Nordlys over Danmark IGEN

Jeg har oplevet nordlys et par gange i de arktiske egne og tidligere set billeder af svagt nordlys i Danmark. Men det er helt vildt at opleve nordlys i Danmark to gange inden for den sidste måned, især med den intensitet, det har haft begge gange.

Northern Lights by the beach
f/2.4, 8 sek, ISO 2500, 14mm


Jeg kørte til Tisvildeleje strand igen, og heldigvis var der ikke så mange mennesker som sidst. Selvom der stadig var en del lige ved parkeringspladsen og på stranden nedenfor, gik jeg lidt ned til venstre og fik ro til at koncentrere mig mere om forgrunden i mine billeder. Jeg fandt en pool af stillestående vand, som reflekterede farverne fra himlen på en rigtig flot måde. Omkring kl. 21:55 begyndte lysshowet for alvor, og grønne og pink gardiner blafrede hen over himlen. Det kraftige lysshow varede i omkring fem til ti minutter. Langsomt forsvandt vandet i poolen også, som tidevandet trak sig tilbage, og jeg gik på jagt efter andre forgrunde længere nede af stranden.

Northern Lights by the beach. Also showing Venus right above the horizon, with a reflection in the water.
f/2.4, 20 sek, ISO 3200, 14mm

Lige da jeg ankom til stranden, var månen og Venus lige over horisonten. Jeg nåede ikke rigtig at få nogle billeder af månen, da den meget hurtigt forsvandt, men jeg fik dog et med Venus. Det er utroligt, hvor meget Venus lyser i forhold til stjernerne, og lyset reflekteres smukt i vandet. Pludselig kom der også et par nordlysstriber lige hen over Venus. En helt magisk aften!

Advertisement

Nordlys i Danmark

Da jeg lå i min seng søndag aften, så jeg billeder på diverse sociale medier af nordlys i Danmark, og jeg ærgrede mig over jeg ikke også var ude at se det. Men heldigvis som mandagen gik, så det ud som om showet ville gentage sig. Jeg sad hver time og fuldte skyerne på radaren for at se om det ville klare op, og vejrudsigten så lovende ud for nordkysten af sjælland. Da jeg kørte fra Farum var der stadig nogle skyer, men de forsvandt hurtigt som jeg kørte nordpå. Jeg havde besluttet at køre til Tisvildeleje strand, et sted jeg er kommet en del for at fotografere og dykke. Men hold da op hvor var der mange mennesker og biler da jeg kom derop. Jeg tror aldrig jeg har set så mange deroppe, heller ikke en varm sommerdag.

Nordlys i Danmark

Nordlys showet var allerede i fuld gang da jeg ankom omkring 21:30, og det første billede her viser hvordan det nogenlunde så ud.

Nordlys i Danmark

Omkring kl 22 gik det helt amok. Nordlyset blafrede og rullede hen over himlen, og der var eksplosioner af både grønt og pink lys. Folk på stranden begyndte at klappe. Jeg stod og nød showet samtidig med at kameraet tog billeder. Kort efter kl 22 var det meste af showet overstået, men kameraet kunne stadig opfange farverne med lange lukkertider, det er hvad det sidste billede her viser.

Nordlys i Danmark

Sikke en fantastisk aften, og sikke en fantastisk extra fødselsdagsgave jeg fik i år, det var nemlig min fødselsdag i mandags.

Nordlys over Abisko

Det meste af  min tid i Abisko var det desværre overskyet. Hver eftermiddag når det var blevet mørkt og til sent ud på aftenen, gik jeg ud ca. hver time for at se om skyerne var drevet væk og om stjernerne tittede frem på den mørke himmel. Et par af dagene var det næsten klart, og jeg fyldte straks termokanden med varm te, tog alt mit varme tøj på og bevægede mig ud i snelandskabet, og håbede på at nordlyset også ville vise sig.

Nordlys over Abisko

En aften sad jeg på en sten langs elven i Abisko Canyon, mens det grønne lys flakkede hen over den mørke polarhimmel. Enkelte steder var der rindende vand, men det meste af floden var frosset til og sneen lå i et tykt tæppe over isen. Det grønne lys spejlede sig svagt i det mørke vand, mens snelandskabet blev oplyst i grønne nuancer alt i mens lyset dansede hen over himlen.

Nordlys over Abisko

Det blev til én fantastisk aften/nat med nordlys over Abisko, et spektakulært lysshow, naturens helt eget nytårsfyrværkeri.