På grund af de mange mennsker ved Podgórna vandfaldet, brugte jeg en del tid på at udforske mindre detaljer og mindre fald i åen, som Podgórna var en del af.
Det var rent kreativt en interessant øvelse. Farver og former var vidt forskellige inden for bare få meter. Nogle steder var stenene dækket af algebevoksning som gav et meget grønt udtryk på billederne, mens der andre steder var bare sten.
Det sidste billede er måske ikke en detalje, men jeg synes det var et fint lille bøgetræ som havde fået rodfæste mellem et par store sten.