Lang lukketid med håndholdt kamera

Det er ikke altid jeg får slæbt stativ med. På lange og hårde vandreture må jeg være lidt økonomisk med vægten, hvilket medfører at stativet ofte bliver hjemme. På Grønland skete dette en del. Af og til fandt jeg et flot vandfald eller vandløb hvor jeg gerne ville have noget lækkert blødt vand og derfor ærgrede det mig at stativet var blevet hjemme. Jeg begyndte derfor at eksperimentere med at kombinere håndholdt kamera med lang lukketid. Når jeg skriver lang lukketid, mener jeg ikke flere sekunder, men snarere omkring 1/3 – 1/5 sek.  Måske burde overskriften i stedet lyde: forholdsvis lang lukketid med håndholdt kamera, men jeg synes det blev lidt upræcist.

Min teknik går ud på at minimere rystelser i det øjeblik hvor eksponeringen foregår. Det gælder om at holde kameraet så stabilt som muligt med begge hænder, gerne med albuerne støttende i maven. Jeg sætter kameraet til at tage omkring 3 billeder i sekundet og stiller mig så klar og komponerer billeder. Jeg trykker udløseren ned, og holder den nede, og tager en 5-10 billeder. Første og sidste billede hvor udløseren henholdsvis trykkes ned og slippes bliver aldrig gode, da man bevæger sig en anelse idet man ændrer trykket med fingeren. Som regel bliver de fleste af de midterste billeder i serien skarpe.

Med denne teknik kan man opnå relativt blødt vand på et billede. Hvis jeg havde haft et stativ og et ND (neutral density) filter med ville jeg nok have valgt endnu længere lukketider. Men det gælder om at maximere udbyttet med det udstyr man nu engang har til rådighed.

Advertisement

Diskoøen

Diskoøen ligger lidt over 4 timers sejlads  fra Ilulissat. Det er en ø på størrelse med Sjælland, men der er kun én by: Godhavn (Qeqertarsuaq) med ca. 800 indbyggere. Diskoøen er geologisk set ret forskellig fra resten Grønland. Øen er mellem 25 og 65 millioner år gammel, og består mest af basalt bjerge der blev dannet ved vulkansk aktivitet.

Øen byder på mange smukke naturoplevelser, men vejret er også en anelse mere omskifteligt. Kort efter min ankomst til øen, dannede der sig en tæt tåge, som smukt omhyllede isbjergene inden den for alvor lagde sig tungt over øen. Men lige så pludseligt som tågen var kommet,  forsvandt den igen, hvilket gjorde at der pludselig var noget at se ved Udkikken på sydspidsen af øen. De flotte stenformationer tilsat lidt vand med alger, og lidt isbjerge i baggrunden gør alting smukt. Desuden viste et par hvaler deres tilstedeværelse med blåst efterfulgt af dykkende haler.

Dag nummer to bød på en tur op langs Rødeelv op i blæsedalen. Navnet Rødeelv er absolut passende, her ses et billede af elv-daltaet et stykke oppe i dalen. Hvad der ved første øjekast ligner grønne græsarealer er ved nærmere eftersyn en masse små padderokker der nærmest skinner. Padderokker gror i fugtige områder og man opdager hurtigt at alle områder ikke er lige fremkommelige og stier er ikke-eksisterende. Vandrestøvler med Gore-tex membran reddede dagen som ellers ville have budt på adskillige våde sokker.

Der hvor Rødeelv udmunder i havet, farver den vandet rødt. Specielt i eftermiddagssolen bliver de røde farver meget fremtrædende og dette kan yderligere fremhæves ved brug af polarizer filter. Dette syn gøres kun smukkere af isbjergenes tilstedeværelse i baggrunden.

En ting der er værd at vide inden man tager til Diskoøen: Tag et kort med fra fastlandet, på øen findes tilsyneladende ingen og vandreruterne er ikke ligefrem godt markeret.