Marine Iguanas

Galapagos har mange endemiske dyrarter, dvs. at de kun findes på Galapagosøerne. Et sådant dyr er de såkaldte marine iguanas (havleguaner) Amblyrhynchus cristatus. De ligner noget fra en fjern fortid med deres øglelignende og lidt frygtindgydende udseende. Havleguaner kan blive op til 1,5m lange  og veje 13 kg. De lever af grønalger, der findes på mellem 0-10 meters dybde, og de kan dykke i op til 30 minutter før de skal på land igen. Havleguaner er ektoterme dyr, så de har brug for solens varme for at holde på kropstemperaturen, så efter dyk ser man dem ofte ligge og varme sig på mørke lavasten.

Marine Iguana, Galapagos

De findes på alle øerne, men både størrelse og udseende varierer. På øen Española er de nærmest røde og grønlige, mens de på langt de fleste øer er overvejende sorte eller grålige. De ligger ofte i store klynger for at holde på varmen og spytter af og til en koncentreret saltholdig væske ud af  næsen for at komme af med det overskydende salt fra føden.

Marine Iguana, Galapagos

Advertisement

Galapagos 2

I løbet af de 14  dage jeg tilbragte på Galapagosøerne, så og oplevede jeg rigtig mange spændende ting. Jeg vil i løbet af det næste stykke tid beskrive nogle af disse oplevelser og vise billeder derfra. Der kan bl.a. være nogle utrolig flotte men også meget hurtige solnedgange (øerne ligger nærmest på ækvator) som her fra Bucccaneer Cove ved øen Santiago.

Sunset at Buccaneer Cove, Santiago

Det mest fantastiske ved Galapagos er dog dyrelivet og dyrenes totale mangel på frygt for mennesker. Selvom jeg vidste det, inden jeg tog af sted , blev jeg alligevel fuldstændig overrumplet, da jeg stod der, og dyrene var helt  ligeglade. Dette billede, fra den lille ø Sombrero Chino (den kinesiske hat), illustrerer dette ret godt. Denne marine iguana (havleguan) lod mig komme helt tæt på så jeg kunne tage dette billede på 22 mm.

Marine Iguana at Sombrero Chino, Galapagos