne i denne blogpost har den samme sø i forgrunden bare med vidt forskellig framing af resten. På det første billede peger kameraet ud over vandet og klipperne længere sydpå. En svag regnbue kan også anes til højre for klippen. På andet billede er jeg gået om på den anden side af søen, og fotografere så op mod klipperne længere inde på øen. Jeg havde nærmest vendt mig 180 grader rundt. Jeg er ret glad for begge billeder, jeg synes den grønne sø står i flot kontrast til de rødlige klipper og solnedgangen.

Blæsende dage i Thorupstrand

Påsken brugte jeg i Nordjylland, et af mine yndlingsteder i Danmark. Jeg har været i området omkring Skagen mange gange, så i år ville jeg gerne opleve noget andet. Så jeg valgte Thorupstrand ved Jammerbugten. Det blæste kraftigt da jeg ankom. Vindstødende slog mig næsten omkuld da jeg steg ud af bilen ved sommerhuset, og udlejeren nærmest undskyldte for den kraftige blæst. Men jeg var nu slet ikke ked af det blæste så meget.

Vinden skabte store bølger, som kontinuerligt rullede ind på sandstranden. Faktisk var bølgerne så store, at fiskekutterne ikke kunne komme i vandet de første par dage. Thorupstrand er kendt for sine fiskekuttere, som bliver hevet op på stranden hver eftermiddag.

Men jeg brugte et par aftener på at fotografere bølgerne, som de slog mod kysten, mens skummet fløj om ørene på mig.

Lige bagved stranden ligger sandklitterne. Det er store dyner af sand som holdes nogenlunde på plads af sandhjælmene. Sandhjælme er en græstype som gror i klitterne. De har jordstængler, der vokser på kryds og tværs i sandet, og derved holder græsset på sandet og dæmper sandflugten. I den kraftige blæst var der nu masser af fugende sand, så det var svært at kigge i vindretningen uden at få en masse sand i øjnene. Men vinden lavede også de fineste mønstre i sandet, og selvom jeg gik i sandet, var fodspor nærmest blæst væk et par minutter efter.

Naturens kunstværker på stranden

Tidevandet havde dannet små vandløb på stranden, som nu igen løb ud mod havet. Strømmen i vandet legede kunstner og dannede smukke mønstre i sandet, mens krusningerne på vandoverfladen fangede solens lys.

Lidt længere nede af stranden var endnu en lille tidevandsbæk på vej ud i havet. De sidste stråler fra solen oplyste vandet og sandet i orange nuancer, mens skyggerne nærmest blev violette.

Jeg nyder virkelig at gå på stranden og se på alle de kunstværker, som naturens kræfter skaber. Jeg må snart afsted igen.

Strand splits

Jeg har de sidste par måneder brugt et par morgener ved stranden, og taget split billeder af tang og revlerne i sandet. Det er involveret en del eksperimentering for at få grejet til at fungere optimalt, men der er da kommet en lille billedserie ud af det, som kan ses her.

Jeg har besøgt stranden på nogle meget forskellige morgener. Ofte er jeg gået efter forholdvis stille vejr uden så meget vind, og hvis der har været vind var det fralandsvind, for at undgå alt for meget røre i vandet.

Nogle morgener har det været klart, og nattefrosten havde været på spil. Det gjorde, at det lave vand var som en slush ice opløsning med tynde iskrystaller.

Andre morgener har der været fantastisk farverige skyer, der blev oplyst i solens første stråler, hvilket har givet en helt anden stemning i billederne.

Det eneste sted jeg sådan for alvor har frosset, var fødderne. Efter at have gået rundt i det kolde vand i en time til halvanden, ofte siddende på hug, så kunne fødderne ikke klare mere kulde. Ellers havde jeg tørdragt på og en masse varmt tøj på indenunder, så det var en fin tør og lun oplevelse.

Billederne er taget på mellem 20-70 cm vand, hvor tangen findes rundt omkring i fine totter. Jeg vil tro der er tale om savtang i de fleste tilfælde. De sidste eksemplarer her, var ikke i så god stand længere.

Et træ på klinten

Nu har jeg igen besøgt Møns klint. Men denne gang var det anderledes. Tidligere har jeg mest været der om foråret og sommeren, men nu blev det til et vinter besøg. Det blæste fra øst alle dage, så det var koldt at gå nede på stranden.

De sidste par år har jeg lagt mærke til et dødt nedstyrtet træ der hang ud over klinten en 5-10 meter over stranden. Det er dog første gang jeg tænkte over at bruge træet i kompositionerne. På billederne ser det nærmest ud som en mindre gren, men helt lille er det nu ikke.

De tre billeder her er ret forskellige. Det første er taget kort efter solnedgang, hvor fuldmånen stod op ud over vandet. Det andet billede er taget samme eftermiddag, som jeg fik bevæget mig lidt længere nordpå. Med det tredje billedet har jeg forsøgt at få et mere grafisk udtryk frem, ved kun at vise træet og mønstrene i klinten.

Flammafallet

På skiltet stod der Flammafallet til højre, men Google Maps mente jeg skulle fortsætte lidt længere før jeg skulle til højre. Jeg valgte at følge skiltet, så jeg drejede til højre ned af den smalle grusvej. Cirka 500 meter længere fremme endte vejen og jeg parkerede bilen. Jeg var den eneste på parkeringspladsen denne stille aften midt mellem alle de høje træer. Jeg tog min fototaske og stativet ud af bilen og gik de sidste 500 meter ned til Flammafallet. Solen havde skinnet fra en skyfri himmel hele dagen og det gjorde den sådan set stadigvæk, men efterhånden nærmede den orange sol sig trætoppene oppe over vandfaldet. Jeg gik undersøgende rundt med kameraet mens forskellige insekter svirrede rundt om mig.

Flammafaldet i det sydlige Sverige (nærmere bestemt Halland) består af en række små fald, der i alt har et fald på omkring fem meter. Vandet flyder ud over stenene mange forskellige steder, og der dannes større og mindre hvirvler diverse steder.

Lyden af det brusende vand tordnede på mine trommehinder, men det var stadig som at gå rundt i total stilhed. Alle hverdagens lyde var pist væk, og jeg følte mig fuldstændigt tilstede i nuet kun omgivet af de store grønne træer og det brusende vand. Det er sådanne steder og oplevelser der kan få hverdagens tankemylder til at forsvinde og få mig til at slappe helt af.

Et par aftener på Bornholm

Under et besøg i Allinge på Bornholm fik jeg mulighed for at bruge et par aftener nede ved klippekysten. Vejret var fantastisk. Det var næsten vindstille, men jeg kunne stadig mærke den friske havluft i ansigtet. Vandet var nærmest fladt, og kun små bølgeskvulp ramte kysten. Lette skyer dekorerede himlen og de blev for alvor fotogene i solnedgangen. De rå og næsten nøgne granitklipper, som kun er sparsomt bevokset af enkelte græstotter og en del lav er i stærk kontrast til resten af Danmark. Jeg gik rundt med kamera og stativ og nød at være ude og fotografere mens alle andre forstyrrende tanker bare forsvandt ligesom horisonten ude i det fjerne.