Lombadas dalen

Jeg kørte ind i den frodige Lombadas dal nordfra (fra Ribeira Grande) ad en lang smal gammel brostensvej. Græs og mos tittede frem mellem brostenene og afslørede, at det i hvert fald ikke længere var en vej med megen trafik. Langs vejen stod gamle stengærde, og nåleskov og anden tæt bevoksning prydede bjergsiderne. Da jeg kom ned i bunden af dalen lå der et par gamle faldefærdige bygninger som ikke så ud af meget. Men den virkelige fotografiske juvel i dette område var et vandløb med meget smukke sten og algebevoksninger. Der kunne jeg snildt have brugt meget længere tid.

Lombadas 1

Lombadas 2

Lombadas 3

Lombadas 4

Lagoa do Fogo

En fantastisk tur går fra et af udsigtspunkterne langs R5-2 og ned til Lagoa do Fogo. Søen har den smukkeste turkise farve og er omgivet af intens grøn bevoksning. En smal stribe af sandstrand omkredser det meste af søen, inden de omkringliggende bjerge med grønt overtager. En fin sti fører ned til søen og rundt langs bredden.

Lagoa do Fogo 20150718-_MG_6890 20150718-_MG_6971

Tvillingesøerne ved Sete Cidades

I den vestlige ende af Sao Miguel finder man tvillingesøerne ved Sete Cidades. Den store er azur blå og hedder Lagoa Azul, mens den grønne er noget mindre og hedder Lagoa Verde (det betyder grøn på portugisisk). Ifølge legenden blev de to søer skabt, da en prinsesse og hendes elsker, en ung hyrde, ikke kunne få hinanden. Under afskeden strømmede tårerne, den blå sø blev dannet af den blåøjede prinsessens tåre, mens den grønne sø blev skabt fra den grønøjede hyrdens tåre. Prinsessen græd mest, og derfor er den blå sø størst.

Sete Cidades, Lagoa Azul, Lagoa Verde

En lidt mere videnskabelig forklaring på søernes farveforskel er, at den blå sø er stor nok til at kunne reflekterer himlen, mens den grønne sø reflekterer det omkringliggende grønne landskab.

Salto do Prego vandfaldet

Fra Faial da Terra snor der sig en smal og til tider lidt stejl sti ind til Salto do Prego vandfaldet. Salto do Prego ligger i en smuk lagune, hvor vandet buldrer ned i en lille smaragdgrøn sø. Ældgamle træer med krogede grene omslutter lagunen, mens mos og bregner gror på sten og klipper langs vandfaldet. Grene og stængler fra den omkringliggende vegetation strækker sig ned mod vandet, mens de kæmper om lyset der finder vej ned i lagunen. Fra den lille grønne sø fortsætter vandet i et par meget små vandfald videre ned af floden.

Salto do Prego

Ponta da Ferraria

Ponta da Ferraria er Sao Miguels vestligste punkt. Her skvulper bølgerne ind over de rå lava klipper og danner små vandfald, mens de turkise, blå og grønne nuancer mætter farvereceptorerne i ens øjne. Stedet er også udspring for en varm kilde der opvarmer badevandet til omkring 28 °C.

Ponta da Ferraria

Ponta da Ferraria

Endelig

I november sidste år fik jeg en datter, og derfor er det ikke blevet til mange naturfotos det sidste stykke tid. Men det blev der lavet om på, da vores lille familie drog til Azorerne på sommerferie.

Mosteiros sea stacks

Vi startede turen i Mosteiros, en lille by på vestkysten af São Miguel. Byen ligger helt ned til vandet og har en smuk lavastens kyststrækning, hvorfra der er udsigt til Munken og Nonnen, et par store klippeblokke der ligger 200-300 meter fra kysten.

Mosteiros sea stacks

Efter sengetid (for den lille pige) fik jeg ”fri” et par aftener hvor jeg gik ned og fotograferede i solnedgangen. Det var skønt at være ude og opleve lyset og stemningen mens solens sidste lys oplyste og farvede horisonten, og bølgerne slog mod de sorte ru lavasten.

Fotografi

Ordet fotografi stammer fra græsk og betyder noget i retning af lystegning eller lysskrivning. Oftest bliver det dog refereret som at male med lys.

Ypnasted bevægelse

Ved at bevæge kameraet under eksponering kan man opnå en malerisk effekt i et fotografi, hvor former og lys tilnærmelses vis ligner penselstrøg. Billedet her er fra en solopgang på Bornholm, hvor jeg har brugt en lukkertid på 1/5 sekund og har panoreret kameraet en anelse under eksponering, for at følge med bølgerne i vandet.

Fugle og basalt kyst ved Arnarstapi

Arnarstapi er et lille fiskerleje på sydkysten af Snæfellsnes halvøen. Her findes en ufattelig smuk basalt kyststrækning hvor massevis af fugle holder til. Jeg brugte de sidste dage af min Islandstur på dette sted, hvor jeg eksperimenterede med lidt anderledes fuglefotografering.

Rider, Arnarstapi

Til de to billeder der er inkluderet i dette indlæg, har jeg vægtet det grafiske element i billedkompositionen højt, og jeg har anvendt relativt lange lukketider for at fuglene ikke skal stå skarpt. Ligeledes har jeg forsøgt at udnytte den smukke basalt kyst for at skabe en interessant baggrund.

Rider, Arnarstapi

Lunder ved Latrabjarg

Vestfjordene udgør nogle af de mest afsides og øde steder i Island. Det vestligste punkt i vestfjordene og dermed Islands vestligste punkt er fuglefjeldet Latrabjarg, hvor millioner af lunder og andre havfugle tilbringer yngleperioden på land siddende på de stejle klipper. Latrabjarg er et 12 kilometer langt fuglefjeld bestående af en stejl, hovedsageligt lodret klippekyst, hvor der er mellem 70 og 400 meter ned til de brusende Atlanterhav. Vejen ud til Latrabjarg er lang og kringlet, og køreturen inkluderer også nogle ubehagelige grusveje. Men efter en langs dags bombet køretur, kan jeg kun sige, at det er hele turen værd.

Lunde ved Latrabjarg

Lige fra man ankommer og fra første øjekast ud over klippekanten, kan man se tusindvis af lunder (også kendt som søpapegøjer) sidde langs kanten. De kigger tilbage på én med deres bedrøvede trekantede øjne og smukke orangerøde næb. Det er sjovt at sidde og studerer lunderne over en længere periode. Det er som om nogle sten- og græstoppe har prestige, og lunderne skiftedes til at hoppe op på dem og sidde der et stykke tid før den næste lunde kommer til og også vil prøve toppen. Denne adfærd gjorde dem rigtig gode at fotografere, hvilket var heldigt for mig.

Lunde ved Latrabjarg

Geotermisk aktivitet

I det nordøstlige Island i området tæt ved søen Myvatn findes nogle af de mest spektakulære geotermiske områder som Island har at byde på. Allerede på lang afstand kan man gætte hvad der venter forude, idet den altoverskyggende svovllugt baner sig vej til ens næsebor.

Bublende mudder

Jeg startede med at sondere området ved Hverir og Námafjall, hvor boblende mudderpøle og dampende steam vents næsten fik mig til at glemme den nu endnu mere intense svovllugt. Det er nærmest hypnotiserende at stå og kigge på det boblende mudder, og for at gøre det hele endnu mere fascinerende er jordskorpen mange steder farvet i de mest fantastiske mønstre i røde, orange, gule og grønne nuancer på grund at diverse svovlforbindelser i jorden.

Krafla

Ikke langt fra Hverir ligger Krafla vulkanen, hvor lava marker og en lille uigennemsigtig svagt grønlig krater sø er at finde. Rundt om søen står dampen op, så man er ikke ligefrem fristet til en badetur.