Lombadas dalen

Jeg kørte ind i den frodige Lombadas dal nordfra (fra Ribeira Grande) ad en lang smal gammel brostensvej. Græs og mos tittede frem mellem brostenene og afslørede, at det i hvert fald ikke længere var en vej med megen trafik. Langs vejen stod gamle stengærde, og nåleskov og anden tæt bevoksning prydede bjergsiderne. Da jeg kom ned i bunden af dalen lå der et par gamle faldefærdige bygninger som ikke så ud af meget. Men den virkelige fotografiske juvel i dette område var et vandløb med meget smukke sten og algebevoksninger. Der kunne jeg snildt have brugt meget længere tid.

Advertisement

Lagoa do Fogo

En fantastisk tur går fra et af udsigtspunkterne langs R5-2 og ned til Lagoa do Fogo. Søen har den smukkeste turkise farve og er omgivet af intens grøn bevoksning. En smal stribe af sandstrand omkredser det meste af søen, inden de omkringliggende bjerge med grønt overtager. En fin sti fører ned til søen og rundt langs bredden.

Tvillingesøerne ved Sete Cidades

I den vestlige ende af Sao Miguel finder man tvillingesøerne ved Sete Cidades. Den store er azur blå og hedder Lagoa Azul, mens den grønne er noget mindre og hedder Lagoa Verde (det betyder grøn på portugisisk). Ifølge legenden blev de to søer skabt, da en prinsesse og hendes elsker, en ung hyrde, ikke kunne få hinanden. Under afskeden strømmede tårerne, den blå sø blev dannet af den blåøjede prinsessens tåre, mens den grønne sø blev skabt fra den grønøjede hyrdens tåre. Prinsessen græd mest, og derfor er den blå sø størst.

En lidt mere videnskabelig forklaring på søernes farveforskel er, at den blå sø er stor nok til at kunne reflekterer himlen, mens den grønne sø reflekterer det omkringliggende grønne landskab.

Salto do Prego vandfaldet

Fra Faial da Terra snor der sig en smal og til tider lidt stejl sti ind til Salto do Prego vandfaldet. Salto do Prego ligger i en smuk lagune, hvor vandet buldrer ned i en lille smaragdgrøn sø. Ældgamle træer med krogede grene omslutter lagunen, mens mos og bregner gror på sten og klipper langs vandfaldet. Grene og stængler fra den omkringliggende vegetation strækker sig ned mod vandet, mens de kæmper om lyset der finder vej ned i lagunen. Fra den lille grønne sø fortsætter vandet i et par meget små vandfald videre ned af floden.

Ponta da Ferraria

Ponta da Ferraria er Sao Miguels vestligste punkt. Her skvulper bølgerne ind over de rå lava klipper og danner små vandfald, mens de turkise, blå og grønne nuancer mætter farvereceptorerne i ens øjne. Stedet er også udspring for en varm kilde der opvarmer badevandet til omkring 28 °C.

Endelig

I november sidste år fik jeg en datter, og derfor er det ikke blevet til mange naturfotos det sidste stykke tid. Men det blev der lavet om på, da vores lille familie drog til Azorerne på sommerferie.

Vi startede turen i Mosteiros, en lille by på vestkysten af São Miguel. Byen ligger helt ned til vandet og har en smuk lavastens kyststrækning, hvorfra der er udsigt til Munken og Nonnen, et par store klippeblokke der ligger 200-300 meter fra kysten.

Efter sengetid (for den lille pige) fik jeg ”fri” et par aftener hvor jeg gik ned og fotograferede i solnedgangen. Det var skønt at være ude og opleve lyset og stemningen mens solens sidste lys oplyste og farvede horisonten, og bølgerne slog mod de sorte ru lavasten.