Joshua Tree National Park

I april og maj boede jeg 3 uger i en autocamper og kørte rundt forskellige steder på den amerikanske vestkyst. Jeg startede i Joshua Tree National Park i det sydlige Californien. Det blæste kraftigt de dage jeg var der, så selvom det var i ørkenen og måske burde være varmt på denne tid af året, måtte jeg gå rundt med hue og skaljakke for at holde varmen.

Cholla Cactus Garden sunset

Joshua Tree National Park er som navnet angiver kendt for sine mange joshua træer. Men der er meget mere at komme efter. Eventyragtige klippeformationer kan udforskes, og der gror et væld af andre planter i dette ørkenområde. Et helt fantastisk sted var Cholla Cactus Garden, hvor en meget tæt population a cholla kaktus gror. Jeg var så heldig at være der en smuk aften hvor billederne her er fra.

Cholla Cactus Garden sunset

Jeg havde to dage i Joshua Tree National Park, men dette var slet ikke nok. Jeg vil minimum anbefale en dag mere. Hvis jeg en dag kommer tilbage til dette eventyrlige sted kunne jeg godt bruge meget mere tid.

Advertisements

Bodils eftermæle på Kullen

Vinden havde blæst kraftigt i to dage mens Bodil hærgede Danmark. Det havde sneet en smule mellem fredag og lørdag nat, men vejrudsigten så lovende ud for resten af lørdagen. Jeg besluttede at køre et smut over broen og bruge dagen ved Kullens klippekyst.

Klippekyst, Kullen

Det blæste stadig kraftigt da jeg ankom til Kullen. Jeg gik ned på den stenede strand, hvor to meter store bølger konstant rullede ind til kysten og gjorde luften fugtig af saltvandsprøjt. Vindpust blæste hvidt bølgeskum rundt, og det var nærmest som om det stadig sneede.

20131207-_MG_9953

Det blev en smuk farverig solnedgang, om end lidt krævende som fotograf da jeg hele tiden skulle passe på ikke at blive overmandet af bølger, og jeg måtte konstant tørre frontlinsen og filtre pga. saltstænkene.

Årets besøg i Råbjerg Mile

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal skrive af nye ting om Råbjerg Mile, da jeg har haft flere blog indlæg om dette natur fænomen allerede. Men det er et fantastisk sted at fotografere, og jeg finder nye og anderledes motiver og kompositioner hver gang jeg er der. Lyset og dets refleksioner i sandet giver nogle fantaske farver i det ørkenagtige landskab.

Råbjerg Mile solnedgang 20130926-_MG_7318

Weekend på Kullen #2

Jeg var så begejstret for årets første  tur til Kullen, at jeg valgte at bruge en weekend mere på at fotografere dette fantastiske naturområde. Teltpladsens føltes som et andet hjem da jeg ankom for anden uge i træk og slog mit telt op på samme sted. Maden bestod igen af chili con carne til aftensmad og havregrød til morgenmad, og jeg besøgte igen den samme strand, men her slutter ligheden.

Klippekyst, Kullaberg

Vejret var meget anderledes og næsten for godt, dvs. der var en nærmest skyfri himmel og den dramatiske kraftige blæst var forsvundet. Men Kattegat havde ikke helt glemt blæsevejret for en uges tid siden. En kontinuerligstrøm af mindre bølger ramte stenkysten og gjorde det muligt at opnå den bløde vand blandt strandens sten på det andet foto. Manglen på skyer gjorde også at der ikke var det store farvelysshow, men midt i den blå time efter solnedgang viste der sig en svagt lyserød farve over horisonten. Denne farve gav den perfekte kontrast til de ellers blå omgivelser.

Klippekyst, Kullaberg

Jeg håber dette kan illustrerer at man sagtens kan vende tilbage til de samme steder igen og igen og opnå meget forskellige resultater. Jeg glæder mig allerede meget til at vende tilbage til Kullens skønne klippekyst (om end denne gang går der nok noget længere end en uge, da de næste mange weekender er booket med andre ting).

Råbjerg Miles småsøer

Efterårets besøg i Nordjylland bragte mig igen til Råbjerg Mile. Denne kæmpe sanddyne danner en miniørken midt i det nordjyske klithede landskab på næsten en kvadrat kilometer. Set oppefra, har milen form som en halvmåne eller parabel. Vestenvinden blæser sandkornene op over milen hvor de aflejres på læsiden. I dette urolige og vindblæste miljø kan ingen planter få fodfæste. Men på milens flanker får planterne fat og bremser sandflugten. De ligger derfor tilbage som parabelens ben, mens den centrale del af milen fortsætter den hurtige vandring mod Kattegat. Mellem parabelbenene fjerner vinden alt sand helt ned til grundvandsspejlet, og milens afblæsningsflade er derfor et fladt landskab præget af småsøer og moser.

Råbjerg miles småsøer

Småsøerne mellem milens ben var målet for denne tur. Jeg var ankommet godt en time får solnedgang og havde vandret rundt og nydt det smukke ørkenlandskab og udsigten over søerne. Idet solen gik ned, blev himlen oplyst i sarte lyserøde nuancer, og farverne blev reflekteret i søerne. Jeg placerede mig så jeg fik en sø i forgrunden, og milens sandben i baggrunden og tog en række billeder. Det færdige billede er et panorama, der i Photoshop er sat sammen af 7 enkelt billeder.

Skagen og Grenen

Grenen er stedet hvor Skagerrak i nordvest og Kattegat i øst møder hinanden i bølgesprøjt. Sidst i oktober besøgte jeg Grenen tre meget forskellige morgener omkring solopgang. Det var i en rolig vind-periode, så de helt store bølgesprøjt blev det ikke til, men vandets bearbejdning af sandet på Grenens spids er stadig spændende at observere.

20121021-IMG_0656

Gennem de sidste 5000-6000 år er Grenen og resten af Skagens Odde langsomt vokset op fra havet ved aflejringer af sand og grus i strandvolde langs Nordstranden, mens østsiden samtidig eroderes væk. Det betyder at Grenen over tid ændrer form og retning, men selv fra dag til dag kan Grenens udbredelse variere meget afhængig af vind, vejr og vandstand.

20121024-IMG_8552

Efter en morgentur på Grenen kan man passende stoppe på havnen i Skagen og købe frisk fanget fisk til billige penge. Jeg valgte et par flotte rødspætter og fiskeren spurgte: ”Skal de ha’ badedragten af?” Jeg svarede: ”ja”, og efter et par sekunders arbejde fik jeg de nu flåede fisk ned i min medbragte pose.

Grenen i Solopgang 1

De ikke så grimme ællinger

Hvad hedder svaneunger egentligt? For ællinger er vel andeunger, men pga. HC Andersens eventyr kalder de fleste af os også svane unger for ællinger. På samme manér hedder gåseunger gæslinger, og hvis man skulle bruge en lignende navngivelses metode til svaneunger kunne de f.eks. hedde svællinger, men det er nu ikke så kønt.

Jeg var forleden dag nede ved Gentofte så, hvor der i løbet af de sidste par måneder har været både gæslinger, ællinger og nu svaneunger (det er hvad ordbogen siger de hedder). Der kom en svanemor svømmende hen mod mig og det var som om denne svanemor vidste jeg kom for at kigge på dem, for hun svømmende lige hen mod mig, og lagde sig lige perfekt i det flotte aftenlys, og der blev hun liggende med de tre unger.  Og de var godt nok søde og meget dunede. De var ikke helt små længere, men der var stadig en anden svane på rede med uklækkede æg.

Noget af det der fasciner mig mest ved disse billeder er farverne i vandet. Jeg er farve narkoman og jeg tror aldrig jeg vil komme til at tage et sort hvid billede. Det var 1-2 timer før solnedgang og lyset var perfekt, blødt og gyldent. Der er mange siv og anden vegetation rundt om Gentofte sø, specielt på denne årstid, og det stille vand kombineret med bøde aftenlys gav nogle flotte grønne farver i vandet, blandet med lidt blå refleksioner fra himlen. Alt i alt en meget smuk aften. Billederne her er taget med en blanding af et 150-500 mm objektiv  og et 70-200 mm objektiv.