I påsken besøgte jeg Skagen og nordjylland, et af mine favorit fotosteder i Danmark. Det er efterhånden flere år siden jeg var der sidst, så jeg havde virkelig glædet mig til at komme derop igen.
Jeg brugte de tidligere morgener på stranden ved Grenen og fotograferede solopgangen, og mønstrene i sandet. Det blæste rigtig meget de første par dage, hvilket gjorde mønstrene meget tydelige. De efterfølgende dage var det stilnet en del af og mønstrene forsvandt så.
Når man tager landskabsbilleder er en god huskeregel at have et interessant forgrundselement med i billedet. På en flad strand er det med at udnytte hvad naturen byder på, og i dette tilfælde var det søstjerne, som i massevis var skyllet på land.
Det var lidt af en udfordring at få specielt det sidste af billedern af søstjernen i strandkanten med bølgen på vej ind. Jeg lå i det våde sand iført regntøj og gummistøvler med kameraet næsten nede i sandet. Jeg ventede på vandet kom ind til søstjernen for at få et ekstra element af action med i billedet, men samtidig skulle jeg være opmærksom på at vandet ikke sprøjtede ind og overskyllede kameraet. Et par gange måtte jeg meget hurtigt op og stå, som skudt ud af en kanon, for at rede kameraet. Da jeg fik placeret mig selv igen gik der ikke længe inden en ny bølge kom og skyllede søstjernen væk. En anden udfordring var at håndholde kameraet på en relativt lang lukketid (0.5 sekund) for at få lidt bevægelses uskarphed i bølgen, men når man ligger ned og albuerne solidt placeret i sandet plejer det at gå okay og langt de fleste billeder bliver skarpe.
Som naturfotograf holder jeg meget at komme de samme steder igen og igen for at se hvordan lyset og forholdende ændrer sig. Gennem de sidste par år er jeg blevet meget betaget af Nordjylland og specielt Grenen. Jeg kommer der gerne flere morgener i træk og nyder solens første stråler, som de rammer havoverfladen og farver skyerne.
Første billede er taget med en lang lukkertid på 25 sekunder. Vandet bliver nærmest fladt, og man kan se, at Grenen for en gangs skyld er spids.
På andet billede har jeg brugt en lukkertid på 0.6 sekunder, for at vise hvordan Kattegat og Skagerrak mødes i bølgesprøjt.
Jeg ved snart ikke hvad jeg skal skrive af nye ting om Råbjerg Mile, da jeg har haft flere blog indlæg om dette natur fænomen allerede. Men det er et fantastisk sted at fotografere, og jeg finder nye og anderledes motiver og kompositioner hver gang jeg er der. Lyset og dets refleksioner i sandet giver nogle fantaske farver i det ørkenagtige landskab.
Nogle af mine billeder udstilles i øjeblikket i Hanstholm fyr i Thy. Udstillingen kan ses til og med uge 42 (efterårsferien).
Efterårets besøg i Nordjylland bragte mig igen til Råbjerg Mile. Denne kæmpe sanddyne danner en miniørken midt i det nordjyske klithede landskab på næsten en kvadrat kilometer. Set oppefra, har milen form som en halvmåne eller parabel. Vestenvinden blæser sandkornene op over milen hvor de aflejres på læsiden. I dette urolige og vindblæste miljø kan ingen planter få fodfæste. Men på milens flanker får planterne fat og bremser sandflugten. De ligger derfor tilbage som parabelens ben, mens den centrale del af milen fortsætter den hurtige vandring mod Kattegat. Mellem parabelbenene fjerner vinden alt sand helt ned til grundvandsspejlet, og milens afblæsningsflade er derfor et fladt landskab præget af småsøer og moser.
Småsøerne mellem milens ben var målet for denne tur. Jeg var ankommet godt en time får solnedgang og havde vandret rundt og nydt det smukke ørkenlandskab og udsigten over søerne. Idet solen gik ned, blev himlen oplyst i sarte lyserøde nuancer, og farverne blev reflekteret i søerne. Jeg placerede mig så jeg fik en sø i forgrunden, og milens sandben i baggrunden og tog en række billeder. Det færdige billede er et panorama, der i Photoshop er sat sammen af 7 enkelt billeder.
Fornylig købte mine forældre et sommerhus nær Skagen, og i påsken var jeg oppe for at besøge dem og beundre den nordjyske natur. Det var helt fantastisk. Jeg har ikke været i området siden jeg var helt lille, og glæder mig allerede til at vende tilbage. Højdepunktet på turen var Råbjerg Mile, som længe har været på min liste over steder i Danmark, jeg gerne ville besøge.
Råbjerg Mile er Danmarks største vandreklit. Den indeholder ca. 4 mio. m3 sand, der langsomt bevæger sig østover fra Skagerrak til Kattegat med en hastighed på ca. 15 m om året. Hvis den bliver ved med denne fart når den Kattegat omkring år 2230.
Jeg synes det var helt fantastisk at bevæge mig op på milen. Fra visse områder kan man kun se sand hele vejen rundt, og det minder om en sandørken. Illusionen varer dog ikke længe, da man hurtigt får øje på landet rundt omkring milen. Mens jeg var på milen blæste der en stiv kuling fra vest, og sandfygning var næsten et problem for fotograferingen i hvert fald under objektiv skift. Men til gengæld blev alle fodspor slette i løbet af få minutter, så det hele virkede øde og som om man var den eneste der havde været på stedet i lang tid.
Foto muligheder er nærmest uendelige, og stemningen skifter meget efter vejr, vind og tid på dagen. Jeg var så heldig at det næsten var fuldmåne og klart med kun lette slørskyer. Dette gav mulighed for nogle helt fantastiske billeder af Råbjerg Mile i solnedgang med månen som kulisse i baggrunden.
fotofabler.wordpress.com 