Indlandsisen

Fra Ice Camp Eqi kan man følge den franske polarforsker, Paul-Émile Victors hjulspor op til indlandsisen. I perioden 1948-1953 udforskede han indlandsisen med det formål at kortlægge om og hvordan isen bevægede sig. Til denne ekspedition havde han fra den amerikanske hær købt syv bæltedrevne køretøjer, som han brugte til at fragte udstyr op til isen. Sporene fra larvefødderne på disse køretøjer ses stadig 55 år senere, et fænomen som illustrerer hvor sårbar den arktiske natur er. Grundet korte somre, lave temperaturen og permafrosten vokser vegetationen ekstremt langsomt i disse polarområder.

Med afgang fra Ice Camp Eqi kort efter morgenmad, kan man vandre de omkring ti kilometer op til indlandsisen. Man kan bevæge sig op på isen hvis man har erfaring med brævandring eller er i selskab med en guide. Jeg blev meget overrasket over hvor ru overfladen var, og jeg kunne uden problemer gå rundt i mine almindelige vandrestøvler. Guiden medbragte desuden isskruer, sikringsreb og steigeisen, hvilket gav mulighed for at komme tættere ud til kanten af floder, vandfald og afløb på isen. Jeg klatrede blandt andet halvanden meter ned et sådant sted, hvor jeg kunne observere isens forskellige blå nuancer og de former som det rindende vand udhulede i isen.  Til dette billede har jeg anvendt et cirkulært fisheye objektiv med et 180° diagonalt synsfelt. På grund af den meget lyse is, kan man også medtage solen i billedet uden alt det omkringliggende brænder total ud.

Det sidste billede er en mere abstrakt afbildning at farver og former i isen. Det er fra et vandfald i indlandsisen, hvor jeg stod i selen og lænede mig godt ud over kanten.

Advertisement

Eqi, den kælvende bræ

80 km nord for Ilulissat ligger Eqip Sermia bræen, i daglig tale kaldet Eqi. Eqi er 2-3 km bred og har en ”finger” der stikker et godt stykke ud i fjorden. Bræen er høj og stejl, ca. 100 m høj ved kanten og omkring 300 m høj lidt længere inde. Indlandsisen, der fodrer bræen, er dannet af gammelt sammenpresset sne fuldt af bittesmå luftbobler under højt tryk. Når bræen kælver frigives denne luft, hvilket resulterer i nogle enorme brag. Første gang jeg hørte det, troede jeg det var torden. Jeg tog mig selv i at stirre rundt efter lyn, men jeg opdagede hurtigt, at solen skinnede fra en skyfri himmel.

Sejlturen op til Eqi inkluderer ca. 2 timers observation af bræen på nogle hundrede meters afstand. Her er rig lejlighed til at se kælvninger og nyde tordenskraldende. Her har jeg oploaded en gif animation af en kælvning set fra båden. Gif filen er lavet af 14 billeder som alle er taget håndholdt fra en båd.  Det resulterede i at billederne ikke havde ens opbygning, derfor har jeg auto-aligned-layers i Photoshop, inden jeg lavede gif filen (click på billedet for at se gif animationen).

Der er mulighed for overnatninger i Ice Camp Eqi, en selvforsynende og miljøvenlig eco-camp beliggende med udsyn over bræen. Jeg boede der 2 nætter og kunne sagtens have brugt mindst en dag mere. Der er rigtig mange smukke vandreruter i området, bl.a. en tur langs kysten forbi en lagune og over til morænen. Går man lidt op i terrænet bag Ice Camp Eqi, får man en udsøgt udsigt over bræen hvor man tydeligt kan se ”fingeren” der stikker ud i vandet.