Impressionistisk efterårsskov

For et stykke tid siden fik jeg et 85mm f/1.2 objektivt. Dette er ikke umiddelbart et objektivt, der bliver brugt meget til naturfoto, men på en lille tur til Sverige i efteråret tog jeg det med for at udforske verden gennem netop dette objektiv. (Det skal lige nævnes at 85mm f/1.2 aboslut ikke er noget makroobjektiv, det tætteste det vil fokusere er omkring en meter fra motivet. ) Til de første par skud irriterede det mig lidt at jeg ikke kunne fokusere så tæt på som jeg gerne ville, men så begyndte jeg at flytte fokus meget længere bagud for ikke at have forgrundselementerne i fokus. Så opstod der nogle mere interessante og måske lidt impressionistiske kompositioner. Jeg legede også lidt med forskellig dybdeskarpheder, men jeg synes bedst om resultatet ved f/1.2, hvor skarphedsplanet er ultra tyndt.

20161018-_mg_2295

Advertisements

Snorkling ved Kullen

Sidste stop på påsketuren blev Kullen, som jeg efterhånden har besøgt mange gange. For at prøve noget nyt dette forår, besluttede jeg mig for at hoppe i vandet og studerer Kullens klippekyst under vandet. Temperaturen på land sneg sig op på 15°C, men vandet var stadig koldt, 5-7°C vil jeg tro, så jeg iførte mig lag på lag af varmt tøj og yderst min tørdragt samt, finner, maske og snorkel, og så gik jeg i vandet.

Splitshot af Kullens klippekyst

Det er en fantastisk følelse at stikke hovedet ned i vandet og opleve det liv som normalt går uset hen. Hvad der oppe på land ligner nøgne og golde klipper har bevoksninger af utallige tangplanter, som langsomt vugger i takt med vandets bevægelser. Et utal af små fisk, snegle og krebsdyr svømmer rundt i tangen, og alle farverne og livet er i stor kontrast til hvad man ser på land.

Kullens klippekyst

En solnedgang udvikler sig ved Hovs Hallar

Næste stop på turen rundt i Skåne var Hovs Hallar på Bjärehalvön. Dette er et natur reservat bestående af forvitret klippekyst som gennem tusindvis af år er blevet påvirket af havets rå kræfter. Jeg brugte det mest af en dag nede på den stenede strand blandt klipperne, og fandt hvad jeg synes ville være det bedste komposition til solnedgangen. Den nedenstående billedserie viser hvordan solnedgangen udviklede på en aften. Det sidste sort/hvid billede er taget efter solen var gået ned.

Hovs Hallar solnedgang 20140418-_MG_4780 20140418-_MG_4868

Söderåsen

Påskedagene brugte jeg på en tur rundt i Skåne, et sandt mekka for naturfotografer. Starten blev i Söderåsen National Park, et klippeområde med udbredt bøgeskov ca. 30 kilometer øst for Helsingborg. Noget af det mest spektakulære ved Söderåsen er en flere kilometer lang kløft. På begge sidder af kløften tårner bøgeskov og klippevægge sig op. Flere steder langs kløften findes stenskred, som i nogle tilfælde har trukket et par træer med sig ned. I bunden af kløften løber Skärån. De mosbelagte træstammer nær åen, samt lyden af det rislende vand for det hele til at virke eventyragtigt.

Skärån, Söderåsen

I midten af april fremstod træerne stadig nøgne da bøgeskoven endnu ikke var sprunget ud. Havde det ikke været for anemoner og andre planter i skovbunden, havde det hele stadig lignet efterår en smule, da skovbunden mange steder var dækket ad sidste år nedfalde røde, brune og orange blade.

En uge med klister

Tøsne og isede langrandsspor. Løsningen er i dette tilfælde klister-smørelse på skiene. Men klister er lidt af et blandet fornøjelse. Godt nok hjælper det med at stå fast, men nogle gange også for fast, i hvert fald hvis ens primære mål er at stå på ski. Heldigvis for mig tager jeg hovedsageligt ud på ski for at fotografere, og derfor kan jeg godt leve med lidt klumper under skiene.

Snelandskab, Sverige

I uge 9 tilbragte jeg en uge i Sverige på skiferie. Men som resten af denne vinter på Danmarks brede grader, var det også varmt deroppe. Der var masser af sne, op mod en meter, men det var tøvejr og sneen var iset og lidt beskidt at se på. Det blæste kraftigt den første dag, så små grene og andet skidt var at finde i sneen. Trods den lidt kedelige sne gik de første par dage på ski faktisk rigtig godt. Jeg havde perfekte afsæt (uden bagglid) og gled rigtig godt nedad med klisteret på skiene. Eneste problem var da jeg fik sat fingrene i klisteret på vej til og fra skisporene, da jeg var tvunget til at bære skiene fordi vejen var en gruset omgang sjap.

Snelandskab, Sverige

På fjerde dagen skete der noget. Jeg vågnede, og mens jeg stod og tog tøj på, kiggede jeg ud af vinduet fra mit værelse på første sal. Jeg kunne se den nye sne dale ned fra den overskyede himmel, og ligge sig som en hvid dyne på træerne. Landskabet kom igen til at minde om et vintereventyrland dækket i frisk hvid puddersne. Den nyfaldne sne gav dog store problemer på ski. Det var stadig tøvejr, men jeg besluttede at fjerne klisteret fra skiene og prøve med noget almindelig smørelse. Dette resulterede i at jeg absolut ikke kunne stå fast, og omkring en kilometer ude på turen, tog jeg klister tuben frem og smurte igen klister på skiene. Derefter stod jeg rigtig godt fast, faktisk så fast at det var nærmest umuligt at glide, da der samlede sig store sne klumper under skiene. Men vinterlandskabet tog sig godt ud på billeder og jeg nød hvert eneste øjeblik på turen, selv med klister under skiene.

Grenen

Som naturfotograf holder jeg meget at komme de samme steder igen og igen for at se hvordan lyset og forholdende ændrer sig. Gennem de sidste par år er jeg blevet meget betaget af Nordjylland og specielt  Grenen. Jeg kommer der gerne flere morgener i træk og nyder solens første stråler, som de rammer havoverfladen og farver skyerne.

Grenen, Danmark

Første billede er taget med en lang lukkertid på 25 sekunder. Vandet bliver nærmest fladt, og man kan se, at Grenen for en gangs skyld er spids.

Grenen, Danmark

På andet billede har jeg brugt en lukkertid på 0.6 sekunder, for at vise hvordan Kattegat og Skagerrak mødes i bølgesprøjt.

Møns Klint

Det pusler i den mørke skovbund, men jeg har ingen chance for at se hvad der fremmaner lyden. Klokken er 3:30 og skoven er stadig meget mørk, selvom det så småt begynder at lysne. Træernes blade risler i det begyndende morgengry mens vinden suser gennem skoven. Jeg går fra Shelterplads Møns Klint, hvor jeg har overnattet, og igennem Klinteskoven ned mod klinten. Forude venter næsten 500 trin nedad før solen endnu engang viser sig over horisonten og spejler sig i det mælkede vand ved Møns Klint.

Møns Klint solopgang

Nede på stranden begynder horisonten at gløde inden solen vågner og de højere liggende skyer får lidt farve. Solen, i form af en orange skrive stiger hurtigt over det mælkede vand, og horisonten lyser nu intenst rødt. Jeg udnytter det korte tidsrum med den lave sol og røde horisont til at tage det andet billede. Efter denne dejlige fotomorgen på Møns klint venter de mange trapper og derefter noget velfortjent morgenmad.

Møns Klint solopgang