En uge med klister

Tøsne og isede langrandsspor. Løsningen er i dette tilfælde klister-smørelse på skiene. Men klister er lidt af et blandet fornøjelse. Godt nok hjælper det med at stå fast, men nogle gange også for fast, i hvert fald hvis ens primære mål er at stå på ski. Heldigvis for mig tager jeg hovedsageligt ud på ski for at fotografere, og derfor kan jeg godt leve med lidt klumper under skiene.

Snelandskab, Sverige

I uge 9 tilbragte jeg en uge i Sverige på skiferie. Men som resten af denne vinter på Danmarks brede grader, var det også varmt deroppe. Der var masser af sne, op mod en meter, men det var tøvejr og sneen var iset og lidt beskidt at se på. Det blæste kraftigt den første dag, så små grene og andet skidt var at finde i sneen. Trods den lidt kedelige sne gik de første par dage på ski faktisk rigtig godt. Jeg havde perfekte afsæt (uden bagglid) og gled rigtig godt nedad med klisteret på skiene. Eneste problem var da jeg fik sat fingrene i klisteret på vej til og fra skisporene, da jeg var tvunget til at bære skiene fordi vejen var en gruset omgang sjap.

Snelandskab, Sverige

På fjerde dagen skete der noget. Jeg vågnede, og mens jeg stod og tog tøj på, kiggede jeg ud af vinduet fra mit værelse på første sal. Jeg kunne se den nye sne dale ned fra den overskyede himmel, og ligge sig som en hvid dyne på træerne. Landskabet kom igen til at minde om et vintereventyrland dækket i frisk hvid puddersne. Den nyfaldne sne gav dog store problemer på ski. Det var stadig tøvejr, men jeg besluttede at fjerne klisteret fra skiene og prøve med noget almindelig smørelse. Dette resulterede i at jeg absolut ikke kunne stå fast, og omkring en kilometer ude på turen, tog jeg klister tuben frem og smurte igen klister på skiene. Derefter stod jeg rigtig godt fast, faktisk så fast at det var nærmest umuligt at glide, da der samlede sig store sne klumper under skiene. Men vinterlandskabet tog sig godt ud på billeder og jeg nød hvert eneste øjeblik på turen, selv med klister under skiene.

Advertisements

Isformationer

Det er næsten umuligt at beskrive hvad naturen kan skabe af fantaske former når vand og is mødes. Formationer i alle tænkelige former møder øjet og fantasien har frit spil til at fortolke og danne billeder. Her er et par eksempler på hvad jeg så i Abisko.

Is-hvirvelstrøm

En hvirvelstrøm af isklumper der langsomt flød rundt og rundt i et lille åbent område forneden af et vandfald.

Ishule

En ca. 10 meter dyb ishule med is-stalaktitter hængende ned fra hulens loft.

Isbølge

En bølge af is hvor små buttede isklumper gjorde det ud for skumsprøjt.

Nordlys over Abisko

Det meste af  min tid i Abisko var det desværre overskyet. Hver eftermiddag når det var blevet mørkt og til sent ud på aftenen, gik jeg ud ca. hver time for at se om skyerne var drevet væk og om stjernerne tittede frem på den mørke himmel. Et par af dagene var det næsten klart, og jeg fyldte straks termokanden med varm te, tog alt mit varme tøj på og bevægede mig ud i snelandskabet, og håbede på at nordlyset også ville vise sig.

Nordlys over Abisko

En aften sad jeg på en sten langs elven i Abisko Canyon, mens det grønne lys flakkede hen over den mørke polarhimmel. Enkelte steder var der rindende vand, men det meste af floden var frosset til og sneen lå i et tykt tæppe over isen. Det grønne lys spejlede sig svagt i det mørke vand, mens snelandskabet blev oplyst i grønne nuancer alt i mens lyset dansede hen over himlen.

Nordlys over Abisko

Det blev til én fantastisk aften/nat med nordlys over Abisko, et spektakulært lysshow, naturens helt eget nytårsfyrværkeri.

Grenen

Som naturfotograf holder jeg meget at komme de samme steder igen og igen for at se hvordan lyset og forholdende ændrer sig. Gennem de sidste par år er jeg blevet meget betaget af Nordjylland og specielt  Grenen. Jeg kommer der gerne flere morgener i træk og nyder solens første stråler, som de rammer havoverfladen og farver skyerne.

Grenen, Danmark

Første billede er taget med en lang lukkertid på 25 sekunder. Vandet bliver nærmest fladt, og man kan se, at Grenen for en gangs skyld er spids.

Grenen, Danmark

På andet billede har jeg brugt en lukkertid på 0.6 sekunder, for at vise hvordan Kattegat og Skagerrak mødes i bølgesprøjt.

Oeschinensee

Det meste af min sommerferie brugte jeg i alperne Schweiz. Bl.a. besøgte jeg den meget smukke bjergsø Oeschinensee (højde: 1578 meter over havet).

Oeschinensee tåge

Vejret ved søen er meget varierende. En morgen da jeg vågnede og kiggede ud af hotelværelsesvinduet, var det fuldstændigt tåget, og man kunne næsten ikke se søen (hotellet ligger ca. 20 m fra bredden). Der gik ikke mere end 5 minutter, før søen igen var synlig og oplyst af solens stråler, og den klare blå farve igen mødte mine øjne. Kort efter væltede tågen ind igen, og sådan blev det ved hele dagen. De lavtliggende skyer rullede ind nede fra dalen og indhyllede søen og forsvandt derefter op i højderne. Det første billede er taget mens noget sol stadig rammer overfladen og andre dele af søen ligger i skygge under skyerne. Dette fænomen gav en fantastisk mønster på søens overflade.

Oeschinensee sunset

Solnedgangen ved Oeschinensee kan også varmt anbefales. Lyset forsvinder hurtigt ved selve søen, da solen går ned bag alperne, men til gengæld bliver de omkringliggende alpetoppe oplyst i de mest fantastiske farver. Jeg havde to aftener til at nyde dette lysspil og fotografere ved søen. Første aften var de sneklædte toppe pakket ind i små candyfloss skyer  som sammen med toppene blev oplyst i lyserøde og sarte orange farver. Anden aften var alpetoppene nøgne men oplyst i et meget kraftigt orange lysskær, så det nærmest lignede at ildebrande hærgede alperne.

Oeschinensee sunset

For at tage disse to solnedgangsbillede har jeg brugt graduerede ND-filtre for at udligne lysmængden på alpetoppene og søen i skyggen.

Weekend på Kullen #2

Jeg var så begejstret for årets første  tur til Kullen, at jeg valgte at bruge en weekend mere på at fotografere dette fantastiske naturområde. Teltpladsens føltes som et andet hjem da jeg ankom for anden uge i træk og slog mit telt op på samme sted. Maden bestod igen af chili con carne til aftensmad og havregrød til morgenmad, og jeg besøgte igen den samme strand, men her slutter ligheden.

Klippekyst, Kullaberg

Vejret var meget anderledes og næsten for godt, dvs. der var en nærmest skyfri himmel og den dramatiske kraftige blæst var forsvundet. Men Kattegat havde ikke helt glemt blæsevejret for en uges tid siden. En kontinuerligstrøm af mindre bølger ramte stenkysten og gjorde det muligt at opnå den bløde vand blandt strandens sten på det andet foto. Manglen på skyer gjorde også at der ikke var det store farvelysshow, men midt i den blå time efter solnedgang viste der sig en svagt lyserød farve over horisonten. Denne farve gav den perfekte kontrast til de ellers blå omgivelser.

Klippekyst, Kullaberg

Jeg håber dette kan illustrerer at man sagtens kan vende tilbage til de samme steder igen og igen og opnå meget forskellige resultater. Jeg glæder mig allerede meget til at vende tilbage til Kullens skønne klippekyst (om end denne gang går der nok noget længere end en uge, da de næste mange weekender er booket med andre ting).

En weekend med riv og rusk på Kullen

Vinden blæste med en stiv kuling fra vest, og Poseidon havde pyntet bølgetoppene med hvidt skum. Jeg stod på en lidt større sten et par meter fra den evigt foranderlige grænse mellem land og vand ved Kullens nordlige klippekyst. Stænk af saltvand sprøjtede ind over mig nærmest konstant og objektivet måtte tørres af kontinuert hele aftenen mens jeg stod og fotograferede det oprørte hav.

Kullaberg kyst

Afhængig af lukkertiden kan man opnå meget forskellige billeder og stemninger. Med en lukkertid på 1 sekund har det første billeder her fået et nærmest roligt og lidt drømmende udtrykt. Lukkertiden for næste billede er 1/8 af et sekund og her fornemmes naturkræfterne i bølgesprøjtene. Jeg anvendte et 0.6 soft grad ND filter på begge billeder til at udligne eksponeringen mellem himlen og havet.

Kullaberg kyst