Snorkling ved Møn

Det var tidligt på eftermiddagen, solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, og vind var der ikke meget af. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig jeg skulle i vandet denne eftermiddag, da jeg lige var ankommet til Møn på familietur. Men vandet så så indbydende ud. Det var flat og klart, og sigten så god ud. Jeg fik okay fra familien, og skyndte mig at hente dragt, maske, snorkel og finner og traskede ud i det våde element.

20200520-_MG_7881

Jeg stak hovedet ned i vandet, og så med det samme de flotte ålegræs marker. Så lysende grønt og helt rent og fint har jeg aldrig set ålegræsset før. Store og små tangnåle gemte sig inden mellem ålegræsset, og hist og her svømmede og nogle rejer rundt.

20200520-_MG_7979

Da jeg ind imellem stak hovedet op af vandet, kunne jeg se den flotte kyststrækning. En del store sten ligger lige under vandoverfladen og enkelte af dem stikker lidt op. Under vandet er de store sten dækket af et hvidt lag kridt fra klinten, og der gror rur på siderne sammen med nogle forskellige typer alger. Der var også områder med flot blæretang, som strækker stænglerne op mod vandoverfladen på grund at de luftblærer som findes i tangen.

20200520-_MG_7954

Der var også områder med sandbund, hvor adskillige fladfisk lå på lur. Der var både de helt små på bare nogle få centimer, og nogle meget større. Jeg var heldig at få dette billede af en, lige da den svømmede væk fra, lidt sjovt med bevægelsen i fiskens krop.

20200520-_MG_7998

Og jeg var glad for jeg kom i vandet denne dag, for resten af vores ferie blæste det for meget til at snorklen langs kysten.

Morgener på Møn

Jeg har lige tilbragt en forlænget Kristi himmelfarts ferie på Møn. Møns Klint er et af mine absolut favoritsteder i Danmark, et sted hvor Danmark virkelig kan vise et af naturens vidundere frem.

20190601-_MG_1887

Jeg har været der mange gange før, også ved solopgang. Men på denne tur var det første gang, jeg havde mange morgener i træk nede på stranden. Hver morgen var smuk på sin egen måde, og bød på vidt forskellige forhold.

20190531-_MG_1371

Første morgen var noget blæsende, og solopgangsfarverne var der kun ganske kort. Næste morgen var der helt vindstille, og tågen lå omkring toppen på klinten. Sidste morgen var igen næsten vindstille, men denne morgen var der dog kun sporadisk skydække, som blev farvet smukt i solopgangen. På vindstille morgener får man efter min mening de bedste forhold til fotografering, da vandet her reflekterer mere af lyset fra solopgangen, og dermed bliver helt lyst at se på. Det gør eksponeringerne mere homogene, og man slipper i nogle tilfælde helt for at bruge ND filtre. Jeg har dog brugt soft edge gradueret ND filtre på de fleste af disse billeder.

20190529-_MG_0596

På denne årstid skal man tidligt op for at se solopgangen. Mit vækkeur ringede klokken 3:30. Det var meget fristende at blive liggende i sengen, men jeg skyndte mig op og kom ud af døren. Solopgangen var ca. klokken 4:35, så jeg havde lige lidt tid til at gå langs stranden og finde motiverne.

20190601-_MG_1896

Det gode ved disse meget tidlige morgener er at man nærmest aldrig møder andre, man kan bare gå og nyde naturen og være totalt tilstede i nuet.

Fuldmåne ved Tisvildeleje strand

For et par uger siden kørte jeg nordpå en tidlig morgen. Det var stadig ret mørkt, men det begyndte langsomt at lystne. Mens jeg kørte, kunne jeg se den smukkeste rødlige kæmpe fuldmåne på vej ned. Jeg var bange for jeg ikke ville nå frem til Tisvildeleje strand inden den var forsvundet helt, da jeg havde en køretur på omkring en halv time foran mig. Men da jeg rullede ind på parkeringspladsen hang månen stadig lige over horisonten. Jeg sprang hurtigt ud af bilen og fik sat en tele på kameraet og kameraet på stativet. Jeg nåede lige akkurat at få et par enkelte billeder inden månen gik ned, mens bølgerne kom brusende ind på stranden.

20190319-_MG_7624

Mens fuldmånen gik ned, stod solen op bag mig. Det blå daggry blev til morgen, og himlen blev lyst op i lyserøde, lilla og orange farver, mens bølgernes brusen fortsatte som intet var hændt.

20190319-_MG_7781

Forårsaften ved åen

Det var en stille forårsaften nede ved åen i Vivljunga. Fuglene sang og pippede, bladene på træerne var lige begyndt at springe ud, mens skovbunden allerede var grøn og hvid. Vandet strømmede langsomt i åen, og langs bredden voksede gule engkabbeleje. De var som små sole der blidt oplyste å bredden, som lyset ellers langsomt begyndte at forsvinde.

engkabbeleje

Impressionistisk efterårsskov

For et stykke tid siden fik jeg et 85mm f/1.2 objektivt. Dette er ikke umiddelbart et objektivt, der bliver brugt meget til naturfoto, men på en lille tur til Sverige i efteråret tog jeg det med for at udforske verden gennem netop dette objektiv. (Det skal lige nævnes at 85mm f/1.2 aboslut ikke er noget makroobjektiv, det tætteste det vil fokusere er omkring en meter fra motivet. ) Til de første par skud irriterede det mig lidt at jeg ikke kunne fokusere så tæt på som jeg gerne ville, men så begyndte jeg at flytte fokus meget længere bagud for ikke at have forgrundselementerne i fokus. Så opstod der nogle mere interessante og måske lidt impressionistiske kompositioner. Jeg legede også lidt med forskellig dybdeskarpheder, men jeg synes bedst om resultatet ved f/1.2, hvor skarphedsplanet er ultra tyndt.

20161018-_mg_2295

Snorkling ved Kullen

Sidste stop på påsketuren blev Kullen, som jeg efterhånden har besøgt mange gange. For at prøve noget nyt dette forår, besluttede jeg mig for at hoppe i vandet og studerer Kullens klippekyst under vandet. Temperaturen på land sneg sig op på 15°C, men vandet var stadig koldt, 5-7°C vil jeg tro, så jeg iførte mig lag på lag af varmt tøj og yderst min tørdragt samt, finner, maske og snorkel, og så gik jeg i vandet.

Splitshot af Kullens klippekyst

Det er en fantastisk følelse at stikke hovedet ned i vandet og opleve det liv som normalt går uset hen. Hvad der oppe på land ligner nøgne og golde klipper har bevoksninger af utallige tangplanter, som langsomt vugger i takt med vandets bevægelser. Et utal af små fisk, snegle og krebsdyr svømmer rundt i tangen, og alle farverne og livet er i stor kontrast til hvad man ser på land.

Kullens klippekyst

En solnedgang udvikler sig ved Hovs Hallar

Næste stop på turen rundt i Skåne var Hovs Hallar på Bjärehalvön. Dette er et natur reservat bestående af forvitret klippekyst som gennem tusindvis af år er blevet påvirket af havets rå kræfter. Jeg brugte det mest af en dag nede på den stenede strand blandt klipperne, og fandt hvad jeg synes ville være det bedste komposition til solnedgangen. Den nedenstående billedserie viser hvordan solnedgangen udviklede på en aften. Det sidste sort/hvid billede er taget efter solen var gået ned.

Hovs Hallar solnedgang 20140418-_MG_4780 20140418-_MG_4868

Söderåsen

Påskedagene brugte jeg på en tur rundt i Skåne, et sandt mekka for naturfotografer. Starten blev i Söderåsen National Park, et klippeområde med udbredt bøgeskov ca. 30 kilometer øst for Helsingborg. Noget af det mest spektakulære ved Söderåsen er en flere kilometer lang kløft. På begge sidder af kløften tårner bøgeskov og klippevægge sig op. Flere steder langs kløften findes stenskred, som i nogle tilfælde har trukket et par træer med sig ned. I bunden af kløften løber Skärån. De mosbelagte træstammer nær åen, samt lyden af det rislende vand for det hele til at virke eventyragtigt.

Skärån, Söderåsen

I midten af april fremstod træerne stadig nøgne da bøgeskoven endnu ikke var sprunget ud. Havde det ikke været for anemoner og andre planter i skovbunden, havde det hele stadig lignet efterår en smule, da skovbunden mange steder var dækket ad sidste år nedfalde røde, brune og orange blade.

En uge med klister

Tøsne og isede langrandsspor. Løsningen er i dette tilfælde klister-smørelse på skiene. Men klister er lidt af et blandet fornøjelse. Godt nok hjælper det med at stå fast, men nogle gange også for fast, i hvert fald hvis ens primære mål er at stå på ski. Heldigvis for mig tager jeg hovedsageligt ud på ski for at fotografere, og derfor kan jeg godt leve med lidt klumper under skiene.

Snelandskab, Sverige

I uge 9 tilbragte jeg en uge i Sverige på skiferie. Men som resten af denne vinter på Danmarks brede grader, var det også varmt deroppe. Der var masser af sne, op mod en meter, men det var tøvejr og sneen var iset og lidt beskidt at se på. Det blæste kraftigt den første dag, så små grene og andet skidt var at finde i sneen. Trods den lidt kedelige sne gik de første par dage på ski faktisk rigtig godt. Jeg havde perfekte afsæt (uden bagglid) og gled rigtig godt nedad med klisteret på skiene. Eneste problem var da jeg fik sat fingrene i klisteret på vej til og fra skisporene, da jeg var tvunget til at bære skiene fordi vejen var en gruset omgang sjap.

Snelandskab, Sverige

På fjerde dagen skete der noget. Jeg vågnede, og mens jeg stod og tog tøj på, kiggede jeg ud af vinduet fra mit værelse på første sal. Jeg kunne se den nye sne dale ned fra den overskyede himmel, og ligge sig som en hvid dyne på træerne. Landskabet kom igen til at minde om et vintereventyrland dækket i frisk hvid puddersne. Den nyfaldne sne gav dog store problemer på ski. Det var stadig tøvejr, men jeg besluttede at fjerne klisteret fra skiene og prøve med noget almindelig smørelse. Dette resulterede i at jeg absolut ikke kunne stå fast, og omkring en kilometer ude på turen, tog jeg klister tuben frem og smurte igen klister på skiene. Derefter stod jeg rigtig godt fast, faktisk så fast at det var nærmest umuligt at glide, da der samlede sig store sne klumper under skiene. Men vinterlandskabet tog sig godt ud på billeder og jeg nød hvert eneste øjeblik på turen, selv med klister under skiene.

Grenen

Som naturfotograf holder jeg meget at komme de samme steder igen og igen for at se hvordan lyset og forholdende ændrer sig. Gennem de sidste par år er jeg blevet meget betaget af Nordjylland og specielt  Grenen. Jeg kommer der gerne flere morgener i træk og nyder solens første stråler, som de rammer havoverfladen og farver skyerne.

Grenen, Danmark

Første billede er taget med en lang lukkertid på 25 sekunder. Vandet bliver nærmest fladt, og man kan se, at Grenen for en gangs skyld er spids.

Grenen, Danmark

På andet billede har jeg brugt en lukkertid på 0.6 sekunder, for at vise hvordan Kattegat og Skagerrak mødes i bølgesprøjt.