Vinterferie

Jeg er næsten lige kommet hjem fra en uges skiferie i Orsa i Sverige, som ligger ca. 700 km nord for Helsingborg. Jeg har været i Orsa mange gange før. Mens jeg var deroppe, gik det op for mig, at det var 10 år siden jeg havde været på skiferie sidst. Dagene blev brugt ude i skisporene på langrendsski, mens jeg fik lidt foto tid omkring solnedgang. Jeg havde en rigtig fin uge i Orsa med alt muligt forskelligt slags vejr, men mere om det senere.

Ved solnedgangs tid tog jeg atter ski eller snesko på, og bevægede mig ud i den dybe sne væk fra skisporene for at fotografere. Jeg foretrækker at have sneskoene på mens jeg fotografere, da de lange ski ofte kom i karambolage med benene på stativet. Men de gange jeg gerne ville et stykke væk fra hytten, valgte jeg nu alligevel skiene, da det er mere bekvemt og hurtigere til transport.

Billederne her viser tre meget forskellige solnedgange. Der er en del tæt nåletræsbevoksning deroppe, men jeg prøvede at finde nogle lokationer hvor der er lidt mere åbent mens jeg fotograferede. De to første billeder er taget forskellige steder ved Rädsjön, som her er fuldstændig dækket af is og sne. Det sidste billede er taget i et myr område tæt ved søen. Jeg har brugt forskellige graduerede filtre mens jeg tog billederne, da himlen generelt var lysere end forgrunden.

Advertisement

Badebro med is

Nu er kulde, frost, sne og is desværre væk for denne gang, og det virker som om foråret er på vej. Men inden vinteren forsvandt fra Danmark nåede jeg lige en tur i vandet med kameraet, og legede lidt ved is-formationerne på badebroen i Helsingør.

Jeg ankom til Tryggerdammen lige lidt før solen stod op. Men hvad jeg ikke lige havde regnet med denne kolde morgen, var vinterbadere. Der må have været midst 20 i løbet af den time jeg lå i vandet. Men jeg tror det lykkedes at komme hjem uden en eneste nøgen vinterbader på billederne.

Det var også lidt en sjov oplevelse, fordi der for anden gang i mit liv, var nogen, der troede jeg var en sæl. Jeg lå nede i vandet, og et par vinterbadere kom gående oppe på broen, og så kunne jeg høre den ene af dem sige: “Hov, der ligger en dykker i vandet, jeg troede lige det var en sæl.” Første gang nogen troede jeg var en sæl, var da jeg lå og fotograferede splitshots af isbjerge på Grønland i 2012.

Vandet omkring broen var koldt. Faktisk så koldt at der var isflager i vandet omkring bropillerne. Det var en lidt underlig fornemmelse at svømme rundt med hovedet nede, da iskrystallerne ramte mine kinder og stak dem. Det kan nok lidt sammenlignes med en tynd slush ice opløsning.

Vintervejr

Termometeret viste plus, mens store vattede snefnug af tøsne dalede lydløst ned fra himlen, og lagde sig som en tung dyne hvid over landet. Sneen var fugtig, og rundt omkring i haverne trillede børn ivrigt store snemænd.

Tø blev til frost, som blev til tø og nu frost igen. Sneen ændrede konsistens, og ligger nu som et hårdt islag mange steder. Det foranderlige vejr skabte smukke isformationer på træer og buske.

Solen fortrængte nogle dage de tunge grå skyer og lyste landskabet yderligere op. Men selv på en overskyet dag er en snedækket landskab meget lysere og mere indbydende end grå vinterdag uden sne.

Rimfrost

Det er ikke blevet til mange billeder de sidste par år. Men her i weekenden lykkedes det mig endelig at komme ud og tage et par billeder. Jeg kom ikke så langt væk, kun lige ud på den rimfrost dækkede græsplæne, men det var helt fantastisk at fordybe sig og blive totalt opslugt i øjeblikkene.

Kameraet havde jeg udstyret med Canons MP-E 65mm 1-5x macro. Med hovedet og kameraet helt nede i det kolde og frosne græs skød jeg løs på de smukke rimkrystaller. Solen stod lavt på himlen, men strålerne nåede ned på de kolde græsstrå og modlyset oplyste krystallerne. Jeg brugte forstørrelser mellem 4-5x.

Jökulsarlon strand

Efter isstykkerne fra Jökulsarlon islagunen er kommet gennem floden og ud i havet, lever de ikke længe. Den kraftige bølge aktivitet skyller mange isstykker op på den sorte strand. Efter nogle få timer i bølgernes magt, er langt de fleste isstykker smeltet, og kun fodspor i det sorte sand fra fotografer og andre turister, vidner om der engang lå noget. Tidevandet sletter dog også hurtigt disse spor.

Jökulsarlon islagune

Jökulsarlon islagune var et af de steder jeg havde glædet mig mest til at besøge på Island. Lagunen består af en ca. 18 km² sø, hvor isstykker bliver frigivet fra Breiðamerkurjökull gletscheren og langsomt bevæger sig mod havet. Søen er gennem de sidste 40 år blevet fire gange større på grund af gletscherens tilbagetrækning, og nu er den også Islands dybeste sø (ca. 250 meter). Søen indsnævres til en flod ved udløbet i Atlanterhavet, og det er specielt i dette område, at tætheden af isbjerge er stor. Flodområdet er ikke så dybt som andre steder i søen, så de store isbjerge går på grund her. På grund af den massive tidevandspåvirkning bliver isbjergene skubbet frem og tilbage over lagunens bund, og de bliver langsomt slebet mindre, mens søens ”varme” vand er med til at smelte dem. Til sidst opnår de en størrelse, hvor de kan komme ud gennem flodudmundingen, og mens tidevandet er lavt, og der er en kraftig udadgående strøm, bliver de ført til havs.

Jeg havde planlagt at bruge tre dage ved Jökulsarlon, da man aldrig helt ved hvordan vejret opfører sig på Island. Det var et klogt valg, da jeg oplevede en hel dag med silende regn som nærmest gjorde det umuligt at fotografere. Men ellers udnyttede jeg timerne med det gode lys (21-24 og 2-5), og nød isbjerges smukke former og farver.

Isformationer

Det er næsten umuligt at beskrive hvad naturen kan skabe af fantaske former når vand og is mødes. Formationer i alle tænkelige former møder øjet og fantasien har frit spil til at fortolke og danne billeder. Her er et par eksempler på hvad jeg så i Abisko.

En hvirvelstrøm af isklumper der langsomt flød rundt og rundt i et lille åbent område forneden af et vandfald.

En ca. 10 meter dyb ishule med is-stalaktitter hængende ned fra hulens loft.

En bølge af is hvor små buttede isklumper gjorde det ud for skumsprøjt.

Torneträsk

Abisko ligger ved den sydvestlige bred af  Torneträsk, en godt 330 km² stor sø, den syvende største sø i Sverige. Dele af den store sø var frosset, da jeg var der, men langt fra alt hvilket gav nogle gode motiver hvor flydende vand og is mødtes. For årstiden var det ikke særlig koldt, omkring -7 °C det meste af ugen, men det var faktisk så varmt at Torneträsks is trak sig tilbage. Jeg gik samme sted langs søbredden både første og sidste dag på min rejse, og nogle af isformationerne var mærkbart blevet mindre. Søen er stor, og der er en del bevægelse i vandmasserne og der tilføres vand fra floder og elve, så isen kom hele tiden i kontakt med flydende vand og dette medførte at den langsomt trak sig tilbage. Jeg gad godt vide hvor koldt det skal være før isdannelsen er i ligevægt eller i stedet forskydes mod formation af is.

Torneträsk er et fantastisk fotomotiv. Polarnattens få lyse timer byder på fantastisk lys og pastelfarver omkring søen. Langs søens breder tårner bjerge sig op i perfekte bagstykker, og hvor vandets faser mødes, skabes forgrunde som kun fantasien ellers kan kreere.

Foråret lader vente på sig

Jeg er nu blevet bilejer. Det er egentlig ikke fordi jeg vil bruge bilen til daglig arbejdskørsel, men en bil gør det lettere at komme rundt som naturfotograf, og jeg har efterhånden erkendt at det ikke altid er lige let at cykle rundt med tungt kameraudstyr. Jeg fejrede nyanskaffelsen med en solopgangstur til Nivå havn.

Isflager i større og mindre stykker ligger i en bræmme inde ved bredden , og sprøjt fra bølgerne har dannet isskulpturer på molen. Det er skyfrit og vindstille. Himlen bliver først lyserød, men skifter langsomt over i mere orange nuancer som solen rejser sig over horisonten. Det er en ægte vintermorgen, selvom det næsten er slutningen af marts.

Vinter og is

Det er desværre ikke blevet til mange billeder denne vinter. Men en enkelt tur i Rudeskov med kameraet for øjet er det dog lykkedes at presse ind. Frosten holdt en kold hånd om Danmark, og havde gjort det i omkring to uger inden denne tur. Skovbunden var pletvis dækket af sne og rimfrost og de små vandløb der strømmer gennem skoven var delvist frosne. Dette resulterede i nogle lidt anderledes foto muligheder.

Her har jeg brugt et 100 mm makro objektiv får at komme tæt på isformationerne. Desuden har kameraet været anbragt på stativ for at undgå rystelser ved den 2.5 sekund lange lukketid. Billedet illustrerer kontrasten mellem isens definerede kanter og det bløde, rindende vand i baggrunden.