Vandmænd med makro

Det er et godt vandmand år i år. I hvert fald hvis man som mig rigtig godt kan lide gopler og specielt at fotografere dem. Der er nemlig rigtig mange vandmænd i vandet omkring Danmark. Men mange vandmænd er desværre i tegn på god vandkvalitet, så det er lidt af et tveægget sværd.

På et fint aften dyk ved Tryggerdammen mødte jeg en kæmpe stime af vandmænd på 4-7 meters dybde. Solen var ved at gå ned, så de smykke gyldne stråler kom ned gennem overflade vandet. Hundredevis af vandvand brugte deres klokker til at svømme rundt i vandsøjlen. Sigten var god, 5-6 meter vil jeg tro, og jeg nød det smykke syn af goplerne i lysstrålerne. Egentlig vil jeg helst fotografere vandmænd med vidvinkel, da de er ret store og udgør en rigtig fin forgrund i vidvinkelsbilleder. Men jeg havde selvfølgelig makro objektiv på kameraet på dette dyk, så det blev til nogle detalje billeder af vandmændende i stedet, og det smykke lys må jeg bare registrere på nethinden.

Advertisement

Gopler

Hvis ikke gopler er min ynglings undervands fotomotiver, så er det i hvert fald meget tæt på. De ser så fantastisk flotte og delikate ud, når de svæver gennem vandet. Sammentrækninger i kuplen skubber dem en smule fremad, men selv det miste spark med finnerne eller bevægelse med hænderne laver en hvirvelstrøm i vandet, så de enten bliver skubbet rundt, helt væk eller går i stykker. Dette gør dem lidt udfordrende at fotografere, men til gengæld bliver jeg altid meget glad når jeg kommer hjem med billeder af gopler.

Gopler og Jellyfish Lake

Som jeg tidligere har nævnt er jeg meget fascineret af gopler, og af netop denne grund er Palau et meget interessant rejsemål. I Palau findes adskillige saltvandssøer som via klippesprækker og spalter er forbundet med havet rundt om Palau. I 5 af disse søer findes nogle helt specielle endemiske gopler, og hver gopleart findes kun i én sø. I Jellyfish Lake svømmer eller vandrer ca. 5 millioner gopler dagligt fra den ene ende af søen og tilbage igen for at følge sollyset. Iført maske og snorkel oplevede jeg at svømme rundt blandt goplerne.

De specielle gopler i Jellyfish Lake, golden jellyfish eller Mastigias papua etpisoni (navngivet efter en af Palaus præsidenter) er en underart af Mastigias papua eller Spotted jellyfish som findes i lagunerne omring Rock Islands. For ca. 20.000 år siden steg vandstanden globalt og hvad der tidligere havde været en fast landmasse med fordybninger og dale blev til Palaus Rock Islands med saltvandssøer (Palau har i alt 57 saltvandssøer). Da dette skete blev nogle gopler isoleret i søerne og de har siden udviklet sig til forskellige underarter med anderledes udseende og fysiologi. Desværre er der ikke adgang for offentligheden til de andre saltvandssøer med gopler, jeg ville ellers meget gerne have set alle 5 underarter.

Jeg var meget spændt da jeg stod på badebroen og kiggede ud over Jellyfish Lake. Efter en 10 minutters gåtur op og ned af en del trapper iførte jeg mig maske, snorkel og finner. Vandet i søen er omkring 30 grader men det føltes dejlig køligt i forhold til den svedige gåtur forinden. Efter blot et par meters svømmen så jeg den første gyldne gople der langsomt svømmede forbi samtidig med den roterede i en akse rundt om sig selv. Goplerne har zooxanthellae, det vil sige de har symbiotiske alger som laver alt energien som gople lever af. Goplernes job er at følge sollyset og give alle algerne lige meget lys så de kan lave fotosyntese. Kort efter dukkede de næste gopler op og der kom bare flere og flere til syne som jeg svømmede videre ud i søen. En del gopler svømmede i og omkring overfladen og i de første 1-2 meters dybde, men nede ved omkring 4-5 meter lå der et nærmest massivt tæppe af dem.

Det var en spændende og udfordrerne at fotografere goplerne. Med snorkel og maske er der ilt fra én vejrtrækning når man lader sig synke ned i det blå-grønne goplefyldte vand. Den fysiske aktivitet gør at man bruger mere ilt, så jeg havde måske 15-20 sekunder før jeg igen måtte op til overfladen, tømme snorklen og suge frisk luft ned i lungerne. Derefter gentog seancen sig igen og igen. Desværre havde vi kun omkring 1 time i søen, men jeg er overbevist om jeg kunne være blevet ved hele dagen i forsøget på at få det perfekte goplebillede.

Øverst ses to billeder af Mastigias papua etpisoni fra Jellyfish Lake, mens de to nederste billeder er Mastigias papua taget i lagunerne omkring Rock Islands.

Gopler

Lige siden jeg startede med at læse biologi har jeg altid været meget fascineret af gopler. Eller snarere hele rækken hvor de indgår i, nemlig polypdyr (Cnidaria). Denne række indeholder vandmænd og brandmænd, men også koraller og søanemoner. Det er nogle af de mest primitive dyr, de består i realiteten kun af to cellelag med et cellefrit støttelag imellem. Det helt specielle ved polypdyr er deres nældeceller (cnidocyten) som given rækken sit navn. Det er små harpun-lignende celler som affyres når de f.eks. berøres. Nældecellerne kan indeholde gifte, og det er disse små harpuner der brænder når man røre ved en brandmand.

Der var rigtig mange brandmænd og andre gopler i Gullmarsfjorden den weekend jeg dykkede der. Ved 10 meters dybde og derunder var det okay, der kunne man nogenlunde frit svømme rundt, men på 5-10 m vand var der rigtig mange. Det gav lidt problemer på sikkerhedsstop og ved opstigning, da det var nærmest umuligt at undgå de 3-5 meter lange tentakler. Selv iført tørdragt, neoprenhætte og dykkermaske med kun meget små områder i ansigtet blottet, blev jeg brændt et par gange omkring munden.

Rent fotomæssigt var det dog rigtig fedt med alle goplerne, da jeg virkelig fik en chance for at fotografere dem og det er noget jeg har drømt om længe.