Jökulsarlon islagune

Jökulsarlon islagune var et af de steder jeg havde glædet mig mest til at besøge på Island. Lagunen består af en ca. 18 km² sø, hvor isstykker bliver frigivet fra Breiðamerkurjökull gletscheren og langsomt bevæger sig mod havet. Søen er gennem de sidste 40 år blevet fire gange større på grund af gletscherens tilbagetrækning, og nu er den også Islands dybeste sø (ca. 250 meter). Søen indsnævres til en flod ved udløbet i Atlanterhavet, og det er specielt i dette område, at tætheden af isbjerge er stor. Flodområdet er ikke så dybt som andre steder i søen, så de store isbjerge går på grund her. På grund af den massive tidevandspåvirkning bliver isbjergene skubbet frem og tilbage over lagunens bund, og de bliver langsomt slebet mindre, mens søens ”varme” vand er med til at smelte dem. Til sidst opnår de en størrelse, hvor de kan komme ud gennem flodudmundingen, og mens tidevandet er lavt, og der er en kraftig udadgående strøm, bliver de ført til havs.

Jeg havde planlagt at bruge tre dage ved Jökulsarlon, da man aldrig helt ved hvordan vejret opfører sig på Island. Det var et klogt valg, da jeg oplevede en hel dag med silende regn som nærmest gjorde det umuligt at fotografere. Men ellers udnyttede jeg timerne med det gode lys (21-24 og 2-5), og nød isbjerges smukke former og farver.

Advertisement

Splitshots af isbjerge

Lige siden jeg først begyndte at overveje en tur til Grønland og Diskobugten, har det været et af mine mål at tage splitshots, det vil sige halvt overvandet og halvt undervandet billeder af isbjerge. Det krævede en del forberedelse hjemmefra, først og fremmest for at finde ud af om det overhovedet var muligt at hoppe i vandet i Diskobugten.  Man er nød til at tage hensyn til de lokale forhold med hensyn til strøm, temperatur osv., og hvad der overraskede mig mest, nemlig grønlændere på jagt efter sæler. En dykker i overfladen iført sort tørdragt kan på afstand godt ligne en sæl. Så jeg købte en orange overfladebøje for at være mere synlig.

Temperaturen på land var ca. 15°C, mens vandet var 4-6°C, så mens jeg stod på land, og iførte mig lag på lag af varmt tøj og til sidst tørdragten, blev det ret varmt. Det var en dejlig kølende fornemmelse endelig at hoppe i vandet. Af fare for kælvinger, og på grund af den begrænsede sigt koncentrerede jeg mig om de mindre isbjerge og isstykker, men synet der mødte mig da jeg svømmede tæt på dem var helt utroligt. Formerne er unikke og meget smukke. Man kan se hvordan de smelter, da der nærmest danner sig et springlag rundt isen. Vandet er helt sløret i temperatur og saltgradienten, så det gælder om at komme tæt på for at tage billeder. Jeg brugte et fisheye objektiv, de har nemlig nogle gode egenskaber som kan udnyttes her. Først og fremmest kan de stille skarpt tæt på et motiv, og selv på forholdsvis moderate blænder, er dybdeskarpheden meget stor. Dette er vigtigt når både isen overvandet og undervandet skal være i fokus.

For at dette kunne lade sig gøre skylder jeg en stor tak til Mikael Larsen som sejlede mig ud til isen, og passede på mens jeg lå i vandet. Også en stor tak til min kæreste som hjalp mig med at bære alt udstyret.

Eqi, den kælvende bræ

80 km nord for Ilulissat ligger Eqip Sermia bræen, i daglig tale kaldet Eqi. Eqi er 2-3 km bred og har en ”finger” der stikker et godt stykke ud i fjorden. Bræen er høj og stejl, ca. 100 m høj ved kanten og omkring 300 m høj lidt længere inde. Indlandsisen, der fodrer bræen, er dannet af gammelt sammenpresset sne fuldt af bittesmå luftbobler under højt tryk. Når bræen kælver frigives denne luft, hvilket resulterer i nogle enorme brag. Første gang jeg hørte det, troede jeg det var torden. Jeg tog mig selv i at stirre rundt efter lyn, men jeg opdagede hurtigt, at solen skinnede fra en skyfri himmel.

Sejlturen op til Eqi inkluderer ca. 2 timers observation af bræen på nogle hundrede meters afstand. Her er rig lejlighed til at se kælvninger og nyde tordenskraldende. Her har jeg oploaded en gif animation af en kælvning set fra båden. Gif filen er lavet af 14 billeder som alle er taget håndholdt fra en båd.  Det resulterede i at billederne ikke havde ens opbygning, derfor har jeg auto-aligned-layers i Photoshop, inden jeg lavede gif filen (click på billedet for at se gif animationen).

Der er mulighed for overnatninger i Ice Camp Eqi, en selvforsynende og miljøvenlig eco-camp beliggende med udsyn over bræen. Jeg boede der 2 nætter og kunne sagtens have brugt mindst en dag mere. Der er rigtig mange smukke vandreruter i området, bl.a. en tur langs kysten forbi en lagune og over til morænen. Går man lidt op i terrænet bag Ice Camp Eqi, får man en udsøgt udsigt over bræen hvor man tydeligt kan se ”fingeren” der stikker ud i vandet.

Diskoøen

Diskoøen ligger lidt over 4 timers sejlads  fra Ilulissat. Det er en ø på størrelse med Sjælland, men der er kun én by: Godhavn (Qeqertarsuaq) med ca. 800 indbyggere. Diskoøen er geologisk set ret forskellig fra resten Grønland. Øen er mellem 25 og 65 millioner år gammel, og består mest af basalt bjerge der blev dannet ved vulkansk aktivitet.

Øen byder på mange smukke naturoplevelser, men vejret er også en anelse mere omskifteligt. Kort efter min ankomst til øen, dannede der sig en tæt tåge, som smukt omhyllede isbjergene inden den for alvor lagde sig tungt over øen. Men lige så pludseligt som tågen var kommet,  forsvandt den igen, hvilket gjorde at der pludselig var noget at se ved Udkikken på sydspidsen af øen. De flotte stenformationer tilsat lidt vand med alger, og lidt isbjerge i baggrunden gør alting smukt. Desuden viste et par hvaler deres tilstedeværelse med blåst efterfulgt af dykkende haler.

Dag nummer to bød på en tur op langs Rødeelv op i blæsedalen. Navnet Rødeelv er absolut passende, her ses et billede af elv-daltaet et stykke oppe i dalen. Hvad der ved første øjekast ligner grønne græsarealer er ved nærmere eftersyn en masse små padderokker der nærmest skinner. Padderokker gror i fugtige områder og man opdager hurtigt at alle områder ikke er lige fremkommelige og stier er ikke-eksisterende. Vandrestøvler med Gore-tex membran reddede dagen som ellers ville have budt på adskillige våde sokker.

Der hvor Rødeelv udmunder i havet, farver den vandet rødt. Specielt i eftermiddagssolen bliver de røde farver meget fremtrædende og dette kan yderligere fremhæves ved brug af polarizer filter. Dette syn gøres kun smukkere af isbjergenes tilstedeværelse i baggrunden.

En ting der er værd at vide inden man tager til Diskoøen: Tag et kort med fra fastlandet, på øen findes tilsyneladende ingen og vandreruterne er ikke ligefrem godt markeret.

Hvaler

En af mine første oplevelser med naturfoto var på en hvaltur. Jeg var omkring 14 år og stedet var Canada, omkring Vancouver Island. Jeg så masser af spækhuggere og kom hjem med en hel film fuld af billeder af vand og måske enkelte bittesmå hvalfinner. Dengang havde jeg et gammelt filmkamera med hvad der nok svarer til et 50 mm objektiv uden zoom, og så skal hvalerne virkelig tæt på for at se ud af noget på et billede. Lige siden har jeg glædet mig til at opleve hvaler igen.

I Grønland fik jeg chancen, flere gange faktisk. Jeg havde booket en plads på en hvalsafari, hvor båden først fandt, og derefter gennem 3-4 timer fulgte en pukkelhval. Det var helt fantastisk. Pukkelhvaler kan blive op til 19 meter, og da den kom tæt på båden kunne man virkelig se hvor stort det faktisk er.

Jeg oplevede også pukkelhvaler på en midnatssejlads omkring isbjergene. Solen stod lavt på himlen og farverne var meget smukke. Pludselig dukkede blåst op forude og blev efterfuldt af en smuk hvid hale inden hvalen forsvandt i dybet, for et par minutter senere igen at komme til overfladen. Det er meget spændende at komme tæt på disse kæmper, jeg glæder mig allerede til næste gang, forhåbentlig ikke alt for langt ude i fremtiden.

Det Grønlandske naturinstitut  indsamler information om pukkelhvaler i Diskobugten. De skal bruge fotos af undersiden af halen, som er helt unik for hver enkelt pukkelhval. Jeg indsendte billeder af de to hvaler jeg så på tæt hold, og som tak for hjælpen modtog jeg info om de to hvaler, og om de var set i området før. Jeg kan kun anbefale andre at gøre det samme. Man kan læse mere om projektet her.

Sommertur til Diskobugten i vest Grønland

Jeg havde set billeder af isbjerge i Diskobugten, men jeg blev alligevel totalt lamslået over det første helt utrolige syn fra flyet. Det skete fra et lille propelfly der flyver fra den internationale lufthavn i Kangerlussuaq (Søndrestrømfjord) til Ilulissat i Diskobugten. Flyet flyver ikke så højt, så det giver en smuk flyvetur og udsigt til isbjerge under indflyvning. Og der er virkelig fantastisk mange isbjerge i Diskobugten i alle mulige tænkelige størrelser, former og til en vis grad farver. Men er den en ting Diskobugten har endnu flere af en isbjerge, så er det myg. Ud over mit fotoudstyr var en af de mest brugte genstande mit myggenet.

Ilulissat (Jacobshavn) er Grønlands tredje største by med godt 6000 indbyggere. Den ligger meget smukt lige hvor Jacobshavn isfjorden udmunder, og vandet rundt om Ilulissat og resten af Diskobugten er fuld af store isbjerge. I bunden af Jacobshavn isfjord, ligger Jacobshavn isbræ, som er en af de mest aktive bræer i verden. Den bevæger sig ca. 50 meter hvert døgn.  Det er desværre ikke muligt at sejle ind i Jacobshavn isfjord og ind til selve bræen, da de kæmpe isbjerge ligger for tæt.

Der er en række meget smukke og vel markerede vandreruter i Ilulissat området. En del af turene går over langs isfjorden, og udsigten er fantastisk. Specielt blev jeg meget betaget af den blå rute, som leder én forbi en lille bugt, hvor noget smeltevand løber ned og rammer fjorden. I dette område ligger der en masse mindre isstykker med helt spektakulære former. Jeg kaldte dette sted islagunen, men jeg må hellere skynde mig at sige, at det var et navn jeg selv fandt på. Jeg brugte mange timer i dette område, både på at nyde udsigten og fotografere isformationerne.