Valley of Fire State Park

Jeg kom egentlig til Valley of Fire State Park i Nevada ved lidt af et tilfælde. Jeg ledte efter overnatningssteder ikke så langt fra Las Vegas, da køreturen fra Joshua Tree National Park til Zion National Park er lidt for lang til en dag, når man har en lille pige med i camperen.

Valley of Fire State Park

Men hvilken fantastisk overraskelse. De røde sandstensformationer er utroligt smukke, og farve kontrasten mellem de røde/orange sten og den blå himmel er ideal til foto.

20160426-_MG_0285 20160426-_MG_0257 20160426-_MG_0288

Campingpladsen Arch Rock Campground i Valley of Fire State Park var oven i købet den hyggeligste jeg boede på under hele denne ferie. Campingpladserne lå spredt inde mellem de røde klipper, og man kunne stille og roligt sidde og nyde udsigten og solnedgangen uden at blive forstyrret af andre.

20160430-_MG_0661

Et af de smukkeste steder jeg besøgte var området omkring White Domes, hvor sandstensklipperne har mange forskellige farve nuancer. Der er en kort 2 km vandretur rundt i området, som går gennem åbent ørken landskab, kløfter og har udsigt til store røde klippe formationer.

20160501-_MG_0825

Faktisk blev hele min familie så glade for Valley of Fire State Park at vi vendte tilbage til parken igen på vej tilbage fra Zion, og vi blev et par dage ekstra blandt de røde sandsten.

Advertisements

Sally lightfoot crabs

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal kalde disse meget farverige Sally lightfoot krabber (Grapsus grapsus) på dansk. De voksne individer er orange eller rødlige på oversiden og hvidlige eller turkise på undersiden og øjnene kan være pink eller lidt blålige. Navnet Sally lightfoot’s hat de fået, fordi de tit hopper fra sten til sten og ofte undgår at gå ned i vandet hvor der findes rovdyr som f.eks. blæksprutter.

Sally Lightfoot Crab by Julie Skotte

Sally lightfoot krabber findes ved nærmest alle stenrige kyststrækninger på Galapagosøerne. De lever i og omkring sprækker i lavasten lige ved tidevandszonen også i områder med megen bølge aktivitet. I modsætningen til nærmest alle andre dyr på Galapagosøerne er de ikke lette at komme tæt på. Det er nærmest umuligt at snige sig op på,  og derfor kan de være lidt svære at fotografere.

Sally Lightfoot Crab by Julie Skotte

Jeg fandt det mest effektivt at snige mig det første stykke hen mod dem og så skynde mig og tage et par billeder, men der var mange gange hvor de nåede at smutte helt væk inden jeg fik taget et eneste billede. En gang var jeg lidt heldig, da den sprække som krabben havde udset sig ikke var særlig dyb, så der kunne jeg få et nærbilleder af den, da den ikke rigtig kunne komme længere baglæns.

Sally Lightfoot Crab by Julie Skotte