I starten af december var jeg nede for at spise brunch på Furesø Marina. I den anledning gik jeg en kort tur ned til søen, og til min store overraskelse så vandet enormt klart ud. Så jeg besluttede at komme tilbage dagen efter med tørdragt og kameraet i undervandhus og tage en snorkeltur.
Sigten var rigtig god, jeg vil gætte på der var omkring 5 meters, hvilket var helt fantastisk og ikke noget jeg har set før. Sidst jeg tog en snorkeltur i Furesøen var det som at få et gardin trukket foran øjnene lige så snart jeg dykkede hovedet ned i vandet. Der var ikke meget liv at se selvom vandet var klart. Jeg så et end et par små snegle på sivene, men ellers ikke rigtig noget. Så jeg koncentrede mig om at tage lidt billeder af vegetationen i stedet.
I juleferien besøgte jeg igen Tormaj strand ved Haderslev. Forholdene var meget anderledes end sidst jeg var der. I efteråret var der kraftigt østenvind, hvilket resulterede i højvande og bølger, der kontinuerligt rullede ind mod stranden. Jeg var dernede to morgenen i denne omgang, og morgenerne var hver især helt forskellige fra hinanden. Noget af det jeg virkelig elsker ved at fotografere ved kysten er, at selvom jeg kommer de samme steder igen og igen, ændrer forholdene sig konstant, så billederne bliver altid helt forskellige. De motiver jeg vælger en dag er helt anderledes dagen efter eller eksisterer måske slet ikke længere.
Første morgen var helt vindstille, og det støvregnede en smule. Tåge og dis lå langs kysten og indhyllede trætoppene oppe langs skrænten. Sigten var meget begrænset, som jeg gik på den stenede strand. Selvom der ingen vind var, var der en del bølger der ramte kysten, og vandet bevægede sig rundt bland stenene. Der var ingen farver fra solopgangen, alt blev i de grå nuancer, men omkring en halv time efter solopgang begyndte det at regne kraftigt, så jeg besluttede at pakke sammen og smutte hjem.
Jeg kom tilbage to dage senere. Vejrudsigten havde lovet sol denne morgen, det eneste i hele juleugen, men der var også chance for regn. Da jeg kom ned til stranden, var det klart med enkelte skyer ude i horisonten. Det var vindstille, og vandet var nærmest fladt, kun enkelte krusninger gjorde vandoverfladen ret mørk. Men det mest bemærkelsesværdige var den lave vandstand. De sten jeg fotograferede i efteråret var omkring fem meter oppe på stranden, sammenlignet med i vandkanten sidst. Den lave vandstand blotlagde sten, der normalt er dækket af vand. Disse sten var bevokset af grønne alger og rurer. Kort efter jeg ankom kom et par mindre byer forbi, de gjorde solopgangs lyset helt fantastisk.
Klipperne på Bornholm (og mange andre steder) er begroet af laver. Laver er biologisk set rigtig interessante, da de faktisk består af to forskellige organismer, nemlig svampe og alge, som lever i samspil med hinanden. Svampen og algerne helt afhængige af hinanden og da begge parter har fordel af dette samarbejde, kaldes det en symbiose. Svampen beskytter algerne og sørger for pladsen på stenene, mens algen levere sukker til svampen via den fotosyntese, som algerne kan lave. Laver vokser ofte på meget næringsfattige steder, der er dog undtagelser. Der findes mange forskellige slags laver, som ser helt forskellige ud med hensyn til farve, form og så videre. På Bornholm dekorerer laverne klipperne i tre forskellige farver, som kan ses i bælter og pletter på stenene.
Det sorte vortelav tåler at bliver overskyllet af saltvand eller nærmere brakvand, og vokser derfor i et bælte lige omkring vandlinjen. Afhængig af tidevandets højde, vil sort vortelav nogle gange være helt dækket af vand. På billederne kan det ses på de aller yderste mindre sten, som fremstår meget mørke, og det gør skyggerne nede ved vandlinjen meget mørke på de nærmeste klipper.
Det grå skorpelav kan tåle at blive overskyllet af saltvand en gang imellem, og vokser derfor i et bælte lige over vandlinjen. Det grå bælte på billedet herunder lyser stenene op, og står i stærk kontrast til det sorte nede ved vandkanten.
Toppen af klipperne er begroet af gult/orange/grønligt væggelav. Det vokser kun der hvor bølgerne sjældent når op, men til gengæld tåler de store koncentrationer af gødning fra fugleklatter. Væggelavet tilføjer meget farve til klipperne og dermed billederne, som ellers ville have været meget mere grå at se på.
Vinteren kom til Danmark i sidste uge med frostgrader og snefald. I Farum har der været frost det meste af ugen. Vind har der ikke været noget af, så jorden er hvid, og sneen ligger stadig på træernes grene og pynter. Det er ikke fordi der ligger store mængder sne, bare et par centimeter, men det gør en kæmpe forskel. Hele landskabet lyser op på en helt speciel måde, og alle lydene bliver anderledes. Jeg drages af sneen og kulden, og det er som om landskabet inviterer mig ud for at opleve lyset, lydende of naturen.
I weekenden fik jeg endelig lidt tid til at gå ud og tage nogle billeder i skoven tæt på hvor jeg bor. Jeg havde ivrigt ventet flere dage, hvor all dagligdagens gøremål havde forhindret mig i at komme ud.
Jeg ville gerne ville skabe lidt bevægelse i billederne, så jeg havde brug for en lidt lang lukkertid på omkring 1/4 – 1/2 sekund. Dette er faktisk svært at åbne i et snedækket landskab selv om det er overskyet, da sneen lyser så meget op. Derfor er alle billederne er taget i tusmørket. Jeg var ude både morgen og eftermiddag, for at få mest muligt tid ude i det rette lys.
I efterårsferien var jeg på Bornholm med familien. En morgen brugte på klipperne ved Ypnasted på nordøstkysten af øen. Min familien har en lang historie i Ypnasted, og jeg er selv kommet der siden jeg var barn.
Skyerne dækkede næsten himlen, men der var huller i dækket ude i horisonten. Lidt inden solopgang blev himlen farvet lyserød mens sky hullet i horisonten blev gult og orange. Klippeformationer er varierende og smukke. Nogle er helt afrundede og bløde mens der andre steder er knivskarpe sten.
Bølger på omkring 40-50 centimer rullede kontinuerligt ind og ramte klippekysten, mens en svag til jævn vind blæste i mit ansigt. Der var skyllet tang op på stenene mange steder, som havde lagt sig i små huller og sprækker. En enkelt gange trådte jeg på noget, og sank i til knæet, da det var umuligt at se hvor store hullerne var under tangen.
Jeg kigger ofte efter landskaber med en interessant forgrund og mellemgrund og så solnedgangen i baggrunden. Men en gang imellem får jeg kigget ned, og jeg opdager nogle mægtig fine detaljer som er værd at fotografere.
Første billede er fra en tur ved Tisvildeleje strand, hvor noget tang som delvist var blevet begravet i sandet. Det mindede mig lidt hår. Hver gang en bølge kom skyllende ind blev det rodet rundt, men når vandet trak sig tilbage igen, kom det helt i orden, ligesom det lige var blevet friseret. Andet billede er også fra en tur ved stranden, hvor en lille bølge kom ind og kyssede det fine mønster i sandet og et par små sten. Den lave sol fra solopgang eller solnedgang gør at detaljerne står meget fint frem.
Det sidste billede her tog jeg en morgen efter jeg havde brugt to timer på at fotografere solopgangen og nogle klipper. Som jeg begyndte at pakke sammen og gå tilbage mod bilen opdagede jeg en masse tang der var skyllet op på land. Det var en kold morgen, og rimfrost havde lagt sig på tangen. Den hvide kant skabte et smukt omrids om tangens, og kontrasten mellem den mørke tang og de lyse kanter gør billedet meget mere interessant.
I løbet af de sidste par år er jeg begyndt at tage “makro” billeder med et gammelt manuelt objektiv, en Meyer-Optik Görlitz Lydith 30mm f/3.5. Det er faktisk slet ikke et makro objektiv, men jeg bruger det stort set udelukkende med en 12mm mellemring monteret mellem kamera og objektiv. Mellemringen gør at det kun kan stille skarpt helt tæt på objektiv fronten. Fokus afstanden kan ændres en smule ved at indstille fokus ved nærgrænsen eller uendeligt på objektivet, men med mellemringen er der kun få centimers forskel på hvor fokus lægger. Jeg er blevet ret glad for dette setup, da det giver nogle anderledes baggrunde på billederne. Da det er et 30mm objektiv, hvilket vel teknisk set er at betragte som et vidvinkelsobjektiv, så får man meget mere med af baggrunden med på billederne, og på grund af mellemringen bliver baggrunden meget uskarp og der opstår nogle fine bokeh bobler. Jeg købte Lydith objektivet brugt på Ebay, inden Meyer-Optik Görlitz objektiverne blev relanceret i nye udgaver til 10x prisen, men de kan sikkert stadig findes billigt i de gamle udgaver.
Jeg brugte dette setup, da jeg var ude at fotografere svampe i haven for et par uger siden. Det er nogle relativt store svampe på bilederne, men jeg ved faktisk ikke specifikt hvilke der er tale om. De voksede i området med skvatsvampen, som jeg også beskrev i for et par uger siden, men billederne her er meget anderledes end de forrige billeder. Jeg kan godt lide det perspektiv jeg kan få med Lydith objektivet med mellemring, så jeg har nærmest fast dette setup liggende i min fototaske.
I denne weekend har NFD (Naturfotografer i Danmark) afholdt årsmøde, og den årlige konkurrence om at blive Årets naturfotograf er løbet af staben. I år var jeg så heldig at vinde.
Nedenfor ses et udvalgt af de billeder som dommerne Jens Kristian Kjærgaard og Mona Fredriksen samt NDFs medlemmer har udvalgt. Det er faktisk lidt sjovt at det i år er præcis 10 år siden jeg vandt konkurrencen første gang, så et lidt specielt 10 års jubilæum. Det var en fantastisk dag, med masser af fotonørderi og hygge, og en masse flotte billeder. Og et kæmpe tillykke skal lyde til de andre vindere i konkurrencen.
Efteråret er svampetid for mig, og det har været et rigtig godt svampeår ind til videre. Jeg har været på adskillige svampeture for at samle spiselige svampe, og faktisk har jeg haft en hel lille Carl Johan koloni i græsplænen, som har bidraget til flere aftensmåltider.
Men jeg har været ude at fotografere nogle mindre svampe som jeg fandt i min græsplæne eller snarere mosplæne. For at få hele svampen skarp har jeg stacket mellem 30 og 45 billeder i enten Photoshop eller Helicon Focus. Jeg måtte prøve mig lidt frem, til nogle billeder var Helicon Focus bedst, mens Photoshop klarede sig bedst med andre. Det første billede ved jeg ikke lige hvad er for en svamp, men den gror i noget fugtig mos, der også huser noget jeg kalder en skvatsvamp, da det forekommer på en skråning og er mega klat. Jeg er gledet i det flere gange. Skvatsvampen kan anes ovre til højre, som nogle mørke tynde flade vækster. Det virker til at give gode betingelser for andre svampe, for der er tit andre små svampe i området.
Den anden svamp er en af mine yndlingssvampe. Det er en puppe-snyltekølle (Cordyceps militaris), som vokser i døde sommerfuglepupper nede i jorden. Det er en lille svamp, og hvis ikke det var fordi den var knald orange var den svær at få øje på. Den rager bare et par centimer op af mosset, men den orange farve er i flot kontrast til det grønne mos, så øjet opfanger den overraskende let. Jeg fandt også en sidste eller forrige år, men jeg synes den er så flot, så jeg måtte fotografere den igen. Begge billeder i dette blogindlæg er taget med Canon RF 100mm macro, med kameraet sat til stacking, så der hurtigt fyres 30-45 skyd af. Objektivet flytter selv fokus ganske lidt bagud for hvert billede. Men det tager en hulens tid i efterbehandlingen at få stacket dem, i hvert fald på min lidt ældre MacBook Pro.
For et par uger siden tilbragte jeg weekenden i det sønderjyske, og jeg fik mulighed for at tage ned til vandet ved solopgang både lørdag og søndag morgen. Jeg kørte til Tormaj eller Tomaj strand, begge stavemåder findes på vejskiltene i området.
Egentlig havde jeg tænkt mig at tage snorkeludstyret med, da jeg mange gange har været ved Tormaj strand, og kigget med længsel ud på det klare stille vand. Men jeg tjekkede heldigvis vejrudsigten inden vi kørte hjemmefra, og der blev lovet 10-15 meter i sekundet fra øst. Tormaj strand ligger ved Haderslev og ud til østkysten, så med sådan en kraftig pålandsvind ville der helt sikkert være bølger, og dermed gøre det helt uegnet til snorkling.
I stedet pakkede jeg kamera stativ, vidvinkelsobjektivet og diverse filtre. Tidligt om morgen ringede min alarm på telefonen, jeg kravlede hurtigt ud af sengen og fik tøj på. Jeg listede ud til bilen og kørte de circa ti kilometer ned til stranden. En hård vind stod ind på stranden, og bølgerne brusede og ramte den stenede kyst. Vinden havde presset vand ind i fjorden, så der var højere vandstand end jeg ellers kan huske derfra. Desværre havde jeg glemt mine gummistøvler hjemme i Farum, så jeg fik våde sko og fødder af at gå nede på stranden, og stå i vandkanten med kameraet på stativ.
Alle billederne er taget med den relativt nye Canon RF 14-35 f/4 objektiv. På 14 og15 mm er der en del vignetering hvis ikke man slår lens correction til, men generelt er jeg ret glad for objektivet, der også er mindre end min tidligere 16-35. Jeg har også brugt et nisi gradueret ND filter, hvilket dog var lidt problematisk at placere korrekt på grand af det kraftige lys fra solen, og den ellers list mørke kyst. Men alt i alt et par fantastiske morgener ved vandet, hvor bølgerne brusede og vinden hylede om ørene på mig.
fotofabler.wordpress.com 