Gøgeurt

Igen i år har der været mange Gøgeurter ved Gentofte sø. De fleste var at finde ved den østlige bred godt nede i græsset bagved sivrækken. Men denne ensomme plante stod på en lille top med udsigt over søen. Genskind fra den nedadgående sol indhyllede den i orange og gult, mens myggene dansede i skumringen.

Gøgeurt

Advertisements

Solopgang ved Møns Klint

Vækkeuret ringede kl. 02:30 og jeg var spændt men også stadig lidt træt. Vi kørte fra Næstved mod Møn (en tur på lidt over en time) og nåede frem ved halv fem tiden. Undervejs var det så småt begyndt at lysne i øst, og vi så mange harer langs vejene. Omkring kl. 04:50 begyndte solen at titte op over horisonten i et væld af lyserøde og orange pastel farver der blev opblandet med det blå vand ved Møns klint, alt i alt et meget smukt syn.

Solopgang Møns Klint

Efter at solen var blevet for kraftigt til at fotografere op mod, gik vi sydpå langs klinten. Den var meget smukt i det bløde morgenlys. Der var ikke andre mennesker, det hele er stille og der høres kun bølgernes svage brusen og fuglenes sang.

Solopgang ved Møns Klint

Ud over klinten er Møn også kendt for at være det eneste sted i Danmark hvor verdens hurtigste fugl, vandrefalken, yngler. Desuden kan man finde 18 forskellige vilde orkidéer på Møn, bl.a. den store gøgeurt som ses på billedet. Dette billede er taget på Jydelejet som er et overdrev der ligger ved den nordlige del af Møns klint.

Stor Gøgeurt