Mols og makro

Årets tur til mols lå i slutningen af maj og starten af juni. Desværre var det en noget blæsende omgang, men et par billeder blev det da til. Her ses bl.a. en målerlarve, en hvepsesvirreflue, en køllesværmer der er ved at lave en kokon og et net med korsedderkoppeunger.

Målerlarve 20130601-_MG_0273 20130601-_MG_0385 20130601-_MG_0511 20130602-_MG_0812

Advertisement

Græsspinder

Igen i år var jeg en tur på Mols for at fotografere insekter. Dog var vejret ikke det mest samarbejdsvillige. I det øjeblik jeg ankom begyndte regnen at sile ned, men der var dog nogle gode timer ind imellem. Der var et kort ophold i regnvejret fredag aften lige omkring solnedgang, og hvert øjeblik skulle udnyttes til fulde, så det var bare om at komme ud med kameraet.

Græsspinder, Mols

Jeg fandt denne græsspinder larve (Euthrix potatoria) siddende i det våde græs, med ”pelsen” fuld af regndråber. Det var efterhånden blevet sent og der var ikke meget lys tilbage, så jeg måtte gå på kompromis med dybdeskarpheden, men til gengæld fik jeg en interessant komposition med græs i diagonalen og en omvendt s-kurve i form af græsspinderen.

Græsspinder portræt, Mols

Græsspinderen er en almindelig dansk art. Larven er forholdsvis stor (10 cm) og er let genkendelig med hårudvækster som nærmest ligner horn både i forenden og bagenden. Larven lever på og af  græs, og på engelsk kaldes den ”drinker” fordi den drikker dugdråber fra græsset. Ligeledes fandt jeg en græsspinderlarve lørdag eftermiddag mens støvregnen faldt og bygevejret langsomt  gjorde endnu et indtog på mols. Den var på vej op af et græsstrå og sad perfekt for dette portræt.