Fokus bracketing med Puppe-Snyltekølle

Før jul nåede jeg at lege lidt med fokus bracketing featuren i kameraet. De sidste svampe vi havde i haven fungerede som motiv. Det tog et par forsøg, men jeg blev det okay tilfreds med dette billede. En ting der virkelig overraskede mig var, hvor mange billeder jeg var nød til at tage, før jeg havde hele svampen skarp, når jeg stackede billederne bagefter. Her har jeg brugt 15 billeder med den default anbefalede focus increment sat på 4. Jeg prøvede også at lave increments større, men det kan ikke anbefales, i hvert fald ikke man bruger f/2.8 og fokusere meget tæt på motivet. Men alt i alt synes jeg faktisk at fokus bracketing featuren i kameraet virker ret godt. Det går virkelig hurtigt at få taget de 15 billeder, og også hvis man tager mange flere. Jeg vil tro det kan gøres håndholdt i visse situationer, jeg havde dog kameraet liggende i græsset.

Jeg tror jeg har nøglet mig frem til at svampen her er en Puppe-Snyltekølle (Cordyceps militaris), som gror på nedgravede sommerfugle pupper. Jeg har aldrig set den før, og jeg måtte da også have fat i en extra svampebog, før jeg synes jeg fandt noget der lignede. Jeg gravede ikke svampen og puppen op for at være sikker, da jeg synes den skulle have lov at blive stående. Baggrunden består af visne blade, nogle tørre og andre våde, og vinklet forskelligt i forhold til lyset.

Advertisement

Rimfrost

Det er ikke blevet til mange billeder de sidste par år. Men her i weekenden lykkedes det mig endelig at komme ud og tage et par billeder. Jeg kom ikke så langt væk, kun lige ud på den rimfrost dækkede græsplæne, men det var helt fantastisk at fordybe sig og blive totalt opslugt i øjeblikkene.

Kameraet havde jeg udstyret med Canons MP-E 65mm 1-5x macro. Med hovedet og kameraet helt nede i det kolde og frosne græs skød jeg løs på de smukke rimkrystaller. Solen stod lavt på himlen, men strålerne nåede ned på de kolde græsstrå og modlyset oplyste krystallerne. Jeg brugte forstørrelser mellem 4-5x.

Myrer og bladlus

Myrer og bladlus lever i et mutualistisk forhold, det vil sige at begge parter har udbytte af forholdet. Bladlus lever af at suge sukkerrig væske fra planter, men for at undgå at få for meget sukker og problemer med væskebalancen skal bladlusene af med noget af sukkeret igen. Dette sker gennem en sukkerig afføringsvæske kaldet honningdug, og det er netop hvad myrerne spiser. Myrerne malker nærmest bladlusene for honningdug ved at stryge bladlusene med deres antenner, hvilket stimulerer afgivelsen af honningdug. Til gengæld for mad beskytter myrerne bladlusene fra rovdyr og parasitter, og hvis bladlusenes værtsplanten visner, bærer myrerne dem hen til en ny plante. Om vinteren når alle værtsplanter er visnet, opbevarer nogle myrearter bladlusenes æg i myretuen, og bærer dem derefter tilbage til nye planter når laverne klækkes om foråret. I nogle tilfælde har symbiosen mellem myrer og bladlus udviklet sig til et   nærmest slave lignende forhold, hvor myrerne blandt andet kan finde på at bide vinger af bladlusene for at forhindre, at de flyver væk.

Alle billederne er taget håndholdt med Canons special-objektiv, MP-E 65mm 1-5x. Dette objektiv er til ”extreme macro” og kan forstørre motivet op til 5 gange, men til gengæld har det ingen auto fokus. Man kan manuelt indstille hvor stor forstørrelse man ønsker, men derefter må man sidde og roligt vippe frem og tilbage indtil man finder det sted hvor motivet er i fokus. Normale makroobjektiver går op til 1x, så man kan sige at dette objektiv starter der hvor de andre makro objektiver slutter. Objektivet var indstillet på mellem 2-2.5x forstørrelse til alle billederne.

Jeg har anvendt en makro blitz for at lyse myrerne i forgrunden op, mens resten af billedet er eksponeret efter baggrunden. Indstillingerne jeg har brugt (1/125 sek, f/13, ISO 1000) er valgt som et kompromis mellem dybdeskarphed og mængden af lys til resten af billedet. Det gode ved at anvende blitz er, at forgrunden bliver frosset i det øjeblik blitzen fyrer af, så den reelle ”lukkertid” hvor myrernes bevægelser (og mine rystende hænder) bliver frosset er meget kortere end 1/125 sekund.

Padderokker

Padderokker er en gammel udviklingsgren af karplanterne, som var rigt udbred for 350-400 millioner siden. Tidligere eksisterede der store padderoktræer på op omkring 30 meter. I dag er der kun 15 arter tilbage, hvoraf otte findes i Danmark. Ellers er de udbredt på næsten hele jordkloden.

Et typisk karakteristika for padderokker er de leddelte stængler med kransstillede blade. Bladene er mørke og hindeagtige og danner en sammenvokset skede omkring stængelleddene, hvorfra grengrænse udgår. Stængler og grene er intenst grønne og står for fotosyntesen hos padderokkerne.

I løbet af foråret spirer padderokker frem overalt i Danmark oftest i fugtig eller sumpet jord. I løbet af de sidste par dage har jeg fundet store mængder i Vaserne ved Furesøen og i Brobæk mose ved Gentofte sø. Jeg har egentlig altid være lidt fascineret af padderokker, og i år gav jeg mig tid til at fotografere de flotte stængler af de tidlige skud med begyndende sidegrene.

Dugvåde sommerfugle

Under opholdet på Molslaboratoriet var der par gode fototimer tidligt lørdag morgen.  Jeg fandt bl.a. nogle dugvåde sommerfugle der sad og ventede på morgensolens varme. Første billede er af en sortåret hvidvinge (Aporia crataegi). Billedet er taget i noget der minder om modlys, og lyset skinnede smukt igennem de våde vinger.

Det andet billede er af en okkergul pletvinge (Melitaea cinxia). I dette tilfælde var jeg ikke så heldig at de tidlige lysstråler fra solen ramte sommerfuglen. Derfor fandt jeg min lille reflektor frem og fik rettet noget lys på sommerfuglen, og med ét, lyste sommerfuglen billedet op. Sådan en lille reflektor er rigtig smart at have med og i modsætning til det meste andet fotogrej fylder og vejer den nærmest ingenting (den kan pakkes ned i en lomme). Jeg bruger selv en lasolite sunfire/silver 30 cm.

Græsspinder

Igen i år var jeg en tur på Mols for at fotografere insekter. Dog var vejret ikke det mest samarbejdsvillige. I det øjeblik jeg ankom begyndte regnen at sile ned, men der var dog nogle gode timer ind imellem. Der var et kort ophold i regnvejret fredag aften lige omkring solnedgang, og hvert øjeblik skulle udnyttes til fulde, så det var bare om at komme ud med kameraet.

Jeg fandt denne græsspinder larve (Euthrix potatoria) siddende i det våde græs, med ”pelsen” fuld af regndråber. Det var efterhånden blevet sent og der var ikke meget lys tilbage, så jeg måtte gå på kompromis med dybdeskarpheden, men til gengæld fik jeg en interessant komposition med græs i diagonalen og en omvendt s-kurve i form af græsspinderen.

Græsspinderen er en almindelig dansk art. Larven er forholdsvis stor (10 cm) og er let genkendelig med hårudvækster som nærmest ligner horn både i forenden og bagenden. Larven lever på og af  græs, og på engelsk kaldes den ”drinker” fordi den drikker dugdråber fra græsset. Ligeledes fandt jeg en græsspinderlarve lørdag eftermiddag mens støvregnen faldt og bygevejret langsomt  gjorde endnu et indtog på mols. Den var på vej op af et græsstrå og sad perfekt for dette portræt.

Myrer

Normalt er myrer hurtige i deres bevægelser og derfor noget svære at fotograferer i hvert fald hvis man gerne vil tæt på. Men om aftenen når temperaturen daler noget bliver de lidt langsommere i deres bevægelser, og det bliver lidt lettere. For at komme tæt på myrerne og fotografere dem i omkring 2:1 forstørrelse bruger jeg et 100 mm macro objektiv med et sæt extension tubes (68mm total) og en close-up linse skruet foran på objektivet. Jeg bruger en twin flash med diffussers som eneste lyskilde.  Både kamera indstillinger og fokus er manuelt.

En weekend i Mols Bjerge

Jeg tilbragte sidste weekend på Mols, nærmere betegnet Molslaboratoriet sammen med en række andre fotografer. Området omkring Molslaboratoriet indeholder områder med hede, overdrev, urørt løvskov og græsningsskov og betegnes som en biodiversitets hotspot in Danmark, specielt insekt faunaen er unik. Så denne weekend var vi draget af sted for at fotogarfere nogle af alle de interessante macro motiver som Mols byder på.

Dagene startede tidligt (omkring kl. 5) da det smukke morgen sollys skulle udnyttes til fulde. Tidligt om morgenen er mange insekter stillesiddende indhyllet i dug. Jeg fandt denne larve siddende på en gren indpakket i de smukkeste perledugdråber. Kameraet var sat på stativ, da lyset i de tidligere morgentimer endnu ikke tillader en hurtig nok lukketid til et håndholdt kamera.

Lille vinsværmer (Deilephila porcellus) tilhører familien af aftensværmere, dette eksemplar var formodentlig nyklægget da den sad helt stille og ikke engang havde foldet sine antenner ud. Arten er almindelig i Danmark.

Sent hen på eftermiddagen begynder sommerfuglene at sætte sig for at hvile sig. Dette giver mulighed for at komme noget tættere på med kameraet. Dette er en violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe) skudt i modlys.

Den sidste eftermiddag inden turen gik hjem igen brugte jeg på at fange denne humlebisværmer flyvende idet den suger nektar fra blomsterne. Den minder mest af alt om en kolibri som den står stille i luften med en meget hurtig vinge frekvens. Lukketiden på dette billede er 1/1000 sekund, dette er ikke nok til at fastfryse vingernes bevægelse, men de slørede vinger illustrerer også bevægelsen og dynamikken i billedet.

Som jeg skrev dette indlæg gik det op for mig at de billeder jeg havde udvalgt kun viste insekter fra ordenen sommerfugle. Men der var masser af andre spændende dyr på Mols, og fik jeg mit første flåt bid (ikke så sjovt), men efter man har siddet, ligget og rullet rundt på jorden i så lang tid måtte det jo komme før eller siden. Men det var en virkelig god tur til Mols, og området kan anbefales på det varmeste.