Årets anden tur til Rødehavet

I starten af december var jeg med på Kingfish’s familiegrupperejse til Shagra nær Marsa Alam i Ægypten. Det var en fantastisk hyggeligt tur og hele familien var med. Det kan varmt anbefales til alle dykkere med familier.

20181206-_MG_5932

Revet ved Shagra er fantastisk flot, og der er mere end nok at se på til en hel uges dykning. Det er super let at komme i vandet, man tager bare sit udstyr på og går ud i vandet. Man kan enten vælge at blive sejlet ud i en Zodiac eller bare dykke fra stranden.

20181204-_MG_5630

Her er først et par fiske billeder fra turen. De er alle taget ved afslutningen på dykkene, lige inden jeg gik op af vandet. Der svømmede ofte en hel masse fisk oppe i overfladen, som bare svømmer rundt og rundt. De ville også let kunne ses hvis man bare snorklede.

20181207-_MG_6084

Advertisement

Forskellige fisk

Her kommer de sidste billeder fra septembers tur til Rødehavet. Denne gang er det en lille blanding af forskellige fisk, her først en Red Sea bannerfish ved koralrevet.

20180927-_MG_4726

Jeg så en del dragefisk på dykkene, men jeg synes de var svære at få gode billeder af. Ofte holdt de sig meget tæt på revet og var dermed svære at isolere.

20180927-_MG_4598

Der var også en del blå-plettede pilrokker på dykkene, de er altid flotte at møde.

20180925-_MG_4131

Denne triggerfish var jeg egentlig ret glad for, jeg ikke viste var en triggerfish da jeg tog billedet, for så havde jeg nok ikke turde komme helt så tæt på den. Heldigvis var den ikke så stor og ret ligeglad med dykkere. Et af de andre steder vi besøgte var de nemlig ikke så ligeglade og gik til angreb dykkerne, hvis man kom ind i deres territorium.

20180927-_MG_4706

De små grønne fisk der svømmede inde mellem korallens hårde kalkskelet synes jeg bare var enormt søde at se på. Og de var også villige til at lege modeller. I lang tid svømmede de rundt oppe ved toppen af korallen, så jeg fik mulighed for at få et par billeder af dem.

20180928-_MG_5033

Undervandshus og en tur til Egypten

Vand har altid fascineret mig og jeg har længe gået og leget med tanken om at få mit kamera med under vandet. For et par måneder siden tog jeg springet og investerede i et undervandshus samt en undervandsblitz. Alt udstyret skulle så for alvor afprøves på en dykkertur til Egypten.

Red Sea coral reef St. Johns

Turen gik til Rødehavet og koralrevene ved St. Johns og Furi Shoals. Det myldrer af liv og farver overalt og specielt det turkis-blå vand giver flotte kontraster til de farverige revfisk.

Red Sea coral reef Furi Shoals

En af turens bedste oplevelser var at dykke ved St. Johns grotter. Det er faktisk ikke rigtige grotter, da der er masser af huller til overfladen, men det gør kun oplevelsen bedre, da der strømmer smukt katedral lys ned i hulerne.

Red Sea St. Johns caves