Lysekil dykkerweekend

Det var overordentlig varmt at stå på land, tage dykkerudstyr på og gøre sig klar til at hoppe i vandet. Temperaturen var over 25°C, klokken var omkring 14, solen bagte fra en skyfri himmel, og der rørte sig ikke en vind. At iføre sig det ene lag uldundertøj efter det andet og til sidst en tørdragt var ved at bringe mig til kogepunktet. Da jeg endelig lod mig sænke ned i det grønne vand ved Lysekil var det befriende at mærke det kølige vand, og det var først nede på omkring 10 meters dybde og i ca. 12°C vand at jeg endelig følte mig veltilpas efter den kogende varme start oppe på land.

Det var fantastisk at se dyrelivet omkring Lysekil igen efter godt fire år pause. Dødningehånd er at finde nærmest alle vegne. Den er utrolig flot, specielt når man kommer tæt på med macroobjektivet. Der er ligeledes et væld af andre søanemoner, nogle hvide og andre røde, orange og gule.

På det lave vand (i 2-6 meters dybde) gror det grønne ålegræs. Her gemmer sig små og store fisk, et overvældende antal små søstjerner, nøgensnegle og meget mere. Jeg brugte flere gange slutningen af dyk på at nærstuderer livet ålegræsset. Jeg gik først op til overfladen, da der næsten ikke var mere luft tilbage i tanken.

Ligeledes er der et imponerende fiskeliv i Lysekil. Ikke alle er lige lette at tage billeder af, da de hurtigt svømmer væk. Men ulken er ofte let at komme på skudhold af, da den for det meste bare bliver liggende, ofte i meget lang tid.

Advertisement

Gopler

Lige siden jeg startede med at læse biologi har jeg altid været meget fascineret af gopler. Eller snarere hele rækken hvor de indgår i, nemlig polypdyr (Cnidaria). Denne række indeholder vandmænd og brandmænd, men også koraller og søanemoner. Det er nogle af de mest primitive dyr, de består i realiteten kun af to cellelag med et cellefrit støttelag imellem. Det helt specielle ved polypdyr er deres nældeceller (cnidocyten) som given rækken sit navn. Det er små harpun-lignende celler som affyres når de f.eks. berøres. Nældecellerne kan indeholde gifte, og det er disse små harpuner der brænder når man røre ved en brandmand.

Der var rigtig mange brandmænd og andre gopler i Gullmarsfjorden den weekend jeg dykkede der. Ved 10 meters dybde og derunder var det okay, der kunne man nogenlunde frit svømme rundt, men på 5-10 m vand var der rigtig mange. Det gav lidt problemer på sikkerhedsstop og ved opstigning, da det var nærmest umuligt at undgå de 3-5 meter lange tentakler. Selv iført tørdragt, neoprenhætte og dykkermaske med kun meget små områder i ansigtet blottet, blev jeg brændt et par gange omkring munden.

Rent fotomæssigt var det dog rigtig fedt med alle goplerne, da jeg virkelig fik en chance for at fotografere dem og det er noget jeg har drømt om længe.

Dykning i Gullmarsfjorden

Jeg var en  tur ved Gullmarsfjorden tæt på Lysekil i Sverige for at dykke. Jeg havde hørt og læst meget om området som dykkersted og det skuffede bestemt ikke. Jeg har endnu ikke dykket så meget i norden, men dette er uden konkurrence det bedste sted jeg har været indtil videre. Sigten var 5-7 meter, hvilket er okay for en sommermåned.

Dykningen foregik for det meste ved lodrette klippevægge fulde af søanemoner, blødkoraller, havsvampe, søpunge og søstjerner. Det var et helt fantastisk syn. Inde i sprækker og revner i stenvæggen gemmer sig alt fra hummere og krabber til diverse fisk.  Vandet er grønt som det typisk er i tempererede områder pga. algevækst.

Da sigten ikke var den allerbedste og der var en del synligt materiale i vandsøjlen brugte jeg makro setup med en 60 mm på langt de fleste dyk. Men den sidste dag valgte jeg at prøve med en fisheye for at se om jeg kunne få nogle brugbare billeder af klippevæggene med vækster. På første billede ses bl.a. søanemoner og søpunge. Billede nummer to er et closeup af en søanemone, de er rigtig gode motiver for lidt abstrakte billeder.