Sommerweekend ved Gullmarsfjorden

I slutningen af juli tilbragte jeg en meget varm weekend ved Gullmarsfjorden, hvor hovedparten af tiden blev brugt under vandet. Det var hedt oven vande, og nærmest helt forfærdeligt at stå og iføre sig flere lag uldundertøj og dernæst en tørdragt. Det var det sidste jeg gjorde inden jeg gik i vandet, men alligevel havde jeg sved løbende ned i mine øjne lige inden jeg dykkede ned under vandet. Temperaturen i vandet var meget mere behagelig, og faldt ned til en 13-15 °C under springlaget.

Sigten var fin, en 6-8 meter vil jeg tro, og der var masser af forskellige ting at se på lige så snart man dykker ned. Store taskekrabber og hummere sad mellem stenene, fladfisk lå på sandbunden, hvor også massevis af eremitkrebs løb rundt, og enkelte torsk så jeg da også.

Jeg elsker at ligge i ålegrasset på 3-6 meters dybde og kigge på alle de forskellige ting der bor der. Der er et utal af forskellige fisk, bittesmå søstjerner, søanemoner, nøgensnegle og en masse andet. Jeg kunne bruge et helt dyk eller mere og bare ligge og kigge på dette, men når der ikke er andre undervandsfotografer med på turen er en sådan dyk lidt svært at sælge, så det blev kun til omkring 10-15 minutter vil jeg tro.

Gullmarn er desuden kendt for nogle fantastiske vægdyk, hvor væggene blandt andet er tæt bevokset af søpunge, dødningehånd, små såanemoner, og nogle lidt større søanemoner. Det er helt fantastisk, og jeg bliver lige overvældet af synet, hver gang jeg ser det.

Som jeg nok har nævnt tidligere er jeg stor fan af cnidarier, nok bedre kendt som gobler og polybdyr, så billederne i dette indlæg er forskellige polybdyr alle fra dykkene i Gullmarsfjorden.

Advertisement

Gopler

Lige siden jeg startede med at læse biologi har jeg altid været meget fascineret af gopler. Eller snarere hele rækken hvor de indgår i, nemlig polypdyr (Cnidaria). Denne række indeholder vandmænd og brandmænd, men også koraller og søanemoner. Det er nogle af de mest primitive dyr, de består i realiteten kun af to cellelag med et cellefrit støttelag imellem. Det helt specielle ved polypdyr er deres nældeceller (cnidocyten) som given rækken sit navn. Det er små harpun-lignende celler som affyres når de f.eks. berøres. Nældecellerne kan indeholde gifte, og det er disse små harpuner der brænder når man røre ved en brandmand.

Der var rigtig mange brandmænd og andre gopler i Gullmarsfjorden den weekend jeg dykkede der. Ved 10 meters dybde og derunder var det okay, der kunne man nogenlunde frit svømme rundt, men på 5-10 m vand var der rigtig mange. Det gav lidt problemer på sikkerhedsstop og ved opstigning, da det var nærmest umuligt at undgå de 3-5 meter lange tentakler. Selv iført tørdragt, neoprenhætte og dykkermaske med kun meget små områder i ansigtet blottet, blev jeg brændt et par gange omkring munden.

Rent fotomæssigt var det dog rigtig fedt med alle goplerne, da jeg virkelig fik en chance for at fotografere dem og det er noget jeg har drømt om længe.